Havde en fantastisk oplevelse på The Paul forleden. Udover at maden var fortrinlig, var Paul Cunningham også fantastisk på sin ukrukkede og helt-nede-på-jorden stil og opførsel. Da vi var halvvejs gennem den 7-retters dukkede den danske kongefamilie pludselig op og skulle spise en privat fødselsdagsmiddag. Ikke desto mindre satte Paul C sig i sofaen sammen med os som om intet var hændt og fortalte længe om den ret, vi lige havde fået serveret - selvom man sad og tænkte "Hele kongefamilien er lige kommet ind af døren - burde du ikke være derovre og tage dig af dem??". Men han fortsatte med at kræse om og sludre med os hele aftenen og sluttede endda af med - da kongefamilien var gået igen - at komme hen og tilbyde os en drink på husets regning, da han håbede at det royale cirkus ikke havde ødelagt vores aften(...) Da vi gik, var det med en underlig følelse af næsten at være Pauls venner, selvom vi selvfølgelig godt ved, at han bare er super professionel. Hvilken fantastisk evne den mand har - både i køkkenet og i restauranten!

Cafe Amager viser rigtig meget storskærms-fodbold, hvilket er rart at have i sit lokalområde. Men desværre er det tilladt at ryge, hvilket trækker alvorligt ned og gør at jeg stadig er på udkig efter et potentielt stamsted at se bold på Amagerbro. Og så tager de ikke dankort(?), i hvert fald ikke den dag jeg var der.

Øludvalget er ikke så imponerende.

Har prøvet Nikko Sushi 3 gange nu, og det er min nye favorit. Kvaliteten er helt på højde med de dyrere steder. Men det er først og fremmest blevet mit favoritsted pga. deres geniale menukort-twist: Bestiller man "Kokkens udvalgte", så er det kokken der suverænt bestemmer, hvilke 30 stykker man får, til gengæld får man 30 stk for kun 208 kr! Og det er altså lækre og normalt dyre sushi-stykker man får - ikke noget med at de kun lægger dem i, der alligevel ikke er salg i. Og så er det herligt at prøve noget nyt hver gang.

Kan godt tilslutte mig linejuul's oplevelse på Madklubben. Var derinde i går aftes, og efter at have ventet længe ved indgangen mens tjenerne gik forbi uden at tage imod os, viste det sig, at de havde glemt/ikke registreret vores bordbestilling. Det håndterede de dog fint - vi fik plads i baren og fik vin, øl og snakcs på husets regning mens vi ventede på, at der opstod et hul i seatingplanen. Da vi endelig fik plads ved bordet (45 min senere) gik der dog evigheder, før vi fik lov at bestille. Både forret og hovedret var skøn, men tjenerne glemte helt vores rødvin til hovedretten. Det passede os nu egentlig fint, for vi havde fået et par glas i baren, så vi gjorde ikke noget ud af den lille misser. Desværre glemte de også desserten, som vi måtte rykke for. Og da regningen kom, stod rødvinen alligevel på regningen.

Alle "klager" blev behandlet fint og betjeningen var skam flink nok. Men det er bare for mange fejl til at det er rigtig fedt. Jeg tror måske det skyldes, at tjenerne tilsyneladende ikke har faste borde, men at alle betjener alle, og så kan sådanne misforståelser og svipsere let opstå.

Maden kunne der dog ikke sættes en finger på - den smagte skønt, og det trækker karakteren op fra en ellers "dumpet" oplevelse. Hvis de får styr på betjeningen kommer jeg gerne igen.

PS: Akustikken er ikke god. De hårde murstensvægge får støjniveauet helt op, hvor det bliver svært at snakke sammen henover bordet.

Var for et par uger siden på Kareten med vores lille hjemmelavede ølklub bestående af 5 mennesker, og i dagens anledning var kæresterne også taget med. Ingen af os havde været der, men som fast tilholdssted for Danske Ølentusiasters Amager-lokalafdeling, måtte øludvalget jo være i orden. Ekstra tiltrækkende var det, at Kareten jævnligt holder temaaftener, denne gang om dansk øl, hvor man for 388 kr. pr. person fik en 3-retters menu med tilhørende ølmenu (7 forskellige) og et foredrag om øllene med i købet. Det kunne vi jo ikke sige nej til.

Ideen var rigtig fin, øllene fortræffelige og maden udmærket men dog ikke voldsomt imponerende, men selve arrangementet var ikke helt oppe at ringe. Værtens øl-anekdoter var temmelig lange, og ikke alle sammen lige relevante eller interessante, så der var kun få pauser, hvor man kunne få lov at snakke med dem, man var kommet sammen med. Og efterhånden som gæsterne i lokalet (lad jer ikke narre af førsteindtrykket gennem vinduerne, hvorfra stedet ligner en snusket bodega - der er et fint stort lokale inde bag ved) fik smagt sig igennem øllene faldt koncentrationen endnu mere, så værten endte med at tale for halvdøve ører.

Men hatten af for at tage ølverdenen alvorligt og kombinere mad, øl og foredrag. Formen skal bare finpudses.