Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide The Paul, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 18 stemmer
       

Spisesteder: The Paul

 
Navn: The Paul
Adresse: Tivoli
Postnr.: 1630
www: www.thepaul.dk
Telefon nr.: 3375 0775
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Følger Tivolis åbningstider, er lukket om vinteren
 

Nøgleord: The Paul

 

Afslappet Atmosfære helt i top Atmosphære Betjening i top Bravo Fantastisk Fantastisk atmosfære Fantastisk betjening Fantastisk service Forkælelse Frokost God atmosfære Gourmet Gourmetmad Hygge Innovativt Laekker mad Mesterværker Michelin Paul Cunningham Romantik Service The paul Tivoli Top service Topklasse Usnobbet

 
Hvad synes du?
Anmeld The Paul
 

Anmeldelser: The Paul

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
19.06.2010
 
Hyggelig frokost

Kæresten havde inviteret på frokost på The Paul. Det blev en rigtig positiv oplevelse. Der var kun fire borde besat til frokost, så der var masser af tid til at sludre med tjeneren, som i øvrigt var meget venlig, serviceminded og opmærksom. Vi spiste frokostmenuen til 375 kr. for tre retter og appetizer. Med et glas bobler og to glas vin endte vi på 1350 kr. for to. Det synes jeg egentlig er i den pebrede ende for en frokost. Men madens kvalitet, smøret fra Nimb, de sublime omgivelser og den upåklagelige betjening var oplevelsen i top. Så gør prisen ikke (helt) så meget. Kan anbefales.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 26
24.05.2010
 
Pauls venner

Havde en fantastisk oplevelse på The Paul forleden. Udover at maden var fortrinlig, var Paul Cunningham også fantastisk på sin ukrukkede og helt-nede-på-jorden stil og opførsel. Da vi var halvvejs gennem den 7-retters dukkede den danske kongefamilie pludselig op og skulle spise en privat fødselsdagsmiddag. Ikke desto mindre satte Paul C sig i sofaen sammen med os som om intet var hændt og fortalte længe om den ret, vi lige havde fået serveret - selvom man sad og tænkte "Hele kongefamilien er lige kommet ind af døren - burde du ikke være derovre og tage dig af dem??". Men han fortsatte med at kræse om og sludre med os hele aftenen og sluttede endda af med - da kongefamilien var gået igen - at komme hen og tilbyde os en drink på husets regning, da han håbede at det royale cirkus ikke havde ødelagt vores aften(...) Da vi gik, var det med en underlig følelse af næsten at være Pauls venner, selvom vi selvfølgelig godt ved, at han bare er super professionel. Hvilken fantastisk evne den mand har - både i køkkenet og i restauranten!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
12.12.2008
 
the paul er bare the paul

Paul Cunningham glider rundt mellem bordene og skaber fantastisk stemning. Maden er iorden og betjeningen ligeså. En personlig anke er at maden er lidt for tung for min smag.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 11
29.08.2008
 
Mest romantiske gourmetoplevelse

Hvis man ønsker romantik og gourmet er The Paul stedet - her sidder man med udsigt over Tivolis skønne sø med sin overflod af funklende lys og nyder kok Paul Caunninghams udsøgte talent for at trylle i et køkken... Det bliver ikke meget bedre!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 11
29.07.2008
 
Muuuums siger jeg bare!

Ord kan ikke beskrive, hvor skønne serveringerne er på The Paul! En række små mesterværker med perfekt valgte vine til. Økonomien rækker ikke til gentagelse - desværre, for DAMN! DET er simpelt hen fantastisk! Et højt hurra for Paul Cunningham!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
25.04.2008
 
Bravo

Var forbi The Paul for et par dage siden og der kan ikke være tvivl om alle seks propeller! Mad og servering var helt i top med overraskende vinvalg som klædte retterne perfekt. Vi var på syv-retters smage- + vinmenu (efter champagnen og p4's), men den tre-retters Ma Cuisine menu, lød egentlig også meget fristende, hvis man en dag kom forbi.

Atmosfæren var afslappet, uhøjtidelig og usnobbet. Når såret i min lomme er helet er det utvivlsomt et sted jeg vil vende tilbage til.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
20.08.2007
 
Mums!

Jeg kan kun bakke op om de pæne ord om The Paul. Vi fejrede for nogle år siden vores første bryllupsdag derinde, og havde en vidunderlig aften. Takket være en fantastisk cocktail af kærlighed, fantastisk servering, mad, forkælelse og udsøgt vin. Tjenerne var underholdende, humoristiske, havde glimt i øjet og ikke mindst meget oplysende.
Vi fik en gave... En fin bog med menuen sat i, og en masse hjerter og glimmer, som de lige lavede, da de fandt ud af, at vi havde bryllupsdag.
Paul Cunningham selv kom ud og fortalte om en af retterne, og hvor er den mand dog charmerende!
Nå, men et skøøøønt sted med skøøøøn mad og supergod stemning! :o)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
14.05.2007
 
Stor madoplevelse!

Jeg havde den store fornøjelse at komme ind på the Paul i weekenden. Kvalitet og pris bør jo gå hånd i hånd og med priserne derinde forventer man et vist niveau, specielt når man sidder på chefs table.
Forventningerne blev indfriet med en stor margen, jeg kan rolig sige at det var den bedste kulinariske oplevelse i mit liv.

Madens kvalitet var helt i top og anretningen på tallerknen meget appetitvækkende, et stort plus var at Paul Cunningham selv præsenterede retterne. Vinene der blev serveret til retterne blev præsenteret i starten af hver ret af tjeneren. Maden og vinen gik op i en højere enhed.

Stemningen og atmosfæren i restauranten og tilhørende lounge, var som man kunne forvente; med en placering lige over for Tivolisøen, store vinduespartier og let indretning, ganske enkelt fortrinlig.

Hvis du selv bringer det gode selskab vil the Paul supplere maden, atmosfæren og oplevelsen til en aften du sent vil glemme.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (3)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 14
24.01.2007
 
Totalt velvære

Jeg kan ikke fatte, at dette site har været oppe at køre i 3 måneder, uden at nogen har nævnt The Paul! Ikke et sted, ret mange af os har råd til at spise til daglig, men når vi nu snakker den ende af pris/kvalitets-skalaen, så er det den bedste oplevelse, jeg nogensinde har haft - og ikke bare herhjemme i Danmark. Aldrig nogensinde har jeg oplevet maden, anretningerne på tallerkenen, personalet, atmosfæren og en hel aften gå op i en så høj enhed som her. Kom, som du er - her er ingen snobbede franske menubeskrivelser og hvide stofservietter over tjenerens underarm, kun et ægte ønske om at indvie dig i det fantastiske univers, som mad kan kan skabe - i selskab med de rigtige.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Reload!. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.576820 sekunder kl. 06:29:07 (05/02)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version