Om...

morten

morten er 29 år gammel og er oprettet på mitKBH d. 16.08.2006.

morten har skrevet 301 super fede anmeldelser og 118 underfundige kommentarer.

Om mig:

Jeg er kommunikationsrådgiver i Bysted og ekstern lektor på IT-Universitetet. Jeg interesserer mig for kultur, medier, politik, rollespil, design, internet og nye ideer.

Og så har jeg også været med til at finde på mitKBH :-)

Læs mere om mig på www.mortengade.dk.

 
 

Ratings

 
morten har givet propeller til 512 steder og har i gennemsnit givet 3.59 propeller.
 

Nyeste kommentarer til mortens skriverier

 

 

 
   Henter data...
 
 

Hadesteder

 
(0 propeller)Field's
(0 propeller)Andys Bar
(0 propeller)Sportscaféen (Parken)
(0 propeller)Kalvebod Brygge
(0 propeller)Understellet
(0 propeller)Nørrebro Bycenter
(0 propeller)Byens bar
(0 propeller)Munkestuen
(0 propeller)Cafe Suhr
(0 propeller)Ora del caffe

Favoritsteder

 
(6 propeller)Ensemble
(6 propeller)Atheneum
(6 propeller)Mads Nørgaard
(6 propeller)Frederiks Bastion
(6 propeller)Fiskerihavnen
(6 propeller)Forno a Legna
(6 propeller)Louisiana
(6 propeller)Restaurant Kiin Kiin
(6 propeller)Restaurant Geranium
(6 propeller)Bobi bar
 

mortens nyeste anmeldelser

 
 
 
09.12.2009
Hvor fed kan en frisør være?

Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg var lidt skeptisk, da jeg læste alle de her anmeldelser. Det er jo altså bare en frisør, tænkte jeg. Men på den anden side blev jeg også i vildt godt humør af alle de søde ord, andre anmeldere kunne bruge.

Så for nylig besluttede jeg mig for, at mit næste frisørbesøg skulle være hos Jakob Liebmann. Det fortrød jeg ikke.

For det første har jeg aldrig før følt mig så meget i centrum i en forretning - på den gode måde. Jeg følte virkelig, at jeg var verdens mest interessante menneske i de fem kvarter, Jakob brugte på at klippe mig. Og så synes jeg også, at det blev helt pænt. Måske fordi han - som charles skriver - virkelig lytter til, hvad man gerne vil.

Og så var det også en dejlig MitKBH-historie. For Jakob kendte godt siden: Han kunne faktisk fortælle, at de mange flotte anmeldelser herinde gav ham halvdelen af hans omsætning: I hvert fald 5-10 kunder om ugen. Det er da noget, man kan blive glad for på hans vegne - men også på vores. Sitet virker og en dygtig og sympatisk mand bliver belønnet. Jeg smilte resten af aftenen.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (5)


 
 
 
31.10.2009
Klassisk godt

Jeg er gået eller cyklet forbi Marstrand Bageri mange gange, men kom først derind forleden. For lige rundt om hjørnet ligger jo den vel hypede bager Reinh van Hauen, og derfor har Marstrand ligesom set lidt undseelig ud. Forleden weekend morgen var der imidlertid kø udenfor, og jeg tænkte, at det måske skulle prøves. Det fortrød jeg ikke.

Marstrand er i samme prisleje som van Hauen og Emmerys, men brødet er rigtig, rigtig godt. Det er et klassisk bageri, som har eksisteret siden 1700-tallet (ifølge deres poser) og bager alt brød på surdej. De har et stort udvalg af forskellige brød, boller og kager - og alt det jeg har smagt var virkelig godt. Ikke sådan noget moderne popbrød som Emmerys, men et brød af den slags, som får en til at tænke, at hver eneste Din håndværksbager skulle på tvungen efteruddannelse hos Marstrand.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)


 
 
 
31.10.2009
Pletskud

Jeg er ikke særlig meget til kinesisk mad. Det kinesiske køkken i København (og andre storbyer) har gjort meget for at skræmme mig væk.

Til gengæld er jeg rigtig meget til Henrik Yde Andersens andre restauranter, den fabelagtige Restaurant Kiin Kiin og den gode Ricemarket. Så da han for snart et år siden annoncerede, at han slog dørene op for en kinesisk restaurant, måtte jeg jo bide til Dim sum-bolle.

Det er jeg ikke ked af, at jeg gjorde. Dim Sum er ligesom Ricemarket en restaurant i mellemprislejet. Men det kunne man ikke mærke på smagene denne aften. For pokker, hvor var det godt.

Konceptet er dejlig enkelt. Du kommer ind i et aflangt lokale med ca. 30 bordpladser fordelt omkring en stor bardisk. Bag ved disken går kokke og tjenere, og du får aldrig et menukort. For der er kun en enkelt menu, der består af en tour de force gennem den ene lækre småret efter den anden. Der var nærmest for _meget_ mad - for man ville jo ikke levne! Vi fik løst fra hukommelsen blandt andet en fantastisk suppe på and, kammuslinger med ingefær, inddampede dim sum-boller med alskens kød og grøntsager, ingefær-is, lychee-gele og omkring 10-15 andre småretter. Alle var rigtig gode - og nogle enkelte var så fantastiske, at man prøvede at trække smagen ud så længe som muligt.

Kokken bag maden hedder Zhe Zhao, og ham har Henrik Yde Andersen fundet, fordi han kom og søgte arbejde på Ricemarket en dag. Sidenhen har han så imponeret - og altså til sidst fået lov at prøve at være chefkok på denne restaurant. Tak for det.

Drikkevarerne på stedet er enten the (der er et helt kort) eller vin, der købes på glas (5-6 forskellige hvidvine og tilsvarende rødvine) eller flaske (rigtig stort og fint vinkort). Og så fik vi lige husets cocktail som indledning: En sød (vidunderligt sød!) gin-hyldeblomst cocktail, som kunne gøre hvem som helst rød i kinderne :-)

Betjeningen er sød og venlig, men ikke supertjekket. Det er ikke uddannede tjenere, og de fleste taler kun engelsk. Så der er ikke så meget råd og vejledning, hvis du forventer det. Til gengæld er de flinke, rare og opmærksomme. Det er ikke så galt. På den aften, vi var der, kom Henrik Yde Andersen også rundt på restauranten og småsludrede med de fleste gæster. Han er altså imponerende. Ligesom jeg oplevede på Restaurant Kiin Kiin kan han på få minutter få en til at føle sig som centrum i hans restaurant. Faktisk har jeg lige oprettet en Facebook-fan side for ham: http://www.facebook.com/pages/Henrik-Yde-Andersen/167997707099. Ikke helt rimeligt at kompagnonen Lerchai ikke kommer med i fansiden. Men jeg kan ikke stave til hans efternavn. Jeg retter gerne :-)

Prisen for en menu er 350 pr. person. Og det er billigt i forhold til hvad du får. Overordentligt billigt. Vi endte i alt på 1200 kroner for en cocktail, et glas vin og danskvand til hver. Stadig billigt. Jeg kan slet ikke anbefale Dim Sum nok.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (4)


 
 
 
11.10.2009
Fantastisk - og to gange aber dabei

Jeg er enig med meget af det, de tidligere anmeldere skriver. Min oplevelse kan sammenfattes i fem punkter:

1. Stemningen i lokalet er ganske vist hyperdesignet, men rummet bliver aldrig koldt. Vi spiste i baren, og det var en rigtig god oplevelse. Et sted, hvor der var kælet for detaljen men ikke blev for smart for smarthedens skyld.
2. Maden var virkelig lækker, og udvalget er rigtig godt. Udover fiskene: Fire slags østers, gode desserter.
3. ...men når man betaler 175 kr. for en hovedret, forventer jeg en større portion, endd det man fik. Og jeg synes faktisk også godt, at man kan forvente, at der ikke bare er samme tilbehør til alle hovedretter, og kun fisken er forskellen.
4. I modsætning til de andre anmeldere var vi bebyrdede med en lidt overlegen og halvarrogant tjener. Hvorfor er det sådan i København, at man tror, man ejer verden, fordi man er ansat i et servicejob på en halvsmart restaurant? Du er der for vores skyld - ikke omvendt.
5. Maden, konceptet og stemningen i lokalet var til seks propeller - men betjeningen og priserne koster hver en.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)


 
 
 
08.10.2009
Som i en rigtig storby

Man føler jo nærmest, at man bor i en storby, når der en onsdag aften er stopfyldt med mennesker på Pate Pate. Og stemningen er også dejligt storbyagtig med langborde, hvor man sidder tæt med nabogæsterne.

Maden var god - uden at være prangende. Prisniveauet er omkring de 150-200 kroner for en hovedret, og det fås bedre/billigere andre steder. Til gengæld var drikkevarerne til rimelige priser - 40 kroner for gode øl, tilsvarende priser for et glas vin, og der var et fint udvalg af begge dele. Og så var der en fin og opmærksom betjening, der godt nok glemte et par ting, men tilgengæld var søde, smilende og imødekommende. Det er vigtigere end så meget andet.

Som en anden anmelder skriver, var akustikken frygtelig. Er man sådan en, der let bliver stresset over larm, skal man nok finde sig et andet sted.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)


 

Alle steder som morten har anmeldt

 
 

Menu

 
 
 
morten
morten
 
Dim Sum
Dim Sum
 
Dim Sum
Dim Sum
 
 
Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.487721 sekunder kl. 14:21:34 (09/02)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version