Mine forældres første bil var en gammel FIAT Sport 850 - en lille grøn drøner som en hed sommer tøffede familien hele vejen til Milano og tilbage igen - dog med et par værkstedstop undervejs. Godt at jeg ikke var ældre end at jeg lige i fuld længde kunne slænge mig på bagsædet, hygge mig med gamle brugte Anders And-blade (vi havde ikke så mange penge) mens jeg svalede mine bare fødder på den kølige rude. Det var den gang før aircondition og klimaanlæg var standardudstyr.

Nåm, det var med optimisme og oprejst pande at jeg forleden forvildede mig ind hos FIAT (Fondazione Italiana Alimentari Totale) for at indtage en let og improviseret frokost.

Man træder nærmest direkte ind i køkkenet og mødes i samme øjeblik af dejlige maddufte som kilder sulten i næsen. Baglokalet er proppet med tætstående borde, som næsten gør det svært for tjernerne at bevæge sig rundt og udføre deres job. Der er vinduer langs den ene side og udsigten prydes af en hus-til-hus tørresnor med alskens vasketøj, der virkeligt bidager til den italienske baggårdsstemning.

Servicen er fin - hurtig og effektiv. Menukortet er overskueligt og fornuftigt sammensat af både billige og dyere retter - bruschette, pizze, pasta, salater og decideret hovedretter. Vinkortet er primært italiensk og omfattende - mange indslag på glas.

Selv spiste jeg et bruschetta med parmaskinke og svampe, som var blevet svitset med persille og rigeligt hvidløg samt dekoreret med en god håndfuld rucolablade. En lækker og anderledes sandwich, som var dejligt overraskende i sammenligning med hvad byens standardcafeer kan tilbyde. Retten kostede 105 kr. hvilket var en OK pris, eftersom råvarerne (især svampene og parmaskinken) var af lækker kvalitet. Portionen var så stor at jeg ikke kunne spise op. Drak et udmærket glas Chardonnay fra Umbrien, Bramito del Cervo, med god frugt, fyldighed samt tanniner.

Alt i alt en helt fin oplevelse og jeg vil helt sikkert komme igen, når en lejlighed byder sig.
- Tager kameraet med næste gang! :)

Forno a Legna er det bedste pizzasted på Frederiksberg! Efterhånden er det nærmest blevet en institution. Det er en sand fornøjelse at se hvorledes il maestro dirrigerer pizzebagere og kunder rundt i det sparsomt indrettede pizzaekspeditionslokale: Har du bestilt? Nogen som ikke har bestilt? Due pizze - numero fjorten e toogtyve med gorgozola.

Det biksen i sin tid åbnede undredes jeg over at lokalet skulle være så stort - for helvede det var bare pizza. Men nu giver STOR mening. Specielt om søndagen er der proppet til bristepunktet og man kan risikere at vente op til 45 på sin favoritkombination.

Har en gang prøvet pizzaen med Karl Johan-svampe, da jeg elsker disse svampe. Men det var alligevel en tand for vammelt - både for pizzaen og for svampene.

Mine favoritter er capricciosa og bufala og helst skal de være lidt sorte i kanten. Kan ikke lige huske numrene på dem. Uuu, bliver helt sulten nu. :)

Jeg har altid været meget glad for Le Sommelier og er kommet her i årevis. Desværre skuffede de mig sidste gang som ligger en måneds tid tilbage på en turistfyldt hverdag. Både service men især maden var slet ikke samme standard som normalt karakteriserer stedet. Det virkede som om køkkenchef og hele staben var blevet skiftet ud. Ingredienserne var til dels kedelige og ordinære og spillede slet ikke sammen på tallerkenen. Til prisen 365 for tre retter kender jeg andre steder i byen som jeg vil vælge før dette.

Min anke til servicen går på at vi var to venner som impulsivt valgte at spise middag og havde inviteret en tredje ven med som overvejede vores tilbud. Da vi fik anvist bord gjorde vi tjeneren opmæksom på, at vi måske blev tre personer i alt.

I mellemtiden ankom vores ven som i baren sagde at hun skulle mødes med to andre og nappede en drink i baren. I det tilstødende lokale sad vi og ventede og granskede det lækre vinkort, men ingen af tjenerne lagde to og to sammen før efter en 20-30 minutter.

På det tidspunkt var vi i gang med forretten, og vores ven valgte en enkelt ret for ikke at sakke helt bagud.

Det var sådan en rigtig øv-oplevelse. Men vinen var god.

Normalt ville jeg give fem-seks propeller til Le Sommelier, så i dag bliver det til fire. Jeg regner med at dette var en lille smutter, og at mit næste besøg vil gøre m,ig glad igen.

Vil du læse mere om oplevelsen, har jeg blogget om den her:
http://verygoodfood.dk/2007/07/29/lesommelier/

Jo, desværre lukkede Kommandanten og desværre siger jeg, fordi jeg aldrig nåede forbi den restaurant, som var den første der i landet modtog de dobbelt hæderkronede Michelin-stjerner (tager jeg fejl?).

Men skidt pyt for Kasper Rune Sørensen, Kommandantens seneste køkkenchef, har overtaget den lille gourmethule som huses i Magstræde og som de seneste 7 år har haft det meget særegne navn: Tyvenkokkenhanskoneoghendeselsker (og hvorfor det var så'n har jeg lige glemt).

OK - jeg siger det bare: Waauuww. Bare for lækker mad! Fuld og aldeles valuta for pengene!

Jeg vil ikke gennemgå alle retterne men fremhæve amusen, den første ret og den ene hovedret. Alle tre bestående af fisk. Appetizeren udgjordes af kammusling og røget ål og var delikat og arrangeret med radise og estragon. Næst fulgte en vanvittig lækker rimmet (saltet) rå jomfruhummer med mayo, æblesovs, dild og hvidkål. Hummerens smag var udsøgt og sød og fyldig selvom den dybest set var rå. Desuden fik jeg pighvar med hvide vilde asparges og den allestedsværende hyldeblomst. Men det fungerede helt klart, og med rejer til som henledte mine tanker på en meget sofistikeret omgang stjerneskud.

Alt dette plus meget mere til indsvøbt i professionalisme, udsøgthed, service og personlighed som jeg egentligt ikke har mødt andetsteds i byen før.

Det var meget svært at vælge om det skulle være dagens seksrettersmenu eller om det skulle være a la carte for alle retterne lød uimodståelige og jeg kunne ikke belutte mig om jeg ønskede pighvar eller sommerbuk. Kasper var hurtig og yderst serviceminded og foreslog at ville kunne få begge dele i små serveringer selvom vi valgte dagens menu. Fremragende, altså forslaget, servicen og naturligvis maden.

Vi gav den gas så champagne og vin, det var ingen billig aften... pirserne kan ses på restaurantens webside, men den afgørende faktor er, at det var en fantastisk oplevelse og at der er balance mellem pris og kvalitet. Tyven har deuden et lille men velassoteret vinkort hvor man kan finde meget fornuftige priser på nogle af de udsøgte flasker.

Restauranten skifter navn til Nouveau og skulle efter sigende også få nyt website.

Mere om oplevelsen på min blog: http://verygoodfood.dk/2007/07/19/nouveau/

Jeg har været på Søllerød Kro nord for København til en sen frokost. Vejret var dejligt, i hvert fald til at begynde med, og vi sad ude i den bedårende gårdhave, der prydes af et lille springvand, store grønne skyggende og skærmende parasoller og kokken som viste sig med sin stolte ranke hue og nippede af de tøndestore krydderurtekrukker i udendørslokalet. En fantastisk smukt og meget romantisk setting.

Det er det klassiske køkken som præger maden med velkomponerede og velsmagande retter som fjordrejer og hvide asparges, helleflynder med søde nye ærter, sandart med svampe og Grambogård-gris med sommerkål og gulerod.
En ret var mig dog overraskende på en forførende måde: Desserten. Søllerød Kro har også altid været kendt for særligt lækre desserter.
Denne gang var det hyldeblomstgele med friske jordbær ovenpå, det søde og syrlige i skøn forening, jordbærsorbet med hyldeblomstskum på toppen samt sprød knas under som forhintrede isen i at løbe sin vej - fremragende!!

Men det som især gør Søllerød Kro udsøgt, når vi lige ser bort fra den idyliske beliggenhed og kroens interiør, er deres betjening. Noget af det bedste i København og omegn. Der er mange tjenere omkring bordene, som gør det til en flyvende og fornøjelse oplevelse med opærksomhed og personlighed, især fra Jan Restorff (reastuarantchef).

Da vi var nået til kaffen, som de i øvrigt serverer både som espresso og i stempelkande om man vil, var det desværre blevet køligere og vådt, og vi trak derfor inden for på førstesalen, der har små vinduer og udsigt til det delvist åkandedækkede grønne gadekær.

En frokost i denne klasse ligger omkring en lille tusindkronsseddel per mund, men er alle pengene værd.

Ps. De har de virkeligt det vilde vinkort!

Læs mere på: http://verygoodfood.dk/2007/07/09/sollerodkro/