Sjovt at Vesterbro Svømmehal ikke er blevet oprettet på MitKBH før. Det er en lille og provinsagtig svømmehal hvor mange kender hinanden og der ikke er særlig meget klor i vandet.
Hvis man spenderer 33 kr. på saunagus, sidder man tætpakket sammen med en masse lokale buddhistiske stamgæster og får slynget orangeblomstdampe i hovedet af en fyr alle er på fornavn med.
Hyggeligt og mangfoldigt, men selve svømmeoplevelsen trækker ned pga. pladsmangel, og åbningstiderne henvender sig mest til pensionister og studerende.