Ja, det er et fantastisk stykke arkitektur. Og enig med Sander, alt for lidt brugt. Før de moderne terrortider blev indvarslet med Sorte September i München stod Politigården imidlertid øverst på besøgslisten for enhver jysk turist efter Tivoli. For da var der helt offentlig adgang til den indre gård. Men efter de placerede en bruntmalet pølsevogn midt i indgang med en bevæbnet vagt, fik den fornøjelse en brat slutning.
Og ja, friis, vores familie har også været til fest og dans derinde en sommerlørdag. Det var en fantastisk og helt absurd fest, som var koreograferet af kunstneren Marco Evaristi. Her kunne man se en lang flot tegneseriefrise hele gården rundt, om hvad man kunne bruge pansere til!
Bl.a. at danse, for Keld og Hilda Heick spillede op til dans, og så kunne man få en dans med en kvindelig politibetjent i uniformsjakke mv., kort nederdel, netstrømper og stilletter. Mange ældre mænd benyttede sig af tilbuddet, og det gav virkeligt mange ømme syn (satans også, at jeg ikke havde kameraet med!). Tænk en ældre krumbøjet mand med jakkesæt og tykke briller, dansende dybt koncentreret rundt med næsen inde mellem en yppig politikvindes brystværn. Smuukt!
Der blev serveret billig fadøl i rigelige mængder, og Heickerne spillede bl.a. op til en fantastisk fællessang og -dans til politiets hyldest bl.a. på melodien Boogi Wooogi Så holder vi panserne ud, så holder vi panserne ind, danser boogie woogie og drejer rundt, og så går vi i riiing, yeaah og også en en anden på Der er et yndigt land!
Der var også rigtige pølsevogne, grillpladser og legeredskaber til børnene.
Det var ubetaleligt. Hvis det stadig holdes, må de lige huske at annoncere det lidt bedre!