Gammel Mønt er stedet, hvis du er til gode rustikke retter i absolut rigelige mængder. Stedet er ikke særligt stort, en lille stueetage og en endnu mindre kælder, men stedet er velbesøgt, især af stamgæster, som tilsyneladende har kommet der i mange år.
Det er en frokostrestaurant og priserne er i den dyre ende, men til gengæld går du helt sikkert ikke derfra sulten - tværtimod er du heldig, hvis du ikke er nødt til at trille derfra. Om det var fordi svigerfar kendte kokken og indehaveren Claus, ved jeg ikke, men maden (julefrokostmenuen - det var i december) strømmede i hovedrystende store mængder, som selv ikke Amin Jensen ville kunne kæmpe sig igennem.
En af stedets kuriositeter er tilsyneladende en særlig Stilton(?) ost, en blåskimmelfætter, som ligger i lage i whisky og alverdens anden sprut. Ikke et hit for mig, men jeg er nok heller ikke den rigtige til at dømme, eftersom jeg ikke er til oste der er meget stærkere end Lillebror, og da slet ikke blåskimmel.