Coctails med tropefrugt og paraplyer er overhovedet ikke det mest interessante ved Salon 39. Som flere af mine medanmeldere påpeger har baren et lille spisekort med assorteret italiensk fims ("Crudo af slethvar" anyone?). Menuen gemmer imidlertid også en ægte perle: Den sagnomspundne "Bistecca Fiorentina".

Begrebet Bistecca Fiorentina dækker over samme kødudskæring som en amerikansk T-bone steak, men er typisk meget tykkere (op til 4 cm). Driftige nord-italienere har endda fremavlet en særlig stor kvægrace ("Chianina") så de kan få deres bistecca i magnum-størrelse. Bøfferne på Salon 39 kommer vist nok fra almindelig dansk kvæg, men det er nu også stort nok.

Bøfferne er for tykke til at skære med kniv og gaffel så de bliver båret ind til bordet hele hvorpå de skæres for af tjeneren. Salon 39 foreslår at man er to om at dele en bøf (mere om det senere).

Nu tænker du nok, "pfft, det lyder åndsvagt og ulækkert med al det kød", men ohhh - du tager fejl! Den store filet på den ene side er smagfuld og har fået masser af saft og kraft fra benet. Mørbraden, på den anden side af benet, er fantastisk mør. Begge er dryppende røde indeni.

Jeg besøgte Salon 39 med et par af mine venner og fordi vi var i ekstra bøvet humør bestilte vi en Bistecca hver (og forret naturligvis...). Bøfferne blev stegt af flere omgange, for at undgå de skulle blive kolde mens vi spiste. Inden andet hold blev båret til bordet tilbød tjeneren generøst at vi kunne slippe for tilbehør i anden ombæring mod et nedslag i regningen. (der var muligvis tale om oplyst selvinteresse, jeg kunne forestille mig at man har oplevet uheld med forspiste gæster). Anden runde -- rent kød -- var mindst ligeså god som den første.

At Bistecca'en indtages på en coctailbar i selskab med opdullede frederiksberg-dåser der misbilligende skuler af ens vanvids-forehavende, gør kun oplevelsen så meget desto større. Velbekomme!

Coctail baren Salon 39 (med Københavns bedste Bistecca Fiorentina) har åbnet et take-away sted lige ved siden af. Man kan vælge mellem et par ugens retter, grøn salat, brød, et udvalg af foretter/sushi/tapas samt forskellige deserter. Priserne er på niveau med Cofoco le marché - Værnedamsvej, altså kr. 60-70 for en hovedret uden tilbehør.

Det mad jeg fik den ene gang jeg har været der (kalveskank med mos, penne, grøn salat samt brød), var i hvert fald ligeså godt som hvad Cofoco præsterer og Via 39 tilbyder oveni et lidt større udvalg end Le Marche dogme-menukort (hvor man virkelig er sat når den står på Sicilianske døds-kødboller i tomatsovs).

En klar anbefaling herfra.

DGI-byen er en stor klump Herning midt på Vesterbro. Den er også et oplagt mål for en entreprenant københavner med en stang dynamit og ønsker om et martyrium.

Med den mulige undtagelse af lingeri til ens udkårne, er jeans ubetinget den vanskeligste beklædningsgenstand man som mand kommer ud for at skulle købe. Udover at man skal finde det rette snit og en passende farve, er det kritisk for buksernes korrekte forløb over ens bagende at størrelsen er perfekt. Det kræver et stort udvalg af modeller og størrelser, nul kø til prøverummet og en tålmodig og engageret ekspedient. Alt dette er at finde i Acne Jeans' forretning på Gammel Mønt.

Der kommer et tidspunkt i enhver ung mands liv hvor han enten får sig en kæreste med dertil hørende symaskine eller hvor han bliver for gammel til at bede mor lægge sine bukser op. Her træder Strauss til. Forretningen laver tilpasninger for de fleste tøjbutikker i København, men privatpersoner er også velkomne til at kigge ind med for lange bukser, for store jakker eller ødelagte lynlåse (dejligt ord: "Lynlås"). Priserne er rimelige og betjeningen effektiv, grænsende til det bryske -- man skal selv have dannet sig en mening om det ønskede resultat, ekspedienterne er ikke interesserede i at agere smagsdommer for en.