Jeg har haft fem frisører i mit liv - de tre har været forfærdelige, de sidste to har været fantastiske.
Min gamle frisør fik desværre frisørenes skræk-sygdom vand-allergi mm. - så jeg gav mig i kast med at finde en ny frisør, der bare kunne tilnærmelsesvis det samme kvalitetsmæssige håndværk som ham.
Jeg hørte rundt i mit netværk og en veninde var faldet over en super dygtig pige, der lige netop havde startet sin egen forretning.
Håret var efterhånden blevet så langt, at hvilken som helst søndagsskolelærer med respekt for de gamle dyder ville have taget linialen frem og givet mig et ordentligt nal over fingrene. Jeg fik ringet til Fie og fik en tid meget hurtigt (dagen efter så vidt jeg husker).
Jeg kom ned i hendes fine nye butik på Gråbrødre Torv og følte mig straks hjemme. Det skyldes, at hun har taget alle sine fineste ting fra sin lejlighed med ned i butikken - man er vel nystartet og fattig. Hun har dog ekstremt god smag :)
Jeg er vant til at få vasket mit hår, få en god og hyggelig snak om hist og pist og så gå glad ud af butikken tre kvarter senere - og det levede min første oplevelse op til. Også min anden.
Mit hår var blevet som jeg havde aftalt, jeg var glad - og har endelig, alt andet lige, fundet en skøn dygtig frisør jeg vil bruge rigtig mange år fremover.
Min veninde, jeg fik anbefalet Reno Blvd af, blev lokket til butikken grundet de meget studenter venlige priser - 250 DDK for mandeklip, 300 DKK for pigeklip, farve vist nok 500 DKK.