Sportscafeen ligger på hjørnet af Parken's B- og A-tribune (hhv. DONG Energy og Carlsberg). Som placeringen indikerer, er det stedet, hvor mange af FCK's fanfraktioner mødes før og efter kampene i Parken - og nogle gange også under, hvis Byens Hold spiller på udebane, og man ikke havde lyst til at drage i bus til Silkeborg. Det er med andre på Sportscaféen, at man skåler, synger, snakker og ønsker vildt fremmede tillykke med sejren, eller diskuterer dommerens håbløse inkompentence.
Der er livemusik efter hjemmekampene, storskærme til at se Onsides analyser af kampen, og kampens spiller kigger forbi og bliver interviewet på scenen.
Interesserer man sig ikke for fodbold, eller er ens hjerte blåt og gult eller andre underlige farvekombinationer, får man nok svært ved at føle sig hjemme. Ikke at man behøver at føle sig utryg som ikke-FCK'er. Jeg har haft en kammerat med, som var iført AaB-trøje, og han fik kun skulderklap og overbærende kommentarer med på vejen. Det hjalp nok også, at FCK en halv time forinden havde vundet pokalfinalen over AaB... Men er man bidt af en gal løve, er Sportscaféen et fantastisk sted at fejre 3. halvleg. Forza FCK!