Hvad skjuler sig bag det glitrende glasforhæng i Umamis facadevindue? Ja, det ved jeg faktisk stadig ikke, selvom jeg besøgte stedet i lørdags. Umami er nemlig indrettet med flere afskærmede rum, så man sidder i mindre selskaber, og ikke bemærker alle gæster i restauranten. Det har en behagelig effekt på støjniveauet og giver en fin intim stemning omkring bordet.
Nå, men vi kom jo for madens skyld, og valgte en tastingmenu til 525 kr. i kombination med en ret fra a la carte menuen: kobekød. Historien om det særlige japanske kød skal jeg nok vende tilbage til.
Der var masser af fisk på menuen, og det kan nok ikke overraske nogen. Vinmenuen sendte vores smagsløg på en fin og overraskende verdensturne fra californiske hvidvine til blide og bløde sakier. Da jeg var kommet af sted på to panodil og en lurende influenza, var jeg ikke til en omfattende vinmenu med beruselse til følge. Men, tjeneren tilbød at jeg fik to smagsdråber af alle vine, når mine veninder alligevel fik fyldt glasset op. Ekstrem god service!!! Og jeg fik ikke lov til at betale for denne ekstra overskudsagtige venlighed.
Veninderne blev småberusede inden serveringen af kobekødet, som viste sig at være fra Australien og ikke Japan. Tjeneren forklarede, at det i Japan er forbudt at eksportere det ekstravagante kød, men kødet, som vi fik serveret, var fremstillet på samme vis. Det vil sige kød fra køer, som har fået massage, hørt dejlig musik, gået på grønne græsmarker og alt det skønne, som enhver hippie drømmer om. Vi måtte forhøre tjeneren, om koen nu også havde haft et godt sexliv - for det må være essensen af det gode liv? Det var i hvert tilfælde konklusionen den aften i en jovial samtale mellem tre beduggede veninder og en tjener, der ikke lod sig slå ud af toptunet tøsehumør. Kødet smagte f-a-n-t-a-s-t-i-s-k (hvis man altså kan abstrahere fra at koen har haft en mere luksuriøs tilværelse end de fleste børn i verdens fattige lande).
Alt i alt en velsmagende aften på Umami med en venlig og usnobbet betjening! OK prisniveau, men det irriterer mig lidt med to-seatings-princippet. Det betyder, at man skal være færdig med middagen på et bestemt tidspunkt. Æv, når man nu afregner med 1300-2500 kr./per person og gerne ville have haft kaffe og drinks.
På vejen ud kiggede jeg nysgerrigt op på første sal, hvor de andre gæster måtte være. Jeg kunne ikke spotte andre gæster, men to asiatiske kokke stod i et åbent køkken. Og jeg undrer mig altså stadig over, hvor 98 københavnske restauranter med japansk tilsnit bliver ved med at støve look-a-like-Japan kokke op?
Om publikum:
De var der:
- To smukke singleveninder med højt hår og knaldrøde læber
- et par kreative typer med obligatoriske sorte og alt for store briller
- fire overvægtige amerikanere
- et par paillet-maniacs fra nordsjællænd
- nok også et par platikbryster (men jeg undlod at undersøge det nærmere)
og sikkert en hel del madfreaks.
De var der ikke:
- den bløde mand med striksok i lædersandalen
- børnefamilien
- mediet fra Ubberød (den altomfavnende numerolog)
- HA'eren.