Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Thai Asian Take Away, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 7 stemmer
       

Take Away: Thai Asian Take Away

 
Er også i disse kategorier:

Spisesteder

 

Navn: Thai Asian Take Away
Adresse: Toldbodgade 2
Postnr.: 1253
www: thaiasien.dk
Telefon nr.: 33323711
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Mandag til Søndag 11:00 til 22:00
 

Nøgleord: Thai Asian Take Away

 

Billigt Centralt City Friske grøntsager God mad Gode råvarer Just-Eat Nydelse Nyhavn Overkommelig pris Små Småt Take away Take-away Takeaway Thai Thai Indre By Thai take-away Toldbodgade Vegetar kokos curry

 
 

Anmeldelser: Thai Asian Take Away

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 140
05.01.2010
 
Okay i en snæver vending

Har efterhånden spist herfra en del gange, idet stedet ligger tæt på arbejdet. Det er ganske ok, men alligevel er jeg næsten altid lidt skuffet. Jeg har dog svært ved at sætte fingeren på hvorfor.
Har lige tilføjet en URL til stedets hjemmeside så man også kan se menuen - vigtigt! Og så er "city" hermed tilføjet som tag, så kan jeg også finde stedet igen en anden gang :-)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
07.05.2008
 
Nummer 23 vegetarisk uden champignon

Mine smagsløg er begyndt at kræve nummer 23 vegetarisk uden champignon når frokostpausen nærmer sig.. og jeg må overgive mig til en velsmagende dampende kokos-grøntsags-limeblade-chilli...mmmm.. en god grund til at arbejde ved Nyhavn ;)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
21.04.2008
 
Thai Take away

ette thai-sted serverer lækker thai til en overkommelig pris. Deres priser ligger en hel ti'er (eller mere) under normalprisen for thai take away i kbh. Til prisen får man et dejligt, stort og velsmagende måltid. Deres stegte risretter er udsøgte, men til tider er den ris der følger med hovedretterne ikke altid lige god. Desuden smager retterne ikke altid ens, alt afhængig af, hvem der står i køkkenet. Men generelt anbefalelsesværdigt!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 18
14.03.2008
 
Svingende kvalitet

Nu har jeg over flere omgang hentet take-away fra stedet i forbindelse med overarbejde, og desværre må jeg konstatere at deres kvalitet er lidt svingende.
Deres stegte ris er fortsat tæt på uovertrufne i København,. men deres andre retter mangler simpelthen bare noget for at være på samme høje niveau.
Det skyldes jo selvf. at det er en "grillbar" der henvender sig til et særdeles bredt publikum i kraft af deres geografiske placering såvel som deres målgruppe.
Jeg har dog ikke helt opgivet da jeg endnu ikke har bedt dem tilberede maden på Thai-stil, hvilket vil sige mere smag indenfor alle fire smags-kategorier(sur, sød, bitter og salt) men også indenfor chili-smagen som jeg ikke helt er klar over om i virkeligheden ikke burde kategoriseres selvstændigt.
Indtil videre er jeg dog nødt til at moderere min tidligere meget positive udmelding med en reducering af antallet af propeller og hermed er årsagen givet.
Jeg agter dog snarligt at vende tilbage til dem og lade dem vide at jeg foretrækker min Thai mad tilberedt som Thai-mad er beregnet at blive tilberedt, stærk og med masser af smag indenfor samtlige 4 smags-kategorier.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 18
27.01.2008
 
Lækker lille Thai TakeAway midt blandt turistfælder

I den fjerne ende af Nyhavn (set fra Kgs. Nytorv) ligger en herlig lille Thai TakeAway.
Efter et par af mine herboende Thailandske venner havde været der inde og spise frokost en weekend og var blevet imponeret over både størrelsen og gørelsen af deres portioner set i lyset af det (mildest talt) lille køkken med den meget beskedne plads, tænkte jeg at det var min tur.
Netop den meget beskedne plads fortjener en bemærkning da det skal siges at jeg absolut ikke blev skuffet over gørelsen af stedet set i lyset af størrelsen. Det er nemlig måske ikke den mindste TakeAway i København, men den er så afgjort en værdig kandidat.

Den lørdag jeg besøgte stedet første gang (i går) ankom jeg i bil til stedet ved en 14:00 tiden. Jeg var på vej på kontoret for at pleje min ømme stress-pukkel lidt og ville have noget mad med derhen da jeg ikke havde indtaget fast føde i en længerevarende periode strækkende sig fra et tidspunkt lidt efter frokost om fredagen.
Parkering var intet problem, ned til højre af den del af nyhavn der tillader biler og så bare ind til siden... 10 meter fra indgangen - det er herligt hvad man kan opnå af komfort med en knivspids af frækhed :-)

Fra hvad der vel kunne have været hans stamplads sad en ældre herre og læste sin avis medens at han ventede på de retter der lod til at være under tilberedning i wok'en et par meter fra ham. Nysgerrig som jeg er forsøgte jeg at afkode hvad den ældre herre dog havde bestilt og jeg kom frem til at han nok havde bestilt en Gai Choop Pand Thod (Gai betyder kylling og staves vistnok oftest med latiner-tegn som Khai, men hos ThaiAsien har man valgt Gai måden og kyllingen er nok ligeglad, så hvorfor skulle jeg så ikke også være det).
Jeg skynder mig at bestille en gang Khao Phad Khai (noget så eksotisk som stegte ris med kylling) til 59,00 DKK og sætter mig ned med et Thailandsk månedsblad som jeg forventer nok skal holde mig beskæftiget, da jeg har besluttet at droppe at lære det sanskrit-baserede skriftsprog indtil jeg har lært lidt flere gloser i det mundtlige regner jeg mest med at skulle læse billeder (jeg fik ret i begge antagelser). Jeg fik dog iikke bladret meget i bladet før jeg fandt at jeg var væsentligt mere interesseret i at checke stedet ud.
Som jeg plejer fik deres råvarer en hurtig visuel kontrol for friskhed, det så rigtig rigtig godt ud og jeg må indrømme at det overraskede mig at jeg skulle finde så regulært skårne grøntsager på en TakeAway i Nyhavn). Kokken stod og marinerede noget oksekød som gav mig en fremragende mulighed for at checke deres forhold til kød... det så godt ud kødet, og jeg syntes godt om hans håndtering af det i form af æltning og ikke mindst hans mikro-hygiejne... han holdt det i passende afstand fra de andre råvarer til trods for den lille plads de har at gøre godt med så jeg kom positiv ud af denne kontrol). Udsugningen kørte på højtryk, men alligevel var den kraftig duft over det hele fra de retter der var under tilberedning. Da Khai Choop Pan Thod er en friturestegt ret var den en lidt overdøvende friturelugt som gav mig en god grund til at blive glad for at jeg bare skulle have min mad med på kontoret).
Hurtigere end jeg kunne repetere de få tal og bogstaver jeg indtil nu har tilegnet mig genkendelsen af, blev den første kunde serveret for... da han havde valgt at spise på stedet (de har plads til 6-8 spisende gæster, men at spise på stedet bør udelukkende overvejes af personer der ikke er for stramme i betrækket) fik han sin ret serveret på en tallerken med lidt pynt og de havde da gjort deres for at det skulle se lidt mindre grillmad-agtigt ud (mon de er et ungt par der med deres TakeAway er i gang med at få erfaring og genere startkapital til restaurant og derfor godt vil øve sig lidt på at gøre maden indbydende?), det var ihvertilfald tydeligt at de satte en ære i deres mad og det er jo en god ting på en grillbar i en udpræget turistgade (Det er der vel ikke noget der vil betvivle at Nyhavn er).
Et par korte minutter senere blev mine stegte ris serveret for mig i form af en pose med en foliebakke i. At dømme efter vægten havde det mine venner havde sagt om de rigelige portioner ikke ændret sig siden deres besøg, posen vejede godt til og jeg glædede mig da jeg var sulten.
Jeg betalte med plastik-kort uden problemer og var snart på vej ud i bilen med min varme, tunge og velduftende pose med stegte ris.
Fremme på kontoret blev maden hurtigt distribueret ud på en stor tallerken og indtagelse blev igangsat med stor entusiasme (husk på at jeg var sulten).
Indtagningen af den store portion gik smertefrit og med stor fornøjelse. Kylling og grøntsager var i passende mængde i forhold til de stegte ris der til min store fornøjelse var perfekte og ikke overkogte som man somme tider kan risikere det.
Jeg behøver vist ikke at nævne at der til trods for portionens størrelse blev spist op og jeg rundede måltiddet af med en venlig tanke til det unge ægtepar i Nyhavn der har lavet en Thai TakeAway der leverer veltilberedt, autentisk, baseret-på-gode-friske-råvarer og (det skal nævnes) pris-rimelig Thai-mad på en lørdag eftermiddag midt i en storby-turistfælde.
Nu hvor Damnack Thai er under ombygning (min foretrukne Thai-food-outlet i nabolaget) er jeg henrykt over at have fundet en ny leverandør af det mad jeg må konstatere jeg er blevet afhængig af efterhånden som årene er gået.
Jeg tøver ikke med at opfordre alle til at tage forbi og lade sig mætte af maden fra Thai Asian TakeAway i Toldbodgade... den har skruet sig direkte ind på min personlige top10 for Thai steder i København.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (5)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.786494 sekunder kl. 00:55:54 (18/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version