Har du set det? Har du set det? spurgte min kollega mig med en annonce for Reinwald's i hånden: Der er Chateau d'Yquem på vinmenuen! Jeg tror, jeg skal have to!

Chateau d'Yquem er en sød sauternes af mytisk karakter for mange. Ikke kun pga. prissedlen på knap 1.000 kroner halvflasken (for 1998-udgaven, som Reinwald's serverer) Min barndomskammerat fortæller i hvert fald ofte historien om hans far, der får en flaske foræret i fødselsdagsgave og beæret spørger giveren, hvordan han skal drikke den.

Alene, med din kone, lyder svaret: Tag et fingerbøl hver og drik det - og hæld resten udover hendes nøgne krop og slik det af.

Der var med andre ord ikke tvivl om, at jeg skulle på Reinwald's og spise. Men jeg drak nu vinen af glasset og ikke af min medspiser, Rasmus', nøgne krop.

En femretters menu med tilhørende vinmenu kostede 850 kroner, og der er ingen tvivl om, at d'Yquem'en var aftenens stjerne, der både overstrålede de andre vine (der alle var gode), maden (der var upåklagelig), lokalet (der var stort og lidt småkedeligt) og betjeningen (der var sød og høflig).

Reinwald's er en stor restaurant - jeg talte mellem 80 og 100 pladser. Og der er mange pladser at fylde i det prisleje, hvor man har valgt at ligge. Niveauet er ikke helt michelin-stjerne værdigt - men priserne er godt deroppeaf (fem retter på AOC koster fx 650 kroner). Nedefra presses man af steder som Kødbyens Fiskebar, Famo eller MASH, og det var da også svært at fylde lokalerne den aften, hvor vi var der - der var maksimailt ti spisende gæster onsdag aften før påske. På trods af, at vores søde tjener fortalte, at d'Yquem fungerede som lokkemad på mange andre end os.

Og det kan jeg godt forstå. For vi fik godt nok en rigtig fin (og ekstremt klassisk) menu - hummerbisque, laksetatar, foie gras, to slags perlehøne med morkler og brisler og til sidst tarte tatin, en dessert så tung, at jeg for første gang i mands minde ikke kunne spise på. Men der var ikke den wow-faktor, der er, når man går en enkelt prisklasse op - og kvaliteten var ikke så god, at jeg synes det berettigede prishoppet i forhold til tidligere nævnte konkurrenter.

Men hvis du er glad for sauternes, så er der bestemt ræson i at nyde lidt god mad og fire glas ordentlig vin til din d'Yquem på Reinwald's.

Hvor Bottega lå lige ved Christianshavns Torv er åbnet en ny italiener i samme ånd. Téco serverer først og fremmest pizza - som man kan få take away og i restauranten. Men der er også mulighed for en tre og en fireretters menu, ligesom man kan vælge a la carte - bl.a. en lammeskank som mine medspisere fik, mens jeg fik en ganske udemærket pizza.

Lokalet er fint og hyggeligt - det er helt det samme som Bottega - og betjeningen er sød og høflig. Et fint hverdagsspisested, hvor man også kan få lidt mere end det.

I restauranten kostede pizze omkring 100 kroner, mens take away kostede 60-70 kroner. En tre retters menu koster omkring 300 kroner og i samme prisleje får man en flaske vin. For tre personer endte regningen på ca. 1.000 kroner inkl. kaffe, vin og danskvand.

Stærkodder ligger spøjst på hjørnet af Christianshavns kanal og ligner ganske det, det er: Et gammelt brunt værtshus. Som så mange andre københavnske værtshuse betyder det, at det sådan en torsdag aften betjener alt fra gamle sære mænd uden strømper og med fuldskæg ned til navlen til unge teenagepiger (sikkert fra det nærliggende gymnasium).

Øludvalget er halvtrist - Carlsberg, Tuborg og lidt Erdinger, men priserne er lave. Jeg lugter stadig af røg, mens jeg skriver denne anmeldelse. Puha.

En af byens moderne klassikere Zoo Bar er rykket ud af Hornsleth-malerierne i Kronprinsensgade (Zoo Bar (det gamle)) og ind i nye lokaler i Sværtegade lige ved siden af Joe and the Juice. Lokalerne appellerer til smart-i-en-fart, og det er stemningen også i endnu højere grad end på det gamle Zoo bar. Der er mere glat og mere diskokugle.

Jeg har været der et kort visit en aften (= allergi over mængden af brintoverilte og rolex-ure) og spiste frokost der i går. Cafemad, der var klart over middel - og det var drinksne vist faktisk også den der aften i efteråret. Priserne er også i den høje ende - en drink koster omkring 100 kroner, og den klassiske cafeburger 130 kroner.

Ifølge deres egen profiltekst er de en progressiv og skæv bar. For mig minder de mere om et sted, der forsøger at købe sig til at være progressive og skæve. Det er svært.

Men det kan sådan set godt skabe et udmærket gå-ud-sted i en bestemt genre. Men jeg tror, man skal være i humør til Zoo. Så kan det helt sikkert være et fedt sted - men hvis ikke man er det, så...

Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg var lidt skeptisk, da jeg læste alle de her anmeldelser. Det er jo altså bare en frisør, tænkte jeg. Men på den anden side blev jeg også i vildt godt humør af alle de søde ord, andre anmeldere kunne bruge.

Så for nylig besluttede jeg mig for, at mit næste frisørbesøg skulle være hos Jakob Liebmann. Det fortrød jeg ikke.

For det første har jeg aldrig før følt mig så meget i centrum i en forretning - på den gode måde. Jeg følte virkelig, at jeg var verdens mest interessante menneske i de fem kvarter, Jakob brugte på at klippe mig. Og så synes jeg også, at det blev helt pænt. Måske fordi han - som charles skriver - virkelig lytter til, hvad man gerne vil.

Og så var det også en dejlig MitKBH-historie. For Jakob kendte godt siden: Han kunne faktisk fortælle, at de mange flotte anmeldelser herinde gav ham halvdelen af hans omsætning: I hvert fald 5-10 kunder om ugen. Det er da noget, man kan blive glad for på hans vegne - men også på vores. Sitet virker og en dygtig og sympatisk mand bliver belønnet. Jeg smilte resten af aftenen.