R.I.P kære Turbinehallerne!

øvøvøvøvøvøvøv *suk suk*

jaaaah...? Siger jeg og kigger sig omkring... Det ser fornuftigt ud. Sådan er første indtryk altid når jeg kommer ind på turbinehallerne, for det ligner sq altid sig selv ved første øjekast. Men når man først får lurvet sig ind i mængden, ved man aldrig, hvad der venter en. Dj'en varrierer som ingen andre steder og spiller alt fra hårdtpumpet electronica til 70'er-hits og sing-a-long-songs, og det samme med menneskemængden. Men det er det som gør stedet levende, og som gør det lige interessant at tage dertil hver gang. Man kan simpelthen ikke dy sig for liiige at undersøge om der er gang i den, når man først befinder sig i byens mulm og mørke. Og er det ikke fedt, kan man gå igen, for der er gratis entre! Dog varierer åbningstiderne ligeså meget som musikken, så nogle gange får man nysgerrigheden stillet, blot foran en lukket dør...
Endnu en ting Turbinehallerne har at byde på er kunst. Tit er store skærme med film eller lyseffekts sat op, og det gør jo igen stemningen lidt mere unik.

Alt i alt virker folk til at føle sig tilpas, og gør lige som de har lyst til af skøre ting. Har endda fundet mig selv i at lege selsskabs-teaterlege derinde en nat hvor dj'en ikke viste sig at være så fed igen. Så ja, det er nok det som hiver stedet så meget op; alle er velkommen og alle kommer (og har det vel...øh ja...).

Det er cool med en klub som ikke handler om at spille dyr, men at hygge sig!

Det at tage i Turbinehallerne en weekendnat er lige som at spille (russisk) roulette. Har oplevet den fedeste fest med Thomas Troelsen som DJ, men også aftener med den mest mystiske musik og endnu mere mystiske mennesker. Lokalet er stort og industrielt med en bar i midten, der er en del sjove sidepladser og masser af plads til at danse ? hvis man kan det til dyrelyde?

Turbinehallerne er ligeså stille og roligt blevet at af byens mest uforudsigelige steder. I de senere år har det været her, en del af Det Kongelige Teaters bedste stykker er blevet spillet, men i forbindelse med opførslen af Skuespilhuset på Kvæsthusbroen, fortsætter scenen ikke som del af DKT.

I stedet kører der lige nu Turbotown, hvor der hele tiden opføres nye værker - de beskriver det selv som en kulturbåren civilisation, der skal vokse og blomstre frem til næste sommer ... en by i byen, hvis historie skrives henover sæsonen i en serie forestillinger skabt af et fast kunstnerisk ensemble. Det ser ret spændende ud - læs mere om det på hjemmesiden.

Samtidig er Turbinehallerne også blevet en bar-med-dj, hvor ingen rigtig ved, hvad der sker. Her kan man finde fantastiske og frygtelige fester, og her kommer alle typer. Jeg vil eksemplificere med min sidste oplevelse.

Vi kom ind midt i noget performancekunst af typen mand i jakkesæt spiller dyrelyde og ser seriøs ud imens. Publikum var en blanding af Hellerup-fruer med pels og kunstnerisk udseende unge mænd. Vi følte os lidt out of place men bliver lige for en øl.

Ind vælter en bus med unge hipstere klædt ud som sigøjnere. Det er Champagne og Pølser (.dk), der er på spil. Vi følte os stadig out of place, men nu kunne vi kigge på et fantastisk kulturmøde: Mærkeligere end kunstværket på scenen.

Men efterhånden som klokken nærmede sig 12, blev stedet også fyldt med ganske unge mennesker lige omkring de 20 år, og dj'en gik på. Det hele var stadig mærkeligt, og jeg er stadig ikke sikker på, om det hele ikke bare var performancekunst med Thomas og jeg som eneste publikummer?

Den slags oplevelser skaber Turbinehallerne, fordi ingen rigtig ved, hvem der ellers kommer der. Det håber jeg stadig er muligt, når nogle andre end DKT overtager scenen.

Og så koster en dåseøl en 20'er.