Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Salon 39, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 33 stemmer
       

Barer: Salon 39

 
Er også i disse kategorier:

Cafeer

Spisesteder

 

Navn: Salon 39
Adresse: Vodroffsvej 39
Postnr.: 1900
www: www.salon39.dk
Telefon nr.: 39 20 80 39
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Ons-tor 16-23, fre-lør16-02
 

Nøgleord: Salon 39

 

Atmosfære Bar Billigt Cocktail Cocktails Cool cafe/bar Dejlige drinks Delikatesse Drinks Dygtige bartendere Dyrt Dyrt og små portioner mad Dårlig atmosfære Frederiksberg God belysning God betjening God kvalitet God stemning Godt Highclaas Hyggelig atmosfære Hyggeligt Ikke pengene værd Italiensk Jazz Klassik Kompetente bartendere Laekker mad Lounge Lækker mad Lækkert Nytænkning Overfyldt Pricey Røgfrit Salt Sjove toiletter Sofaer Super sjusser Søerne Trendy Varmt Venlig betjening Vodroffsvej

 
Hvad synes du?
Anmeld Salon 39
 

Anmeldelser: Salon 39

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 31
10.01.2010
 
Overbevisende

Jeg er ikke specielt pjattet med cocktails, men når det er på det her niveau, må man jo overgive sig. Vi kom forbi en fredag aften og drak to drinks hver - de var superlækre! Og ret stærke i øvrigt. Desuden er det et hyggeligt sted, betjeningen er god, og det er sjovt at se bartenderne arbejde. Vi delte også en ostetallerken - det var rigtig godt og ikke specielt dyrt.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 47
27.05.2009
 
Super drinks, god stemning

En af Københavns bedste cocktailbarer.

Og eneste fede sted på det ellers helt døde indre Frederiksberg. Altid godt fyldt af samme grund - (jeg har kun været der i weekenderne, men de gange jeg har cyklet forbi på hverdagsaftenerne ser der også ud til at være gang i baren.)

At se bartenderne i aktion er jo en del af oplevelsen sådan et sted, og her er de altså virkelig dygtige. Hurtige, præcise, professionelle - uden at det udarter sig til det rene Tom Cruise show vel at mærke. Jeg fik en helt suveræn Tom Collins - en forholdsvis simpel drink, som de alligevel formåede at lave klasser bedre end jeg nogensinde har smagt den før.

Priserne er som de nu er på cocktailbarer - ~75 kr/drink.

Stedet kan varmt anbefales!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 53
01.09.2008
 
Cocktails og gourmet

Jeg var forbi salonen i lørdags...jeg var nok lidt svær at imponere, da jeg tidligere på dagen havde været til Eat '08 i Øksnehallen og fået smagsprøver på alverdens lækkerier.

MEN for satan da, hvor fik vi lækker mad. Vi fik braiseret lam med bønner og friske krydderurter. Det var virkelig lækkert!! -og en kombination jeg ikke selv havde overvejet.
Sjusserne har de også styr på!

Det er ikke for fattigrøve (eller folk uden kredit med elastik), men det var virkelig lækkert og maden var i grunden god til prisen, alt taget i betragtning.

Super stemning, om end lidt dunkelt og lummert...det bli'r rart til vinter :-)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 140
31.08.2008
 
Dejlige drinks

Nam nam, her er gode drinks og hyggelig stemning.
Kan fint anbefales hvis man ikke er bleg for at betale 75+ kr for (heldigvis rigtig gode) drinks :)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
22.08.2008
 
Når det skal være en ekstra god aften

Super gode cocktails, lækker mad, hyggelig og god stemning. Det er helt klart stedet at tage hen, når du vil gøre noget godt for dig selv, kæresten og vennerne - uden at det går alt for meget ud over din bankkonto. Prøve deres French 79 (den hedder i hvertfald noget i den stil - det blev en munter aften...) til maden - lækkert.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
02.05.2008
 
Restaurantmad til cafépriser

Nu er det snart længe siden, jeg var forbi Salon 39, men hellere sent end aldrig. Er meget imponeret over sammenhængen mellem pris og kvalitet. Ja, retterne er ikke specielt store, men til gengæld er de så billige, at man sagtens kan tage et par stykker uden at føle sig ribbet.

Det er jo rigtig, veltilberedt mad af gode råvarer mad til cafépriser for søren!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
15.02.2008
 
Til Volle

Hej Volle

Tak for besøget.
Vi er kede af at i har haft en dårlig oplevelse i onsdags.
For lige at sætte det hele i perspektiv vil jeg bede dig overveje følgende:

1. Vi er en cocktailbar, og IKKE en restaurant. Det har altid været meningen at man skulle kunne spise et hurtigt måltid mad og ikke mere.... men vi er først og fremmest en cocktailbar. og kommer man sent for at spise bør man være klar over risikoen for at der ikke længere er udpræget restaurant stemning.

2. Reglen om max. 8 personer blev lavet før jul for at undgå store grupper af larmene mennesker, som netop den gruppe der kom uanmeldt i onsdags, og fordi vores meget lille køkken ikke har kapacitet til at anrette mere end 4 tallerkener ad gangen. Men reglen kan jo af gode grunde ikke gælde for folk der kommer uanmeldt til happyhour.

3. Vores onsdagstilbud: caipirinhas til en 50'er, løber fra 16-21. Dette tilbud har vi fremsat for at prøve at fremme konceptet om fyraftensdrinks,-også på hverdage. Der har aldrig været udsolgt af Caipirinhas, men måske har vores serveringspersonale ikke formået at formidle tidsbegrænsningen tilstrækkeligt klart. Her er der helt klart tale om en misforståelse.

4. Vi er også nødt til at stole på at vore gæster selv kan finde ud af at tale med hinanden og til en hvis grad sige fra hvis der skubbes eller mases.

5. Den salte og utilstrækkelige mad beklager vi naturligvis. Men da vores serveringspersonale har for vane at spørge jævnligt til vore gæster, ved jeg(da undertegnede selv står i køkkenet) at et simpelt vink med en vognstang ville have udløst en "bytter" med mindre salt. Jeg kan kun opfordre dig til at du ved fremtidige restaurations-, cafe- og bar-besøg, gør personalet opmærksom på div. fejl i maden. Vi kokke skal naturligvis gøre vores bedste, men det kan gå galt en gang i mellem, og da er det vigtigt for din(og vores) aften at du får det bedst mulige ud af det der bliver serveret.
At portionerne var utilstrækkelige kunne nok imødekommes ved at bestille hovedretter istedet for forretter... Jeg VED at grillet entrecote til 149 ikke er dyrt!

Som sagt er vi kede af at i havde en dårlig oplevelse, og hvis i alligevel skulle få lyst til at komme igen, får i naturligvis en cocktail på husets regning.

Med venlig hilsen
Kasper Georg Jensen
Salon 39

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (5)

16. February kl. 23:13
# 1 | morten

Respekt!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
07.02.2008
Ө
Salon 39 lover hyggelig og intim atmosfære

Efter alle de rosende ord om stedet, havde jeg og mine veninder set frem til at spise der. Da vi fik vores mad var den lille bar allerede fyldt med mennesker. Vi sad tæt ved baren, hvilket resulterede i at min gravide veninde både fik albuer og tasker i hovedet af de mange gæster der kom for onsdags drinks. Da vi selv ønskede en sådan var de udsolgt. Det undrer mig at et sted, der i både politikken og Berlingske har fået næsten top karakterer, prioriterer at have 20 mennesker stående i baren og skubbe til de spisende gæster, hvilket så oven i købet betyder at vi, som havde bestilt bord i forvejen, ikke kunne få en onsdagsdrink. Derudover var anretningen meget sparsom og meget salt. Jeg håber at de havde en dårlig dag med maden (hvilket ikke burde ske) for ellers fortjener stedet bestemt ikke den meget positive omtale de har fået. Er godt nok meget skuffet.
Selvom tjenerne var yderst venlige mente de ikke, at de kunne stille noget op med de mange mennesker i baren, på trods af at der på deres hjemmeside står:

"For at bevare en intim og hyggelig atmosfære, tager vi ikke mod bestillinger på mere end 8 personer om aftenen."

Dette gælder åbenbart ikke mennesker der kommer uden at bestille bord og hyggelig og intim atmosfære var der bestemt ikke noget af!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
15.09.2007
 
Hyggge og stilfuldt

Enkelt menu kort, med få retter at vælge imellem. - Faktisk rigitg dejligt så man ikke sidder med 27 uoverskuelige retter.

Fed afslappet stemmning, god betjening og smagfulde cocktials

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 64
15.08.2007
 
Det snakkede vi meget om den aften...

Dejlige drinks, god stemning og dejligt røgfrit. Der var måske en anelse for varmt, men så bliver man jo også hurtigere mere tørstig. Vi fik de gode pladser ovre i lounge hjørnet, hvor vi rigtig bredte os. Havde lyst til noget kaffeagtigt men koldt, så bartenderen blandede en drink til os, som han kaldte for en mandel mocca martini. Den var lækker og kan varmt kan anbefales.

På et tidspunkt kom der en række unge poder og prøvede at lokke os til at bytte vores dejlige sofapladser ud med deres stole og borde....sjovt, men det gik skam ikke. Så har man prøvet det med;-)

Sjov detalje ude på toilettet. Det snakkede vi meget om den aften...og nabobordet fik sig også en lang griner. Og det var IKKE fordi dørskiltene var lidt svære at tyde, og nogle kom til at gå ind på det forkerte toilet...

PS. Der lugtede ikke dårligt, selvom der var røgfrit!!!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
01.07.2007
 
Også god til mad

Der er mange gode coctails, men man kan også spise der. Og de laver faktisk rigtig god mad til rimelige penge. Det er lidt italiensk inspireret. Vinkortet kunne være bedre-for det er stort set ikke eksisterende.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 90
09.06.2007
 
Et lys i Frederiksbergs mørke

Super hyggelig cocktailbar på Frederiksberg, men stadig i gå afstand fra byen. De 2 mand der står bag (den ene er en af mine gamle gymnasiekammerater, så jeg har måske en form for tilknytning til stedet) kan begge deres kram og det kan smages, de kan f.eks. lave en Piña Colada der smager godt, noget jeg aldrig før har oplevet i København. Drinkskortet fungerer vist mest som inspiration til gæsterne da de indtil videre har kunnet lave hvad jeg nu ønskede på rygraden også selvom det ikke stod på kortet.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (4)

09. June kl. 15:14

Spændende - de åbner for øvrigt officielt i aften...

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 38
04.06.2007
 
Pænt og stilfuldt

Menukortet lidt anonymt og svært at læse.

Men drinksene var gode!

Meget imødekommende betjening ved bordet. Retfærdiggør prisniveauet i den ikke billige ende (75,- for en standard kendt cocktail).

De vil gerne lave sådan lidt cubastemning derinde med musikken og belysingen, men jeg synes mere det var en pæn Frederiksbergstemning der var.
Lidt for mange standard birkefinér IKEA borde til at det blev rigtig sydlandsk.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

11. June kl. 15:07
# 2 | jakob356

OK fair nok. IKEA var vist ment som begreb, ikke som produkt.
Lidt for nordisk cool ihvertfald ;-)

09. June kl. 10:21
# 1 | JMD

Det er nu ikke IKEA der står bag møblementet, men de 2 ejere der selv har været i sving med saven...

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
01.06.2007
 
Gode cocktails og hyggelig stemning

Jeg var forbi salon 39 på åbningsaftenen med en flok venner. Bartenderen kunne virkelig sit kram, jeg fik en Singapore Sling, en Mojito og en Tom Collins der alle smagte præcis som de skulle - en lettelse, da man aldrig kan vide sig sikker på den købehavnske cocktailscene. Stemningen var hyggelig og bar præg af at det var den første aften - ejere og gæster var i godt humør. Det bliver spændende at se om de kan holde niveauet, det håber jeg!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
31.05.2007
 
Ny cool cocktailbar

Var der med en af mine venner forleden ved en tilfældighed. Det er en helt nyåbnet bar på et hjørne, hvor der tidligere ikke var en særligt attraktiv café. Vi fik et par klassiske cocktails (Manhatten og en anden) i rigelige portioner og perfekt serveret. Der er et fyldigt kort med de forskellige cocktails. Indretningen er en klassisk cocktail stil med mørkt og enkelt design. De opbygger vist også et menukort med noget mad efterhånden.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (3)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.841761 sekunder kl. 22:39:40 (10/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version