Jeg træder ind af døren på denne bar, som jeg endnu aldrig har været på, men som ifølge mine unge og smarte københavnervenner stadig er "the shit". Jeg er i forvejen positivt stemt over konceptet: intet skilt - bare en dør. Snobbet, ja ja, men på en fed måde. Jeg vedkender mig gerne at være i besiddelse af et arrogant gen som aktiveres fra tid til anden. Gode cocktails er også noget jeg har set frem til. Ikke fordi det er mere end fire dage siden jeg sidst var ude og labbe dyre drinks i mig. Jeg kan bare altid nyde en god drink. Men så er mine forventninger heller ikke skruet højere op. Det er trods alt blot en onsdag aften på besøg i Kbh. efter et veloverstået fordrag på CBS, hvor folk lyttede interesseret til hvad jeg havde at sige om entrepreneurship på alternative måder. Det er endnu en aften. Jeg kan ikke umiddelbart få øje på de venner jeg skulle mødes med (de førnævnte "unge og smarte"), men jeg når heller ikke at kigge særlig grundigt for da jeg får øjenkontakt med bartenderen vinker han til mig og udbryder "hej Mathias"...
- øh, hej! - svarer jeg og giver pænt hånden. Jeg kan godt genkende ham - han har været bartender på Essens i Århus, men det er ved at være 1½ års tid siden og jeg mindes ikke at have været der specielt mange gange. Men som den wannabe verdensborger jeg forsøger at være - just hjemvendt fra New York, og med jetlag og en livsnyder jargon som en anden Jørgen Leth (junior) - er det klart at jeg synes det er fedt. Jeg har åbenbart gjort stort nok indtryk til at han husker mit navn, og Ruby har allerede sikret sig en stor stjerne i mit hjerte. Jeg indtager en plads ved baren og skal til at kigge på menukortet, da bartenderen spørger om jeg skal have mig en dry martini - "er det stadig din favorit?" spørger han som var det det mest naturlige i verden - jeg er målløs. Hvis man har et stamsted bliver man selvfølgelig genkendt, men når det er første gang man er et nyt sted, så er det ikke ligefrem hvad man forventer. På den ene side er det helt vildt freaky, men på den anden side er det også mega fedt, og jeg skynder mig at sige pænt "ja tak".
Det er selvfølgelig ren pral når jeg fortæller sådan en historie. Knægten fra Århus som træder ind på den trendy bar og ikke blot bliver genkendt og husket ved navn, men også ved yndlingsdrink. Men derfor slutter historien om Ruby heller ikke her, for episoden fik mig til at reflektere over hvad det er som gør en bartender god. Hvad er det egentlig en bartender gør?
For mig handler det mest af alt om at jeg føler mig godt tilpas. De steder jeg bliver ved med at vænne tilbage til, er de steder hvor jeg synes der er hyggeligt og hvor der er god og personlig betjening. Jeg elsker at blive genkendt. Det behøver ikke være så vildt som ovenstående - det kan også bare være på stamstedet. Jeg elsker når en bartender ved hvad jeg vil have. Og jeg elsker at småsnakke om cocktails, nye vodkaer, isterninger og andre nørdede bar-emner.
Nogen finder denne omgangsform overfladisk og nogen vil endda mene at det er uægte. "Han er bare flink fordi det får dig til at købe mere!" kunne nogen sige. Og ja, selvfølgelig er det overfladisk, men det synes jeg ikke nødvendigvis er et problem - det vender jeg tilbage til. At det skulle være uægte eller direkte fordækt, mener jeg til gengæld ikke er tilfældet. Ganske enkelt fordi det er for svært at virke oprigtig hvis man ikke er det. Og man kan jo alligevel ikke vide hvad folk tænker, så hvorfor skyde nogen i skoene at være uægte? For det første hjælper det ikke noget at tænke det værste om andre, og for det andet: hvis man synes at cocktailbartendere er uægte hvad så med resten af verden? Hvis man ekstrapolerer den livsindstilling langt nok ud bliver det jo absurd: dine børn snakker kun med dig fordi de vil have flere lommepenge.... Hvis man vil leve ud fra sådan et menneskesyn så kan man ikke have mange glæder i livet. Derfor synes jeg at en sådan kritik rammer ved siden af pointen. Vi er ved at være nået langt væk fra Ruby nu, men pointen lurer forude. Hvis du har læst helt her til, så kan du lige så godt læse resten også...
Så tilbage til det overfladiske. I vores danske hygge-med-familien-bag-lukkede-døre-mentalitet er ordet overfladisk næsten altid negativt. Men hvorfor skal det være sådan? Hvorfor ikke acceptere at der er forskellige mennesker i ens liv som man omgås med på forskellige måder? Det lyder måske kynisk, men jeg bilder mig jo heller ikke ind at jeg er venner med alle de bartendere som jeg er på fornavn med. Det er ikke sådan at jeg ringer til dem dagen efter og spørger om vi skal spiller squash. For hvis jeg ikke skal være venner og spiller squash med bartenderen, hvad skal vi så med alt det show? Hvorfor skal han hilse på mig og huske mit navn? Ville det ikke være mere reelt hvis man droppede det og bare bevarede det upersonlige McDonald's bureaukrati? Og det er her vi kommer tilbage til Ruby, for det var netop i den lidt særlige situation som jeg beskrev indledningsvis at det blev ekstra tydeligt for mig. Han kunne da bare have været ligeglad. Jeg ville jo have købt en martini alligevel. Men ved at gøre det han gjorde. Ved at gemme den lille og måske ubrugelige information et sted i sin hukommelse (da jeg købte Martinis på Essens kunne han jo ikke vide at denne oplysning ville være relevant senere). Ved at vise den gestus, gav han mig en særlig oplevelse den aften. Han viste at han var villig til at gøre den ekstra indsats som skiller fårene fra bukkene. Og det er for mig at se det det handler om, både i forhold til hvordan en bartender laver cocktails og hvordan han omgås kunderne. Udover at lave afsindigt gode Old Fashioned og Dry Martinis, så var det altså hvad jeg oplevede de kunne på Ruby. Tak for det!
- Når jeg giver Ruby fem ud af seks propeller, er det pga. indretningen. Jeg synes idéen er god og jeg er vild med toiletterne, men jeg mangler den sidste finesse. Hvis det skal være en lejlighed, så skal det være hyggeligt og personligt. Når familiebillederne er kommet op på væggene, og der er kommet bogreoler med titler der indikerer en lige så sofistikeret litterær smag som man finder i deres cocktails, så sender jeg den sjette propel!