Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Saa Hvidt, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 30 stemmer
       

Spisesteder: Saa Hvidt

 
Navn: Saa Hvidt
Adresse: Snaregade 4
Postnr.: 1205 Købehavn K
www: www.saahvidt.dk
Telefon nr.: 33910191
Kort: Vis på kort
 

Nøgleord: Saa Hvidt

 

Billigt City Dansk Dansk mad Delikat Eksperimentelt Eksperimenterende Fantasifuld vinmenu Fantastisk Fast menu God mad Gourmet Hyggeligt JUBII Kobbertøj Kærlighed Lyst Middel pris Musling Nyt dansk køkken Postevand Romantisk Show-off Skuffende Smukt Snaregade Velsmag Venlig betjening Vinmenu

 
 

Anmeldelser: Saa Hvidt

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
26.10.2009
 
Fantastisk med!

Fantastisk mad, smuk indretning. Kvalificeret betjening.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 8
22.04.2008
 
En opdatering

Det er tilsyneladende noget tid siden nogen herindefra har spist på Saa Hvidt, for min oplevelse derfra (i december 2007) stemmer overhovedet ikke overens med de mange lovprisninger. Jo jo, bevares, det var da ganske habilt, men så heller ikke mere. Der er flere steder, hvor man får mere og bedre mad for pengene.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

08. August kl. 21:04
# 1 | Vigfus

Hej, kan du ikke uddybe? Jeg var der i vinteren 2008 og der var det fornuftigt godt (4 propeller).

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 40
13.06.2007
 
Så Hviidt - så fantastisk

Jeg var nede at spise på Så Hviidt til frokost for et par måneder siden. Jeg undrede mig lidt over, at der ikke var andre gæster at se end min gode ven, som havde inviteret på en let arbejdsfrokost.

Men det var sgu med det helt store udtræk, 2½ intens spiseglæde - for at citere én af nedenstående anmeldere - med vinmenu, inklusiv en herlig østrigsk rødvin!

Jeg fandt senere ud af grunden til de andre manglende gæster var, at der slet IKKE er åbent til frokost, men at det var min vært, som havde fået det arrangeret, at vi kunne blive bespist, mens de tilberedte aftenmenuen.

Det fandt jeg nu først ud af, da jeg cyklede tilbage for at få menukortet, til brug for en anmeldelse her, og fik oplyst, at der af samme grund ikke fandtes noget menukort over den menu de havde ekstemporeret til os.

Den manglende rutine, som omtales i en anden anmeldelse var der ikke tegn på her. Det hele var sikkert og fornemt udført. Max propeller herfra!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 10
27.05.2007
 
JUbii - sikken en vinder

Havde selv den fornøjelse at spise på Saa Hvidt - Og HURRA for det!

Den ligger i super omgivelser (selv gåturen derned), super betjening, super stemning, SUPER mad og endnu bedre vin. Vil dog indrømme at jeg efter det 5 glas vin til desserten var en smule påvirket - da serveringen gik ret hurtigt (eller også spiste jeg bare meget langsomt))

Men Men.. 5 retter læks mad og 5 glas vin senere havde jeg fået mig en på opleveren ;-)

Fantastisk!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 17
19.12.2006
 
Fantastisk

Jeg har netop indtaget det bedste måltid mad i lang lang tid.

Sander har beskrevet menuen, som jo er fabelagtig. 2½ times intens dansk spiseglæde.

Glæder mig til at besøge stedet igen til en ny menu af denne kaliber.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
14.12.2006
 
Saa Hvidt vides, findes det ikke bedre: Laura møder manden med sprøjten!

Jeg var på Saa Hvidt en tirsdag aften, i forbindelse med en projektmiddag, så vi var 7 i vores gruppe. Stedet var blevet anbefalet til en af de andre deltagere. Der var kun een menu at vælge imellem, den skifter ca 1 gang om ugen og kan variere i antallet af retter, var tjeneren så flink at fortælle os. Jeg havde ikke nogen særlige forventninger på forhånd, men gik derfra med en oplevelse af at det var den bedste mad-oplevelse, jeg længe har haft i København! Et sjovt og rigtig fint forsøg på at præsentere et nyt dansk køkken, inspireret af det kemiske køkken i sin leg med smags- og synsoplevelser (vi fik chiffon som appetizer, og blomkålsskum som første ret, og senere torsk på grøn havregrød, som det krævede sin kvinde at sætte gaflen i!), tilsat fransk finesse (hellere lidt og godt end bjerge af mad), men først og fremmest baseret på gode danske råvarer og nyt rustikt landkøkken. Som Sander, der også har anmeldt denne restaurant, fik vi blomkålsskum, kalveskank med ål, torsk med saltbagt selleri, andebryst og honningbrød. Alle retter var fantastisk velsmagende uanset hvor mystisk retten lød da den blev præsenteret - og de varme retter blev serveret på rygende varme tallerkener (det betyder altså noget..). Hertil friskbagt brød med sprød krumme så meget som vi ville have. Og iøvrigt, hvis man får lyst til ost inden desserten, er det også muligt, så der var et par stykker, der bestilte det, og fik 3 lækre danske oste (herunder gedeost m brændenælder fra Lidegaard, som jeg aldrig har hørt om før, men den bid jeg fik var umh) serveret bla. m. syltet græskar i fine skiver og pumpernickel.
Vi valgte vinmenuen, der den her tirsdag især bød på franske vine, hvoraf et par stykker var exceptionelt gode (herrerne tog lige et par ekstra af dem!), sluttede af med en dessertvin, der smagte som en let portvin, og klædte honningbrødet godt.
Vores unge rødkindede tjener var sød og opmærksom, og det var kun meget få ordrer, der svipsede i første omgang og få dråber rødvin der røg på dugen, så vi var godt tilfredse også taget i betragtning af, at han det meste af tiden var den eneste til at betjene de 3 aktive borde.
Vi spiste på 1ste sal, hvor der er plads til ca 5-6 borde lige når man kommer op af trappen, og så er der et lille ekstra rum ved siden af (som man kan se gennem en stor døråbning), hvor man kan sidde lidt mere diskret. Hvide vægge, lyse stole, hvide duge og gamle trægulve og ikke mange dikkedarer, så stemningen tenderer det rå, men indtrykket blødes op af stearinlys i vinduerne og nogle meget farverige malede vertikale bannere på væggen (ung dansk kunstner eller SFO projekt?). Anretterbordet er lige til højre for trappeopgangen pt., så man kan også følge med i når tjenerne nusser rundt og gør klar til næste servering.
Eneste anke overhovedet er, at der gik lidt lang tid mellem servering af retterne, men så kom de til gengæld på bordet frisk anrettede og varme.
Perfekt sted at tage udenlanske kollegaer eller gæster hen, hvis de skal prøve at smage dansk mad på sofistikeret storby-maner. Eller som en gave til en nysgerrig gourmet-kæreste! - Og jeg er ikke blevet bestukket af kokken og næste anmeldelse blir nok noget kortere ;) - det er sørme bare sjældent at jeg efterhånden går ud af en restaurant i Kbh nærmest med armene i vejret...

Forresten, menu for ca 350 og vinmenu for ca samme pris er ikke hvad jeg vil betegne som superbilligt, men til prisen får du klart bedre kvalitet end mange andre steder i Kbh. Skynd derhen før den blir anmeldt i en af de store aviser, for så blir det svært at få bord...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (3)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
10.12.2006
 
Saa Hvidt - saa godt

Jeg havde høje forventninger og de blev indfriet. At modernisere traditionelt dansk mad, er noget meget få har gjort før. Frederik Hvidt har nu gjort det. Saa Hvidt har en menu på 5 retter og man kan vælge ostetallerken til. Der er også en tilhørende vinmenu, men man kan også bare vælge frit fra vinkortet.

Vi spiste:
Køkkenets appetizer: Blomkål med muskatnød. En flot og delikat fortolkning af stuvet blomkål.
1. ret: Røget ål- og kalvehaleterrin med rødbeder, peberrod, nødder. En lækkert anrettet forret med lidt julestemning. Smagskombinationen af peberrod og syltet rødbede er fantastisk.
2. ret: Torsk, havregrød med purløg og saltbagt (3 timer!) knoldselleri. Her viste køkkenet mod og en god protion sæsonbevidsthed.
3. ret: sprængt svinebryst, purré af gule ærter og dampet porre. En smuk version af guleærter med flæsk.
4. ret: And med alt muligt. Røde kartofler, svesker, jordskogger, spelt, æble, løg. Bare gode jordnære velvalgte råvarer, serveret i kobbertøj (så er jeg jo helt solgt)
5. ret: Ristet honningbrød med smørcreme og æbleskum.

De tilhørende vine var lækre uden at være prangene. Bortset fra en Gevry var der heller ikke mange klassikere imellem. Men det gjorde ikke noget. Og så er det for øvrigt dejlig at få tilbudt postevand til 0 kr. i stedet for at blive presset til det dyre designervand. Og at få en sjat vin oveni da vi gerne ville vente 10 min med desserten, kostede ikke ekstra. Ja selv den lille skarpe jeg fik til kaffen, tilbød de at fylde op, hvis jeg ville have det. Men den jeg fik var nu al rigeligt :-) Fortsæt endelig med det. Den slags kommer igen på drikkepengene.

Vi sluttede af med kaffe (som kun fåes i stempelkande) og en lille en i form af en lækker framboise.

Stedet er ganske nyåbnet og det kunne mærkes, da ingen rutiner sad endnu. Vores tjener var kokkens søster og selvom hun var sød, imødekommende, smilende, servicemindet mangelde hun tydeligvis erfaring. Cotes du Rhone udtales ikke med s og husk nu at skrive det hele på regningen. Hun skulle også i køkkenet og spørge hvad vi egentlig fik at spise (så hun havde nok misset prøvespisningen). Og uheldig var hun da også da stilken på en vinglas knækkede da hun skulle til at sætte det på vores bord og en enkelt tallerken røg ud igen, da opvaskeren havde misset lidt madrester. Heldigvis overskyggede den fantastiske mad og hendes venlige fremtoning, disse fejl.

Indretningen er hvid og lys (nogen vil måske mene for meget) og kun den nederste etage var åben for de 12 gæster vi var. Men ovenpå (når de får sat det i stand) er der plads tl 50 mere. Den del skal de nok få brug for.

Og til prisen. Ohhh...det er næsten det bedste. 1500 kr. for 2 personer er et mirakel i den klasse af mad. Skynd dig at opleve det inden prisen ryger i vejret - for det kommer den til.

Tak Frederik fordi du har gjort det. Jeg kommer helt sikkert igen, hvis jeg ellers kan få et bord.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (3)

27. December kl. 11:49

Jeps, så kom den sørme også på AOK og i deres nyhedsbrev...
http://www.aok.dk/profile/30907

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.868933 sekunder kl. 09:24:56 (18/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version