Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Restaurant MR, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 14 stemmer
       

Spisesteder: Restaurant MR

 
Navn: Restaurant MR
Adresse: Kultorvet 5
Postnr.: 1175
www: www.mr-restaurant.dk
Telefon nr.: 33910949
Kort: Vis på kort
Åbningstider: 18-24
 

Nøgleord: Restaurant MR

 

* City Delikat Eksperimentelt Elegant Fantastisk Fed Fint Gastronomi Gourmet Hyggelig atmosfære Høflig betjening Indre København Kultorvet Lounge Lækkert Michelin Molekylær gastronomi MR Mættende og proffesionelt. Oplevelse Oplevelsesrigt Restaurant Snobbet Stemning Venlig betjening

 
 

Anmeldelser: Restaurant MR

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
26.04.2009
 
Spændende anderledes gastronomi

Jeg besøgte Restaurant MR d. 27. februar 2009 med 'fruen i huset' og vi bestilte en 7-retters menu.

Tjenerne var meget venlige og opmærksomme, indretningen og atmosfæren var særdeles romantisk.

Det var absolut noget af det mest kreative og avancerede gourmetmad jeg har oplevet.
Af retterne vil jeg særligt fremhæve rokkevinge med melasse, agurker og bagte citroner og braiseret fennikel med jomfruhummer, pærer og valnødder og kammuslinger med timian, æblestuvede løg og 'mælkeskind'. Der var også en ret med skum som var fantastisk men som jeg ikke husker på stående fod.
Tak for en fantastisk smagsoplevelse, jeg at restaurant MR rejser sig ovenpå konkursen (1. april).

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

22. May kl. 16:45
# 1 | morten

Efter en kort lukkeperiode genåbner MR 2. juni - angiveligt som fiskerestaurant.

http://ibyen.dk/restauranter/article716672.ece

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
29.11.2007
 
Det lille røde hus

Mads Refslund som MR står for er min bror og syntes selvfølgelig at det er en lækker restaurant han har åbnet og jeg er meget stolt´af ham. Jeg har spist på MR nogle gange nu og hver gang er det en ny og spændende menu der bliver serveret. Det er mad man aldrig selv ville sætte sammen eller som man aldrig ville tro kunne sættes sammen, og det gør det sjovt, spændende og oplevelses rigt. Man skal dog have en hvis interesse for mad og vin da det er en helaftens forestilling med fortællinger om maden, vinen osv. selv de forskellige oste har hver sin historie. Men også selve indretningen af restauranten er et besøg værd, de store lamper fra Barcelona der gennemført hænger i hele restauranten er utrolig smukke, toiletterne er elegante og loungen er varm og hyggelig. Dog vil jeg også sige at nogle af besøgene har været mere fantastiske end andre, men sådan er det vel alle steder.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 33
23.09.2007
 
Meget Raffineret

Jeg var på MR for et stykke tid siden efterhånden og tænkte at jeg hellere måtte skrive min anmeldelse før oplevelsen går helt i glemmebogen.. Selvom den nok ikke gør det forløbig, ford det var en helt igennem god oplevelse.
Vi valgte den 7-rettes menu + ostetallerken og vores forventninger var høje. Vi, min mand og jeg er begge madelskere og havde hørt at MR var det der kom nærmest The Fat Duck, så vi måtte selvfølgelig prøve det. I den retning blev vi dog en anelse skuffede. Maden var knap så eksperimenterende som vi havde forventet. Kun 2. forret, en jordbærgørd på umodne jordbær med fløde, friske grannåleskud og kammuslinger var så anderledes at vi blev overrasket over sammensætningen.
De andre retter var bestemt velsmagende og meget raffinerede, men manglede lidt af den eksperimenteren vi kom der for.
Betjeningen var meget venlig og høflig og der manlede aldrig noget. Retterne blev serveret med et godt interval og vi fik så meget at vide om mad og vin at det var spændende. Især beskrivelserne af vine var rigtig gode, da vi fik at vide hvordan den var blevet til og hvad det gjorde for SMAGEN, noget jeg ofte savner andre steder. Det siger mig ikke noget som helst bare at få at vide hvilken druge og fra hvilket slot vinen kommer fra.
Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse for både gane og sjæl.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 30
17.06.2007
 
MR Skum

Min første oplevelse af MR var meget positiv og ved andet besøg blev jeg kun endnu gladere.
MR server meget lækker mad af meget høj standard. Det er ikke uden grund at de med 2007 Michelin guiden modtog deres første stjerne.
Det fede ved MR er ikke blot maden og vinen, men også lokalerne og den stil der præger stedet. Man træder direkte ind i en et lokale møbleret med
lave lænestole og små runde borde, ryatæpper på gulvet, lange gardiner ned til gulvet, en gammel småfed rund brændeovn på korte ben som minder lidt om den enøjede Wazowski i Monster's Inc. Det er fedt at sidde her opløftet af stemningen, forventningens glæde, den boblende champagne og tænke på al den gode mad, der venter oppe på førstesalen.

Vi spiste fem følgende retter:

tatar stenbiderrogn røg, kammusling hestebønner hønseæg, kylling jomfruhummer morkler, marsklam forårsgrønt i teksturer, olivenolie pistacie citron.

Indberegnet amusen var der anrettet skum på 4 ud af 6 retter, hvilket var overdrevet, hvis du spørger mig. Skum skal være et overraskende element og tilføje en ret lige så meget vægt smagsmæssigt som de resterende ingredienser for at kunne fungere. Det bliver trivielt, hvis skummet ikke er tilstrækkeligt koncentreret eller bruges i mere en halvdelen af serveringerne. Her kunne det have været udeladt et par gange.

Den første ret kræver lidt opmærksomhed. Den kønne uge tjener bar en bakke ind med vores to tallerkener, hvorpå der var anbragt en osteklokke af glas med en åbning i toppen. Hun forklarede mens hun arbejde og løftede klokkerne af, tog to miniature høstakke, tændte ild til dem, anbragte dem oven på de grønne urter, og satte lågene på igen. En svag røgdruft bredte sig i rummet og stimulerede mine sanser, som utolmådigt ventede. Ilden kvaltes og tallerkenerne blev serveret, så vi kunne smage den delikate røgede kalv med rogn af stenbider samt grønne urter blandt andre karse, hvis specielle smag spillede godt op til de øvrige ingredienser.

Pistaciedesserten var udsøgt. Især de to bittesmå stykker kandiseret citron, som var placeret på pistaciemassen, der var tørret af på tallerkenen.

En anmærkning har jeg dog til servicen. Lidt småuheldigt, men da den meget venlige tjener skulle forklare om desserten, holdt han sin pegende lillefinger ubehageligt tæt på tallerkenens elementer. Så tæt at jeg blev fanget af tusind tanker, der speedede gennem min hjerne, du ved: Ååh nej, han rører min mad. Aj, det kan han da ikke. Shit, hva' gør jeg? Heldigvis for mig og mine bekymringer var der ikke helt rigtigt kontakt.

Aftenen sluttede som den begyndte i loungen med en dejlig kaffe og lækker armangac. Alt i alt en dejlig oplevelse som fortjener fuldt hus. Jeg kommer gerne igen, også hvis jeg selv skal betale.

Læs mere på: http://verygoodfood.dk/2007/06/17/mr/

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
25.12.2006
 
Synes det er en fantastisk oplevelse

Jeg er helt enig med sander. Det er en fantastisk restaurant med modet til at prøve nye veje men altid med sans for detaljen. Jeg synes egentlig det er den bedste restaurant i Danmark lige nu.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

14. March kl. 14:56
# 1 | sander

yes...så fik MR fortjent sin michellinstjerne

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 140
08.10.2006
 
Spændende mad men snobbede tjenere

Meget interessant oplevelse her.
Fantastisk mad - og meget anderledes.
Vi fik underlige ting som havregrød med østers og bacon slikkepinde, men også helt forrygende champagner og indtil flere uforglemmelige desserter.
De har en vildt blæret "entre" / hall / bar i stuen hvor man venter på at blive sat til rette - her med åben pejs, isbjørneskind på gulvet og en lang bar (men sikke noget tøset belysning!)
Betjeningen var generelt venlig, mad og vin i særklasse.
Det eneste der holder dette sted fra 6 stjerner er, at vi oplevede nogle tjenere der virkede arrogante og uinteresserede. Vi fik ingen spændende fortællinger om vinen og følte os desværre lidt tilsidesat. Surt, for det var ellers en interessant oplevelse på MR.

En 7 retters menu (som nærmere var 9) kostede omkring de 700 kr. Det samme for vinmenuen.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

25. December kl. 15:52
# 2 | sander

Jep. Du tager helt fejl :-)

Når Mads Refslund tager smagene ud af deres normale kontekst har det flere positive konsekvenser. Først og fremmest så skræper det spiserens opmærksomhed på der der ryger indenbords - ens sanser kommer på stilke. For det andet opdager man smagssammensætninger, men ikke vidste smagte fantastisk. For det tredie er det en pirrende leg mellem spiser og køkken, når man som spiser tænker: kan man tillade sig det?, er det en mulig indgrediens?, smager det virkelig godt? - og man gang på gang må bøje sig i støvet og erkende sin usle mangel på gastranomisk fantasi.

22. December kl. 00:09
# 1 | Lynne

Jeg er ellers stor tilhænger af molikylær gastronomi, men det her lyder altså mere mærkeligt for at være mærkeligt. Tager jeg helt fejl?

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 304
01.10.2006
 
Ærgerlig stemning

Jeg synes, maden var meget fornem - og vinen rigtig god, da jeg var på MR. Men tjeneren var snobbet grænsende til det irriterende og virkede uopmærksom. Det ødelagde meget af min oplevelse.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
01.10.2006
 
Gourmet på kultorvet

Fantastisk Gourmet ala molikylær gastronomi på Kultorvet...der MÅ være michellinstjerne på vej. Vi fik blandt andet citronstykker vendt i aske og Nougatpetitfours vendt i friske grannåleskud

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.996371 sekunder kl. 20:18:37 (18/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version