Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Vespa, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 7 stemmer
       

Spisesteder: Vespa

 
Navn: Vespa
Adresse: Store Kongensgade 90
Postnr.: 1264
www: cofoco.dk
Telefon nr.: 33 11 37 00
Kort: Vis på kort
Åbningstider: telefon: 14-22
Mad: start kl. 18 eller 21
 

Nøgleord: Vespa

 

City Cofoco Fast menu Fast spisetid Indre by Italiensk St. Kongensgade Store Kongensgade Varmt

 
Hvad synes du?
Anmeld Vespa
 

Anmeldelser: Vespa

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 31
01.11.2009
 
Dalende kvalitet?

I fredags var jeg på Vespa for tredje gang - og jeg glædede mig, for de andre gange var det ikke bare billigt, men også rigtig godt.

Siden sidst har de ophævet princippet om faste spisetider (to hold gæster på en aften) - og så er kvaliteten helt generelt forringet, synes jeg.

For det første var maden lidt mindre gennemført og lidt mindre luksusagtig. Måske pga. de skiftende spisetider var en del af den faste menu nu en række antipasti, serveret på én gang og allesammen kolde. Det var fint, småt og godt, men noget af det smagte som om det burde have været varmt, og måske også havde været det tidligere på aftenen.

Forretten (små friske pastaruller med flødesvampesauce) var fin, især selve pastaen, men saucen kunne man have lavet lige så godt selv.

Hovedretten var braiseret oksetykkam, det var meget kraftigt, godt, velsmagende og vinteragtigt, men altså også meget rustikt og ikke delikat på den måde, som jeg ellers har oplevet på Vespa (og fx Scarpetta og Auberge).

Desserten bestod dels af en fin lille is - dels af en tiramisu der ikke var særlig vellykket, hvilket er pudsigt, fordi jeg har fået rigtig god tiramisu samme sted tidligere.

Betjeningen var stresset, uden overskud, forvirret og let vildledende (en kaldte vores antipasti for 'tapas', en anden kaldte vores asti for 'syrlig') - men i øvrigt venlig nok.

Alt i alt: Det var rigtig billigt (400 pr. person for al maden, vin og kaffe), og mens tjenerne vist var vikarer, var maden stadig ret god.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 304
05.02.2009
 
Bedre valg end mange

Vespa ligger nærmest dør om dør med Madklubben - og jeg forstår faktisk ikke, hvorfor så mange flere vælger Madklubben frem for Vespa. Vi fik meget fin mad til aldelses rimelige priser, som vi måtte sætte os og regne på, for at se, om vi kunne få det til at løbe rundt for restauranten med knap 20 gæster en tirsdag aften.

Vi fik fisk (jeg har glemt hvilken, den smagte lækkert, men lidt som en luksusudgave af en marineret sild!), risotto med fennikel og parmesan, meget mør kalv med selleri og brøndkarse og en superlækker chokoladekage. Vi missede første ret, da vi ikke lige havde fanget det der koncept med faste spisetider.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 69
20.09.2008
 
Levede ikke op til forventningerne

Jeg er stor fan af Cofoco-drengenes bedrifter, Les Trois Cochons er en af mine yndlingsrestauranter i KBH og Vespa har stået på min mitKBH-ønskeliste længe. Med de forventninger, var det nærmest nødt til at gå galt.

Jeg har ingen problemer med hverken prisen (~300kr/5 retter) eller konceptet (fast menu og faste seating times), men ligesom aey blev jeg skuffet over maden. Alle retter - fra græskarsuppe over bacalau (torsk rørt med kartoffel), risotto, kalv til figener - var veltillavede men virkede tunge, uelegante. Som om der var gået vinter i køkkenet lidt for tidligt. Deres karaffelvin er sympatisk prissat - 100 kr/.5L - og meget saftevandsagtig.

Restauranten var fyldt, da vi besøgte den, og lokalet blev så varmt at det nærmest var ubehageligt til sidst. Jeg håber de får styr på udluftningen.

Det er oplagt at sammenligne Vespa med Famo, og det er tydeligt at Famo ligger et niveau højere - i forhold til både kvalitet og pris. Mine medspisere var alle veldig begejstrede, så jeg runder mine 3,5 propeller op til 4.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

02. November kl. 09:36

Ja, enig - jeg var der i sidste uge og noget af maden var netop lidt for tung, vinteragtig og uelegant i det. Og nej - der var stadig ekstremt varmt :-(

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
19.08.2008
 
fast menu og fast spisetid - skuffer på maden

Vespa kører med en fast 5 retters menu, hvor der ikke noget at vælge imellem. Tidspunktet for middagen ligger også fast: kl. 18 eller kl. 21. Et interessant koncept, der burde give value-for-money. På hverdage koster menu'en 275,- og i weekenden 300,- - igen et frisk eksperiment, som jeg ikke har oplevet andre steder.

Via det der hæslige dinnerbooking.dk - som flere og flere, ellers kvalitetsbeviste restauranter benytter (findes der virkelig ikke noget bedre/pænere), havde vi bestilt bord til en torsdag kl. 21.
Da vi ankom til restauranten var der næsten ingen gæster, kun 2 andre borde var besat og der kom ikke flere i løbet af aftnen. Restauranten er enkelt, stilfuldt og hyggeligt indrettet, men altså noget tom på denne aften. På trods af at det tomme lokale smittede af på personalet, som forståeligt nok havde lidt svært ved at bevare gejsten, var stemningen intim. På trods af rigtigt godt brød, serveret spidet på en lodret spyd - levede maden ikke op til forventningerne.
Det kræver også lidt tilvænding at alle borde følges ad i retterne - nogen gange venter man lidt længe og andre gange, når man kun akkurat at blive færdig. Det går nok lidt lettere når der er fuldt hus.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 304
16.06.2008
 
Seneste skud på Cofoco-stammen

Mens vi venter på en rigtig københavner-anmeldelse af det nye Cofoco, vil jeg pege på Søren Franks anmeldelse i Berlingske Tidende. Nu er Vespa oprettet, og jeg kan sætte det på min ønskeseddel. Og glæde mig til jer andres anmeldelser!

http://www.berlingske.dk/article/20080612/restauranter/706120017/

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 1.028036 sekunder kl. 02:52:05 (12/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version