Læste i Berlingske at der lå en vietnamesisk restaurant i Valby, som var værd at besøge, og da bilen alligevel skulle ud af Folehaven på vej mod en koncertoplevelse på Vestegnen, holdt vi ind på Retortvej for en hurtig middag.
Det var super oplevelse, maden var ualmindelig god og kostede ikke en jente. Personalet var underholdende i deres tilgang til det danske sprog (måske ufrivilligt) og interiøret lignede noget fra en forvokset kinagrill med en indsat irsk bar ved indgangen.
Ville ønske restauranten lå på Frederiksberg, så ville jeg spise endnu mere ude.