Hvor vidunderligt at der nu findes et økologisk gourmet sted i Kbh. og så på det måske mest idylliske spot i København, Kongens Have.

Vi havde en udsøgt totaloplvelse med den ene underskønne ret efter den anden, perfekt sat sammen med dejlige vine og en fantastisk betjening.

Vi kan næsten ikke vente til vores næste besøg!

En dejlig og velsmagende aften blev tilbragt på Geranium.

Fantastisk service og det var hyggeligt at se ejerne så ofte på gulvet, hvor der blev udvekslet venlige og oprigtig interesserede fraser omkring menuen.

Jeg kan ikke tilføje meget til Mortens fine og udførlige anbefalingen, andet end at Geranium er et udsøgt og internationalt værdigt spisested. Fint uden at være fancy og stemningen er dejlig uhøjtidelig.

NB. Jeg er ikke selv vin eller øldrikker, og jeg kan på det varmeste anbefale at udskifte eller supplere begge dele med juicemenuen, der var udsøgt.

jeg tog bl.a hen på restauranten pga alle de fine anmeldelser den har fået.
det startede rigtig godt med dejlig champagne og gode snacks, men så gik det ellers bare ned af bakke!
anretningerne var da meget fine, men maden var kedelig!!!!!!
jeg forstår virkelig ikke hvordan at de kan få de anmeldelser som de gør! det er en af de værste gourmet oplevlser jeg har haft!
Efter min mening skulle Rasmus Kofoed holde sig til at være konkurrence kok!
verdens 2 bedste kok min bare ...

Vi hørte først om Geranium fra mitKBH's debat - og tak for det!

Geranium er Rasmus Kofoeds nye restaurant. Hvis det ikke siger dig noget, kan du måske huske, at der var en kok, der sagde op på D'Angleterre, fordi ejeren ville tvinge ham til at servere smørrebrød. Du har måske også hørt om en kok, der brugte et halvt år af sit liv på ubetalt at forberede sig til kokkenes VM Bocuse D'Or. Det er Rasmus Kofoed, Den anden kok hedder Søren Ledet - han har været årets kok i Danmark, og fortæller på hjemmesiden, at hans livret er havregrød fra Granola. Så er vi også nede på jorden. Dejligt.

Geranium ligger utroligt smukt - adressen hedder Kronprinsessegade, men placeringen er i virkeligheden ind i Kongens Have / Rosenborg Have. Umiddelbart inden for døren bliver man ført ind i en lille lounge, der beviser, at Poul Kjærholm ikke har levet forgæves. Indrettet superenkelt med alle den gode Kjærholms klassikere, blev vi bænket og spurgt, om vi ville have et glas champagne af vores søde tjener. Vi fik to forskellige dejlige glas (i hver sin type glas!), og tjeneren kom og fyldte efter. To gange. God stil! Til champagnen fik vi en lille snacksamling,: en lillebitte frisk minitærte med kammuslinger, friske kartoffelchips med urtesalt og et par ting til. Det var rigtig lækkert. Det blev anrettet på lækre små keramikting fra bl.a. Anne Mette Rønnov (tror jeg i hvert fald, det var), som var en god kontrast til det superklassiske Kjærholm-univers

Så blev vi ført ind i selve spiserummet, hvor der var otte borde. Vi var nogle af de første gæster, men selv da der var fyldt lykkedes det at skabe en stemning, hvor man både sad ret alene, men samtidig oplevede, at der var liv. Rummet er helt fantastisk med store vinduespartier til tre sider og udsigt ud i Kongens Have. Da vi var der, var der gråvejr, og det var selvfølgelig ærgerligt, men selv i gråvejret stod parken smuk og frodig. Lokalet var også smukt i hvide og grønne farver, og vi sad rigtig godt i de tre timer, vi spiste. Ikke at vi tænkte på, hvordan vi sad - vi havde travlt med at nyde maden.

Min medspiser - Rasmus - konkluderede, at der var tale om de finere smagsnuancer i både vine og mad. Og det var nok rigtigt - indtil desserten.

Man kan læse hele menuen inde på Geraniums hjemmeside, men jeg skal da lige nævne nogle højdepunkter:

En lille appetizer med æble og geranium, der var forrygende frisk og lækker var det første. Geleagtigt og med skum ovenpå. Rigtig godt.

Den første rigtige ret (det var vist egentlig det tredje, vi fik! Efter snacksne!) var krabbe med forskellige grønne urter, bl.a. agurk og marinerede grønne jordbær. Hertil en Sancerre, som vi først syntes var lige lovlig letbenet, men da vi smagte den til maden, virkede den virkelig, virkelig godt. Og det gentog sig hele vejen gennem vinmenuen, der virkelig klædte maden helt fantastisk godt. Og den slags plejer jeg ikke at bemærke! :-)

En anden meget fin anretning var brisler, der var klædt i alt muligt orange: Græskar, gulerødder og appelsin (bl.a. i form af marmelade og appelsinjuiceskum). Dejligt. Hvis man skal udsætte noget på det, var det, at der nærmest var en skum til hver eneste ret - det var måske lige lovlig meget.

Vi vendte også tilbage til kokkens kærlighed til havregrød, da vi fik stedets egen grød, præsenteret af Rasmus Kofoed som af de samme kornsorter, som man fandt i maven på Gravballe-manden!. Fint og sjovt (men grød bliver nu aldrig min livret). Hovedretten var en meget smuk anretning med lammekød, kartoffel, rødbeder og noget mere. Det blev serveret med dolk, som man kender det fra Noma.

Til sidst to desserter: Først en rigtig lækker karamelanretning, serveret med en *virkelig* lækker østrigsk dessertvin - en trockenbeerenauslese (som jeg lige har fundet på hjemmesiden: Den hedder Weingutt Hans Nitthaus og kan købes hos Norma Vinimport. Ja, det var kun en information til Rasmus :-)). Den anden dessert var helt fantastisk morsom. En lækker tung chokolade overtrukket med noget meget let havtorn, fin smagssammensætning. Og så drysset med brødkrummer. Men ikke sådan nogle, som ender på mit køkkengulv - når man fik dem i munden poppede og boblede de som besat - ligesom det der slik, man fik som barn. Skægt.

Vi sluttede af med kaffe og henholdsvis en grappa og en armagnac. Hertil lidt lækre petit fours.

Alt i alt var oplevelsen helt fantastisk. Maden var virkelig lækker, vinene dejlige - og så klædte de som nævnt maden fantastisk - og betjeningen var opmærksom, høflig og vigtigst af alt personlig. Vi havde især to tjenere, og de var begge meget gode, selvom vores personlige favorit selvfølgelig var den tjener, Rasmus og jeg også havde haft på Ensemble for et par år siden. Det er altså ikke mange tjenere, jeg kan huske i så lang tid, og det skal han tage som en kompliment! (Jeg har fulgt vinhuset siden slutningen af 90'erne, og det bliver bedre og bedre, år for år!, Vi har fået 200 flasker til Danmark - og den lokale købmand har kun fået 36! Han må have noget for os. Gode personlige historier gør bare vinoplevelser bedre end at recitere, hvad der står på etiketten.)

Og hvad ender prisen så på for sådan en oplevelse? Cirka det samme som en mindre villa i forstæderne! Regningen endte inkl. drikkepenge på 3900. En menu koster 738, og det samme gør en vinmenu.

Er det pengene værd? Det kan man vel næsten se, at jeg synes på de mange ord ovenfor. Men man skal selvfølgelig overveje, hvad man ellers kunne have fået for de mange penge. Men der er ikke tvivl hos mig om, at det føltes godt at skrive under på dankortnotaen - det var ikke for dyrt.

Der bliver også serveret frokost udendørs. Det burde man jo også prøve, men det må blive næste gang.