Det begyndte egentlig meget godt.
Veggie Blend til 44,- var en sund, frisk starter på frokosten. Vi bestilte begge burger med et tillæg på 10 kroner for "rustik bolle". Lækkert forhåbentlig. Men så ankom burgeren. Det vil sige, vi så to tallerkener med burgere flyve rundt mellem bordene i hænderne på den lettere fraværende tjener, som åbenbart havde glemt at hun selv havde taget mod vores bestilling 15-20 minutter forinden. Så et anråb senere landede burgerne på rette plads. 117,- stykket med pommes frites som tilbehør, en udvandet dip og ketchup på bordene. Muligvis af et andet mærke end caféstandarden Heinz. Flaskerne var umiskendeligt "Heinz" men de hjælpeløst forsøgt fjernede etiketter lod en del tvivl stå tilbage, om den påfyldte ketchups oprindelse.

Jeg nåede aldrig at smage ketchuppen. For jeg måtte allerede ved måltidets begyndelse bremse op overfor de serverede pommes frites. Rigtige pommes frites skal være sprøde, gyldne, varme, tilpas saltede, tilpas friterede - ikke for lidt og bestemt heller ikke for meget. Jeg kunne sætte et mentalt minus ud for samtlige parametre og derfor fik tjeneren lov at bytte fritterne ud med fx råstegte kartofler.

Køkkenerne skal have lov at lave fejl og gør sig selv en stor tjeneste ved at rette fejlen eller kompensere den. Ingen af delene skal man forvente på PG.

Et minuts tid efter jeg vinkede farvel til min tallerken stod en barcheftype der på sømmet igen med samme tallerken og indtog en forurettet arrogant mine:

"Sådan skal de være!"
"Det kan være, de smager anderledes fordi, de er lavet på RIGTIGE kartofler!"
"Frituren blev vasket her til morgen!"
"Jeg kan ikke give dig noget andet, så du må spise dem her!"

På Pussy Galore fik jeg en glasklar fornemmelse af, at "Kunden bestemt ikke har ret."
Det afgørende er egentlig ikke om kunden rent faktisk har ret. Sender vedkommende en vare retur til køkkenet, er det fordi forventning og virkelighed ligger for langt fra hinanden. Byt varen til noget andet/bedre eller kompenser oplevelsen og kunden vil bifalde din evne til at efterlade kunden med en trods alt god slutoplevelse. Tag kampen op og forsvar arrogant din stolthed (vi taler om en samling sølle pommes frites) og du har savet i en gren af et (potentielt) stort kundenetværk.

Jeg overvejede at tage debatten om kundeservice, kremerede kartofler og uheldig attitude med den flabede barchef. Læser han anmeldelsen, skal han og køkkenet være velkommen til at invitere på kvajebajer. Jeg vil til gengæld tilbyde 30 minutters gratis lektion i kundeservice og restaurationskommunikation.

- epilog -

Burgeren kunne have været totaloplevelsens redningskrans. Men kødet var kedeligt og havde ind i mellem en kedelig bismag, som jeg gætter på stammer fra grillen. Den "rustikke", 10 kroner dyrere burgerbolle dækkede over at være en hvid, (fabriksfremstillet?) og ganske tør ciabatta.

Alt i alt en rigtig kedelig mandag middag på Pussy Galore.

Efter to besøg på Pussy Galores i indeværende uge, er jeg af den opfattelse, at det bør udmunde i en mindre flatterende anmeldelse.

Vi var to personer, der lørdag d. 2. maj besluttede os for at indtage brunchen i solen på Sankt Hans Torv og på Pussy Galores.

Det var overordnet en skuffende oplevelse. Jeg tog det de pt. kalder brunch # 2 og min ledsager tog deres lidt mere traditionelle brunch # 1. Begge kostede kr. 109 pr. stk. men så skal man også købe samtlige drikkevarer ved siden af, hvilket jo godt kan løbe op, hvis man både skal have kaffe og juice. Det tog en halv time inden maden kom, men tjeneren havde forinden vores bestilling advaret os herom, så det er jo sådan set fair nok og giver mig ikke anledning til påtale.

Min brunch (nr. 2) var en trist affære. Den skulle bl.a. være et stykke quiche lorraine, hvilket må siges at være noget af en tilsnigelse at kalde det for en tærte. Der var tale om en terrine, der primært bestod af æg og ikke ret meget andet. Indholdet dvs. både grønt og kød skulle man lede længe efter. En tærtebund var ikke eksisterende. Den hjemmelavede nutella, var meget fedtet i konsistensen og virkede dermed mere som smør. Den smagte også mere som smør end som chokolade-smøre-pålæg. Der skulle endvidere være en syrlig melonsuppe, men den var dog både kvalmende sød og lunken. Jeg kunne forestille mig, at den ville være bedre iskold, men lunken var nu dens temperatur. Der var også en pandekage med sirup i min brunch. Mængden af sirup var dog nærmest at gøre grin med folk (den var separat anrettet i et lille glas). Der var ikke engang en spiseske, der har vel nærmest været børneskes størrelse, og det kunne knapt nok skrabes ud af beholderen. Der er dog et lille plus for at huske at stege mit spejlæg på begge sider, som jeg havde bedt om. Der var ingen frugt overhovedet til min brunch, men det stod nu heller ikke på kortet, men det virker måske lidt forkert disponeret.

Min ledsagers brunch, synes jeg heller ikke, var noget at råbe hurra for. Hans pandekage var decideret branket og sort, men der var dog lidt mere sirup til end til min brunch. Måske i et forsøg på at skjule den brankede smag?Tillige var det angivet at der var cocktailpølser til hans brunch. PG burde nok rettelig have anført "cocktailpølse" på menukortet, for der var tre halve cocktailpølser i alt. Ikke imponerende. Brødet var også lidt skuffende. Af rugbrød fik vi kun en lille trekant og så to meget små skorper. Men der var ikke engang disponeret med en skive rugbrød til hver. Der var dog ud over rugbrød også lyst brød.

Til en samlet pris på næsten 300 kroner var det bare slet ikke godt nok. Skuffende både i kvalitet og kvantitet.

Derudover har jeg også spist aftensmad på PG en aftenstund i løbet af ugen, hvor vi begge tog deres fasan. Tjeneren advarede om der kunne være hagl, da der var tale om vildt. Det var rigtigt fint med den lille advarsel. Vi valgte dog alligevel begge at kaste os ud i fasanen. Da vi fik retten serveret, var min ledsagers første kommentar, at portionen da var alt for lille. Portionen var nok passende til en kvinde, men altså ikke til en mand. Retten smagte dog udemærket, især saucen var fin. Fasanen var lidt tør og tilbehøret med hvide kartofler og en rodfrugtmos/terrine arrangeret i en rund cirkel fremstod noget kedelig rent visuelt. Der var end ikke en dusk grøn persille på til lige af give det et visuelt pift. Det så ærlig talt lidt "fersk" ud. Jeg fik også et glas ganske udmærket biodynamisk Cote du Rhone. Tjeneren forstod dog ikke, at det også var den vin, jeg skulle have et glas af ved en genbestilling, så jeg endte op med et glas af en vin, jeg ikke havde bedt om. Igen var portionerne er for små, og der var ikke tænkt så meget over den visuelle side af maden. Min ledsager måtte indtage lidt junkfood på vejen hjem for at blive ordentlig mæt, og det er da lidt trist.

I øvrigt havde vi forinden vi frekventerede cafeen besøgt deres hjemmeside, hvor menuen dog desværre ikke fremgik. Dårlig service, og som regel gider jeg ikke lægge mine penge steder, som end ikke gider lægge deres menukort på nettet (og i hvert fald slet ikke hvis det er restauranter i den lidt bedre ende)

Vi var to, der for nylig vågnede sidst på formiddagen og var godt sultne, så vi tog på Pussy Galores for at spise brunch.

Der var én slags brunch bestående af røræg, en skive bacon, 2 små pølser, tortilla, brie, serrano-wannabe-skinke, chorizo, laks, frisk frugt og pandekage med honning. Dertil hvidt brød og lurpaksmør.

Se, det lyder jo ganske godt, så det bestilte jeg.

Efter okay kort ventetid kom min mad:

Røræggen smagte godt.
Baconskiven var halvt spiselig/halvt forkullet.
De 2 små pølser smagte rigtig godt.
Tortillaen var en grå klump, en udefinerlig masse... ikke særlig indbydende.
Brien spiste jeg ikke.
At fedtet på serranoskinken var gult og indtørret gav ikke et særlig godt indtryk.
Chorizoen lignede og smagte som den fra Netto. Ikke noget specielt.
Laksen smagte fint.
Den friske frugt var skåret i små tern, og der var nok, hvad der svarer til 1/16 æble, ½ appelsinbåd og tre af de der kerner fra granatæbler.
Til sidst en kold pandekage (der dog så hjemmelavet ud?) med noget tyktflydende honningagtigt, som smagte godt.
Brødet var lækkert.

Alt i alt var det ok. men come on. Det har kostet max. 25 kr. at lave den tallerken mad, jeg fik serveret, men jeg betalte 109 kr. Det er også okay, hvis der er gjort noget ud af det... men det her, det udstrålede ingen ambitioner... Det var det bare la-la.

Og selvom det LYDER af meget mad, så var jeg altså stadig sulten, da jeg havde spist. Så alt i alt. Det var ok, men jeg kunne ikke finde på at anbefale stedet for dets brunch.

Af pluspunkter kan nævnes: Betjening, ingen røg.

Jeg spiste en hurtig froksot på Pussy G i går og jeg vil altså hævde at noget af det nedenstående er for negativt: Menukortet er en klasse over normal cafemad, der er et bredt og lækkert udvalg af drikkevarer. Ja - der er tilrøget. Ja - det er et lidt afdanket sted. Men det er af de en af de eneste cafeeer jeg kender der holder. Og jeg ville aldrig, aldrig turde give mig i kast med en frokost inde hos naboen Sebastopol. Gys. At jeg hellere havde spist frokost på Atame er en anden historie.
Hvad jeg fik? Tre lækre bruschette med haloumi, serranoskinke og noget tredje, og en powerdrik. Virkelig godt.

Pussy Galore er egentlig hyggeligt nok, omend en anelse slidt efterhånden...maden er ok, men bestemt ikke noget specielt, selvom det lyder godt på menukortet. Priserne er rimelige. Tjenerne havde virkelig svært ved at forstå bestillingen på 3 cola light, sidst jeg var der...det var virkelig en kamp at få udleveret alle 3 ;-) Jeg kan desværre kun give stedet 2 propeller, fordi det er så ulækkert tilrøget, og det er mit liv for kort til - ved mit sidste besøg var det så slemt, at jeg næsten ikke kunne spise maden op...

Tøsested med machonavn. Det er her man går ned og drikker afkølet Søbogaard-saftevand med veninden en lørdag eftermiddag, når man tragter efter brunch. Traditionen tro for københavnske caféer opfører personalet sig som om de er en slags overmennesker, hvis hellige pligt det er at få kunden til at føle sig kikset og småkvabset. Dette til side er maden faktisk meget fin, og stemningen på Sankt Hans' Torv er rendyrket Nørrebronx på den trendy og unge måde. Hvis man skal noget andet end brunch, er naboen Sebastopol dog bare det afgørende nøk bedre.

Konceptet forvirrer mig. Navnet er fra en James bond film, Lars H.U.G. har malet krusseduller på væggen, de serverer brunch i stride strømme og er ejet af Politburauet der også har Rust og Søren K. Når man er kommet sig over forvirringen afslører der sig et gennemsnitscafe på en 5 stjernet location. De har det typiske cafeudvalg og masser af udendørs siddepladser i solen. ikke helt billigt.