Det er en mindre skandale at der her mere end et halvt år efter åbningen kun er én anmeldelse af Radio, for stedet er super godt!
Det bliver kaldt Noma Light fordi det også er Claus Meyer der står bag, og inspirationen er også synlig, men hvor Noma i høj grad lever på eksperimenter, så føles Radio som noget meget "sikrere" selvom kategorien stadig er nyt nordisk køkken.
En ting jeg især har været vild med de to gange jeg har været det er, at hovedretten har været mindst lige så god som forretter og dessert - noget jeg synes tit halter andre steder, da den meget ofte ender med bare at være et stykke udmærket kød eller lignende, men her holdt niveauet hele vejen igennem.
Hvis man ser på Relæ og nogle af de andre nye restauranter, som har fået 1 stjerne i årets Michelin-guide, så vil det undre mig meget hvis Radio ikke får 1 til næste år.
Der findes 5-10 bedre restauranter i København, men til prisen er det helt sikkert 6 propeller.
Så, bare kom afsted, du vil ikke blive skuffet :-)