

| Navn: | Restaurant LC |
| Adresse: | Vesterbrogade 187 |
| Postnr.: | 1800 |
| www: | www.restaurant-lc.dk |
| Telefon nr.: | 51298172 |
| Kort: | Vis på kort |
| Åbningstider: | Café: man - søn 10 - 16 Restaurant: tir - lør 17 - 23 køkkenet lukker 22 |
Anmeldelser: 301 | 18.05.2008 | █████░ Potentielt stamsted
Skynder man sig forbi dette sted, ser det ikke ud som om der er meget at komme efter. Så det er endnu en grund til ikke at forhaste sig, for så går man glip af denne hyggelige café/kaffebar/spisested/restaurant. Om dagen fungerer det som klassisk café med brunch og sandwich, mens det om aftenen forvandler sig til restaurant med gedigen moderne hjemmelavet mad på friske råvarer. Vi havde været der et par aftener før til en kop kaffe (desværre er espressomaskinen lukket om aftenen, så det blev fra stempelkande), og var der blevet fristet af deres simple menu med 3-4 forretter, hovedretter og desserter. 1 ret til (vist nok) 179 kr, 2 til 225kr og 3 til 265 kr. Går man hele vejen er der altså god value for money og der kan tilkøbes passende vinmenu til 185kr. Vi fik hhv. skaldyrstoast (i rigelige mængder) og grillet oksecarpacio (uden citron?) af oksemørbrad til forretter. Herefter oksemørbrad med sprød polenta og rodfrugter, og lammeculotte med små kartofler og ærter. Alt dette lækkert, friskt, vellavet. Det er tydeligt at de har en ordentlig kok i huset. Måske en anelse mere sæsonbevidsthed, ville sætte prikken over Iet. Ved pæn forespørgsel fik vi lov til at skyde en enkelt mini bornholmsk ostetallerken ind - bare for at prøve. Bornholmske rugkiks og 3 gode bornholmske oste. Deres brie fyldt med chilicreme var meget lækker og ikke noget jeg har prøvet før. Hurra for den. Til sidst 2 gode desserter. Der fulgte fri postvand uden at spørge (hurra!), venlig betjening og kyndig vinvejledning. Med et par glas vin endte regningen på 800 kr. og det må siges at være yderst rimeligt for det vi fik. Til hverdag i dagtimerne og som mål for en aftengåtur med kaffe er stedet et oplagt stamsted. Der er både et par borde ud til vesterbrogade og en kæmpe teresse i gårhaven med sol om dagen. Det er lækkert! Indretningen er hyggelig og moderne med gode stole, moderne kunst, god plads og højt til loftet. Jeg ligger og vipper mellem 5 og 6 propeller, men det bliver ved 5 propeller af en simpel grund: Det jeg kommer til at savne ved stedet er at kunne bruge det som spisested på hverdage. En hovedret og et glas vin kommer over 200 kr. og en prisbillig kombination af en forret og dessert virker heller ikke mulig, da retterne ikke umiddelbart sælges a la carte. Et par hverdagsretter lige omkring en hundredekroneseddel ville pynte gevaldigt på konceptet. Så ville restaurantdelen ikke kun være til specielle lejligheder. Her kan de lære noget af f.eks. Café Benedict eller Salon 39 Hvad savnede vi ellers for at det var blevet til den 6 stjerne? Her er vi virkelig i småtingsafdelingen: Tak for en lækker madoplevelse! Vi kommer helt sikkert igen. |
Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1) | ||