Laundromat har mistet en stamkunde..
Var inde i går til en hurtig bid aftensmad. Laundromat plejer at være en af mine foretrukne cafeer på Nørrebro, men desværre ikke efter i går..
Vi ankom, gik op og nappede te par menukort. Min mand havde tømmermænd, så han skulle have en burger. Selv var jeg ikke voldsomt sulten, så jeg besluttede mig for en sandwich med tomat og mozerella.
Efter at have ventet en rum tid, kom en meget nonchalant herre hen og tog imod vores ordre. Han kom med det samme tilbage med vores colaer. Og så ventede vi.. og ventede.. og ventede... Da der var gået over en halv time, gik min mand op for at høre om vi var blevet glemt - og det var vi. Vores bestilling var aldrig blevet slået ind i systemet. Pigen bag disken undskyldte mange gange, og kom med nye colaer til os. Det lod dog ikke til at der var nogen der sagde til vores tjener at vi var blevet glemt, han blev ved med at daske lettere fraværende rundt i rummet.
Og så ventede vi igen.. Efter yderligere 20 minutter overvejede vi helt at gå, min stakkelt tømmermændsplagede mand ville dog have sin burger..
Men så kom vores mad endelig - burgeren var god sagde min mand, men pommet frits'ene havde enten fået for lang tid i frituren, eller også have olien ikke været varm nok. Der var i hvert fald en hård skal af olie rundt om dem.
Min sandwich var en meget kedelig lille flad en, der kom med en salat der var druknet i balsamino - det skal altså være en meget god balsamico før det smager godt.. Jeg havde også mistet appetitten på dette tidspunkt, så jeg levnede min sandwich, og vi skyndte os at betale.
Vi havde fået gratis colaer og 20 % på regningen for forglemmelsen. Men stemningen og madens kvalitet da den kom taget i betragtning vender jeg nok ikke tilbage til laundromat foreløbig..
Nogen der har forslag til en ny stamcafé i nærheden af Empire?