Meget intim lille perle på Østerbro.
Ved første øjekast på menukortet undrer man sig lidt. 3 forretter, 3 hovedretter og 2 deserter. Valgmulighederne er få, men tilgengæld har de specialiceret sig i det de laver.
Drikkevarene består af valget mellem vin og vin. Kan man lide øl til maden er man gået forkert!
Jeg var der heldigvis en hverdag uden alt for mange gæster, for bordene er få, og der er ikke meget plads imellem dem.
Betjeningen var lidt speciel, uden tvivl påvirket af ejeren selv, der sad tilbagelænet ved et bord i hjørnet og så gæsterne an.
Det er ikke super billigt at aflægge den lille restaurant et besøg, men tilgengæld er maden en oplevelse man bør unde sig selv.