Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Palads, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 63 stemmer
       

Scene: Palads

 
Navn: Palads
Adresse: Axeltorv 9
Postnr.: 1609
www: www.kino.dk
Kort: Vis på kort
Åbningstider: 09:30 - 21:30
 

Nøgleord: Palads

 

Arkitektonisk katastrofe Arrogant betjening Beskidt Bio Biograf Byforringelse Børn Børnevenlig Centralt City Dk ældste og største biograf. Dyre priser Dyrt Dårlig akustik Dårlig atmosfære Dårlig betjening Dårlig bilde Dårlig cafe Dårlig leder Dårlig lyd Dårlig smag Dårlige sale Dårligt Familiebiograf Farverigt Film Kaos Klaustrofobi Koldt Lange køer Larm Lavkultur Lort Mainstream Mange sale Mindre god biograf Nitte Palads Pastelfarver Popcorn Popcorn overalt Popdrenge Poptøser Riv det ned Ryd lortet Råbende mennesker Skid Skubben og masen Slik overalt Stor bio Stort udvalg Svært at finde vej Teenagere Ukultiveret Vesterbro Vesterport Værste sted EVER! Ødelagt aften

 
Hvad synes du?
Anmeld Palads
 

Anmeldelser: Palads

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
15.03.2010
 
Typisk dansk dårlig betjening og service og kø-kaos

Man kan sige meget om bemalingen af Palads, men jeg vil ikke beklage mig over farver i et land, der er gråt, mørkt og trist halvdelen af året.

Jeg kan til gengæld beklage mig over oplevelserne i Palads. Jeg kommer som familiefar, hvor vi har haft valget mellem elendighederne i Palads, eller endnu større elendigheder i Cinemaxx på Fisketorvet. Man kan så trøste sig med, at teenagepublikummet i Palads ikke når Fisketorvets publikum til sokkeholderne, men det gør deres bedste, for at stimulere min hjemvé.

Jeg skal som regel ind og kede mig til udenlandske børnefilm med skrigende danske stemmer, så jeg forventer ikke meget, men 1 meter inde i bygningen går det allerede galt for Palads. Der er proppet med mennesker i køen, så mange at man næsten ikke kan komme ind. Jeg bemærker, at der er 2 mennesker i billetsalget, der i øvrigt betjener folk på den der typiske danske uhøflige facon. Den uforskammede betjening fortsætter hele vejen rundt i biografen, som jeg vist i øvrigt ikke behøver skrive mere om.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige på den positive side, for det kan siges om alle andre biografer, og jeg tror ikke Palads viser så mange film, der ikke får en chance et andet sted. Det er en biograf for teens, intet andet.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 9
02.01.2010
 
Farvefest

Det er mange år siden at jeg var der sidst, men jeg husker det som en god oplevelse. Desuden, så elsker jeg farverne på facaden. Det er grimt, men det er fedt. Jo, det ville være flot og mægtigt hvis Palads f.eks. var hvidt, men så ville palads ikke være noget man husker som specielt, andet end at det er stort.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 32
13.08.2009
 
Overfyldt og larmende biograf

Der er også en grund til, at Palads ikke er min stambiograf.

I mine øjne er Palads et larmende sted fyldt med teenagere. Der er ingen god stemning derinde, der er indelukket, så det er absolut et sted, der skal undgås for enhver pris - medmindre man gerne vil udvikle klaustrofobi.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
22.07.2008
 
Mange farver, mange sale og rigtig mange popcorn

Det er omkring 10 år siden, at jeg sidst har været i Palads. I går var jeg der så igen, og jeg blev bekræftet i, at det er med god grund, at dette ikke er min stambiograf.

Aldrig har jeg set en så beskidt og snavset biografsal. Her var popcorn OVERALT. Popcorn på mit biografsæde, popcorn på gulvet og måske også i loftet? Man kan da godt lige svinge en fejekost, inden man viser næste film, vil jeg mene, samme opfattelse deler Palads så åbenbart ikke.

Nå, men da jeg endelig fik gravet et nogenlunde rent sæde frem, fik jeg øje på noget andet; teenagere med mobiltelefoner. Arghh, siger jeg bare.

Jeg giver Palads 1 propel, alene fordi de har et fint udvalg af vejselv slik, og det betyder en del i min verden.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
23.11.2007
 
Positiv anmeldelse

Ja jeg er nok inhabil da jeg elsker den gamle tøs, Palads er i mine øjne lidt a la filmen Martha, for det kan godt være bygningen er grim udvendig, og på nogen punkter ikke helt optimal indvendig, men mange af os der arbejder derinde, ja vi elsker nu bygningen.

Farven på bygningen, eller rettere farverne, ja meget kan man sige om dem, kønne er de måske ikke ligefrem, men de virker. Alle ved hvor Palads biografen ligger, alle kender til biografen, børn bliver tiltrukket af de mange farver, Palads er unik på sin egen grimme måde, og så er Palads bygningen og dens mindre kønne farver et kendt turist mål.
Så som en klog mand sagde, dårlig reklame er bedre end ingen reklame ;-)

- en strø tanke, hvad hulen har farven på bygningen at gøre med selve "film oplevelsen" ?

Palads biografen ER fredet, jeg kender ikke til selve reglerne udendørs, men indenfor der er der mange FY FY.

søjler er fredet.
marmor gulv er fredet.
marmor trappe op til 1 sal er fredet.

- Det er i øvrigt også derfor at der ikke findes en handicap lift eller elevator op til 1 salen.

- Det er også derfor at vores desværre alt for lille slik butik ikke "BARE" kan udvides som så mange velmenende mennesker påpeger ofte. ;-) vi er klar over den er lille, og JO vi ville gerne "bare" udvide den, men ting tager tid, og nogle ting tager bare længere tid, men vi gør faktisk hvad vi kan for at udnytte vores m2 på bedst mulige måde, vi er der jo ikke for at gøre livet surt for vores gæster :-)

Palads har mange sale. ehm ja... ? and then ? Det er vel ikke nogen overraskelse for de fleste, da Palads i Mange år netop har haft mange biograf sale, det er det faktum der gør at vi dagligt kan vise ca. 26 film fordelt ud på de 17 sale.

- i øvrigt er Alle kælder biograf sale blevet renoveret over sommeren, og alle er nu komplet renoveret. Det gør dem ikke større eller givet dem flere m2, men de er nu nogle meget lækre og flotte biograf sale.

- Palads fungere nu i bund og grund helt fint som danmarks største familie biograf, vil man se film på et helt stort lærred og undgå mange teenagere, så ligger Imperial jo kun 2 min. fra Palads, værre er det jo ikke ;-)

Mindre pæne kommentare om medarbejdere, det vil jeg ikke kommentere videre da jeg synes vi har et godt hold medarbejdere i Palads, ikke bedre ikke værre end andre steder.

Og der bliver faktisk brugt ufatteligt meget tid på "rekruttering" samtale og oplæring af nye medarbejdere, men som alle andre arbejds pladser vil kunne nikke genkendende til, man kan ikke vinde hver gang, og slet ikke når største delen af medarbejderne er 16-18 år.

Vi skal give et godt "show" til over 1 million gæster om året, mod mange biografer skal give et godt "show" til en 10 del gæster, hvor der handles der spildes, men vi gør faktisk hvad vi kan for at give det bedste "show" til jer gæster :-)

Når man som gæst oplever noget i biografen man mener kunne gøres bedre, så ville det jo netop hjælpe os i biografen at få det at vide, feed back kan man arbejde med, ingen feed back er noget sværre at arbejde med ;-)

JA der sker fejl nogen gange ved visningen af film rullerne, men det er da vist ikke kun en Palads sygdom. Vi har faktisk nogle utroligt dygtige operatøre, men de kan ikke stå og stirre på hver eneste maskine fra start til slut, da maskiner står i mange forskellige rum i hele bygningen.

Bliver operatørene gjort opmærksom på en fejl, så bliver alt også gjort for at udbredre den med det samme, lige som i alle andre biografer...

Derudover når en film er blevet gjort klar, så bliver den set igennem af en operatør eller en fra et screenings hold, for at tjekke at filmen er i orden, og at evt. fejl bliver opdaget og udbedret inden den bliver vist for gæster.

Klima kontrol i biograf salene er nu en god ting for det meste, Igen er der problemer med kulde/varme som medarbejderne ikke har opdaget, så kan det rettes på kort tid, hvis vi altså får det at vide...

POPCORN ja det hører jo nu engang med til at gå i biografen, og Ja der ligger sikkert flere popcorn på gulvene i Palads end i mange andre biografer, melln men men...

1- Palads har 1.1 million gæster om året : mange mennesker og mange popcorn i usikre børne hænder, trætte forældre hænder, stressede unge hænder osv. Det er jo ikke personalet der går og smider popcorn i salene, foyer etc.

2 - Palads er det sted i DK der producere flest popcorn, med så stor en produktion af popcorn, ja det kan rode og "lugte" . Igen hvor der handles der spildes, og vi producere jo hvad gæsterne vil have, nemlig masser af popcorn.

Det var bare et "pip" fra en inhabil loyal medarbejder der ikke kan forestille sig at arbejde andre steder end gode gamle Palads.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (2)

23. November kl. 12:26
# 2 | rasmussen

Rasmus Luckow-Nielsen

Tak :-)

Nej jeg synes nu også jeg nemt kan finde mange andre grimme eller mere grimme bygninger i KBH, når det gælder en biograf er det vel det indeni der tæller mest ?

Du har nok ret i at Mit Kbh ikke er målgruppen, men så er der jo gudskelov mange andre der vælger at besøge "os" .

Det er lidt ærgeligt at ikke flere prøver en tur i Palads pga. negativ omtale, efter salene i kælderen er blevet bygget om, og luksus baren på balkonnen er åbnet så kan selv de mest kræsne biograf gængere få en god oplevelse, men igen jeg er nok meget "inhabil" da jeg synes Palads er et hyggeligt sted at tage i biffen, også uden for arbejds tiden.

Dem der vil have en ny up to date biograf, vælger vel alligevel ikke Palads, så hvorfor al den brok om at bygningen er gammel, det er da netop det der gør at bygningen har så meget "patina".

Ak ikke flere pip herfra.

23. November kl. 10:02

Hej Rasmussen
Velkommen til! :)
Fedt nok at få lidt insiderviden. Jeg synes nu ikke at Palads er så grim, men jeg tror bare ikke lige at mitkbh brugerne er i jeres normale målgruppe.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
12.09.2007
Ө
enig

Hvad kan man sige, som ikke allerede er sagt. KBH's SUVERÆNT værste biograf. At den ennu ikke er blevet bygget om er en gåde. Bygningen indeholder nogne rumlige kvaliteter, som kunne udnyttes til at gøre det til en rigtig spændende biograf.
Tænk at der findes personner som er klar til at betale næsten 100 kr for at se en film på et lærred som er på størrelse med en stor fladskærm !!!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
11.09.2007
Bygningen er fredet!!

Jeg deler mange menneskers synspunkt herinde, men nu blev jeg nødt til at skrive, at byningen er FREDET!! Den må IKKE males - andet end samme farve som på nuværende tidspunkt og de mange år den har eksisteret.
Så glem kommentarer mht. bygningens farve mv.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

18. August kl. 08:32

Om farverne kan være bevaringsværdige ved jeg ikke så meget om.

Jeg ved, at hvis bygningen er fredet ville der være defineret nogle bærende fredningsværdier, som anses for at være så væsentlige, at de skal bevares. Det kan reelt set være farverne, der er en af de bærende fredningsværdier - det er det f.eks. i Den Hvide Kødby og Den Brune Kødby i København. Det kan også være facadestrukturen eller andre ting, der er udpeget til at være så værdifulde, at bygningen fredes. Omvendt kan en bygning også være fredet af kulturhistoriske årsager - dvs. hvor bygningens historie er så væsentlig, at bygninen kan fredes (f.eks. Arbejdermuseet).

Hvilke årsager der er til, at Palads er fredet ved jeg ikke, for det er kommunen der udpeger bygningen som bevaringsværdig, og derfor er det kommunen man skal henvende sig til for at høre, hvilke værdier de har set i bygningen. Det kan godt være, at kommunen har anset farven for at have en værdi - men jeg ved det ikke - det kan lige så godt være, at bygningen er udpeget som bevaringsværdig af kulturhistoriske årsager. Hvis farven f.eks. anses for at være en værdi kunne jeg godt forestille mig, at ejer eller andre ikke må male bygningen uden at have konsulteret kommunen først.

Men - alt ialt er det bedst at høre kommunen ad om det da det er kommunen der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger i Danmark.

14. August kl. 11:38

Spændende. Med hensyn til om den skal moderniseres eller hvad, afhænger det vel af ejeren. Nu ved jeg ikke om det er Nordisk Film Biografer der er ejeren eller om de blot lejer sig ind, men uanset er den som virksomhed vel fin som den er. En "cash cow" som dag efter dag skraber vores sedler sammen.

Men som andre gør opmærksom på her på siden er der jo foretaget tiltag til at højne standarten, god mest indvendigt i farveopkastet. Og det med at farvene skal være som de er.. Er det virkelig en ting som er bevaringsværdig.. Må man virkeligt ikke give den en gang hvis maling. Så ville tårnene og de andre søjler m.v. da også komme mere til sin ret.

14. August kl. 10:45

Nygaard-i-kbh. Når bygningen er bevaringsværdig er det kommunen der har ansvaret for bygningen. Derfor er det kommunen man skal kontaktes hvis man ønsker ændringer på en bevaringsværdig bygning.
Hvis man synes bygningen er fredningsværdig kan alle indsende et fredningsforslag til Kulturarvsstyrelsen om hvorfor man anser bygningen for at være fredningsværdig (man bør oplyse hvilke arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier man ser i bygningen), og Kulturarvsstyrelsens bygningsafdeling vil så gå ind i sagen og vurdere om der er tilstrækkelige værdier i bygningen til, at den kan fredes.
Kulturarvsstyrelsen kommer næsten kun ind i billedet med bevaringsværdige bygninger hvis der er ønske om at nedrive en bevaringsværdig bygning. I tilfælde af, at der ønskes en nedrivning er der pligt til at orientere Kulturarvsstyrelsen om dette så Kulturarvsstyrelsen kan foretage en vurdering af, om styrelsen ønsker bygningen fredet.

14. August kl. 09:03

NYC girl, kan du ikke skrive en enkelt kommentar om hvilke regler der så gælder.. KAN vi få den bygning malet, ombygget, revet ned? :)

13. August kl. 15:04

Jeg arbejder i Kulturarvsstyrelsen, der har ansvaret for fredede bygninger i Danmark.

Jeg kan så orientere dig om, at bygningen IKKE er fredet.

Bygningen er derimod bevaringsværdig, og det er en helt anden historie da der gælder nogle andre regler for de bevaringsværdige bygninger end der gør for fredede bygninger.

30. October kl. 19:50
# 2 | igor

Det er en misforståelse :Bygningen er IKKE fredet!
Biografen tiltrækker byens tåbeligste publikum. Der snakkes i mob. phone og SMSes på livet løs, salene er små, beskidte og dårligt udstyrede, og der er en em af popcorn overalt.
Find et bedre sted!

11. September kl. 15:11
# 1 | JMD

Den nuværende farveorgie opstod i 1988-1989 eller deromkring da den tilsyneladende totalt farveblinde professor Gernes mishandlede huset, så det har ikke set sådan ud synderligt længe og det går forhåbentligt over selvom bygningen er fredet.

Såfremt man har valgt at frede bygningen MED den sindssyge kulør, så er det da en udmærket grund til at ophæve fredningen.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 8
01.09.2007
Ө
Teenagere

Dengang jeg var teenager gik jeg i Palads (eller eventuelt Imperial) når der skulle ses film. Heldigvis holdt jeg op med det pjat da jeg holdt op med at være teenager og Empire og Cinemaxx dukkede op. Jeg har ikke været der siden men det står stadig klart for mig:
Først 10 minutter i kø for at få biletter. Så skulle man have sodavand, slik og popcorn, og det tog oftest de resterende 45 minutter inden filmen. Ikke fordi vi var langsomme, køen var simpelthen altid enorm(t langsom). I dag tror jeg heller ikke jeg ville kunne holde ud at være i rum med en lignende samling popdrenge og -tøser.
På den positive side er det da dejligt at der er et sted hvor man kan gå hen selvom man af en eller anden grund ikke kan slukke for mobilen eller har en baby med.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

11. September kl. 12:57

Hvad med Grand, Gloria, Vester Vov Vov, Husets Biograf og Posthusteatret? Prøøøv dem!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
26.08.2007
Ө
Danmarks dårliste biograf.

For små biografer, for dårlig lyd, ikke alle sale der har dolby digital. Atl for gamle filmfremviser så bildet ryster for meget. Hvis der er noget Palads skal gøre, så skal de bygge om. Hvis de ikke gøre det, så er ham der styre Palads for dum til sidt job.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 10
27.05.2007
 
Pirater**

Tja, er blot enig i det meste nedenstående, vil kun lige bidrage med endnu en svaghed!

Jeg så forleden Pirates of the Caribbean i palads, og aldrig har jeg været i en biograf hvor det blæste så voldsomt, altså jeg mener, selvfølgelig skal der ikke være varmt i en biograf, meeen at gæsterne ligefrem ikke kan gå der fra uden blå læber og rystende knæ... Hmm... Og nu når jeg tænker mig om er det ikke første gang jeg oplever det i Palads... Hmm... Måske en hentydning...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 7
18.02.2007
 
OMFG!

Palads sikrer dig en plads i en biograf hvor publikum udelukkende er til for at ødelægge din oplevelse. De idioter der går i Palads holder bare IKKE KÆFT! To Avoid At Any Time!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

24. March kl. 19:35
# 1 | rht

jeg elsker de tags... og er iøvrigt helt enig i anvendelsen af dem overfor Palads.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 19
04.02.2007
Ө
Byens, på alle punkter, dårligste biograf

Jeg vil vove den påstand at alle andre biografer i byen har styrker OG svagheder, men Palads har udelukkende svagheder. Foyeren er for lille (CinemaxX's er der i det mindste masser af plads i), der er ingen hygge (Empire er suveræn på det punkt), ingen parkeringspladser (CinemaxX har hele fisketorvets), der er for mange støjende gæster (Dagmar, Gloria, Grand etc. har stort set ingen). Og vigtigst: Salene: Jeg kan simpelthen ikke forstå at man ikke har valgt at renovere alle de små sale. Stort set alle hjemmebiografer er bedre! Slidt, små, dårlig lyd etc.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
01.02.2007
 
Københavns Familiebiograf

Som allerede nævnt kan der siges umådelig meget dårligt om Palads og bjarkep er ikke den eneste der har oplevet at en premiere film valgte at brænde, det samme skete for Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest endda hele to gange. Men nok om det, lad os prøve at fokusere på det positive om end det er svært at finde.

Palads er som man kan se på de tidligere anmelders udtalelser tydeligvis henvendt til unge og børnefamilier, da den er relativ billig og de mange sale gør det muligt for den i modsætning til fx. Imperial at vise stort set alle film der kommer til Danmark og derved også tiltrække et større publikum, hvis du så ikke har lyst til at sidde og brække nakken bare for at den yders ukendt og ufattelig b-films lignende -Indsæt selv film her- i en biografsal der er mindre en gennemsnittet af kollegieværelser (her overdrives selvfølgelig), så ville det evt. være en mulighed at vent til den udkom på dvd, og i stedet nyde den i fredelige omgivelser inden for hjemmets fire væge. Men hvis du nu vil i biografen og netop se denne film er der desværre ikke noget alternativ og jeg tvivler stærkt på at der kommer et.

Hvad facaden angår så håber jeg nu også at den snart får en renovering, nu har den trods alt snart set sådan ud i 20 år. Men stadig er farven jo et kendemærke de fleste børn kan huske og som jeg startede med anser jeg Palads for en børnebiograf og kunne aldrig selv finde på at sætte mine ben der før jeg selv har nogle børn der slæber mig med.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 20
26.01.2007
Ө
Umådeligt sørgeligt sted.

Jeg var engang en tur i palads. Jeg købte engang en Infernal CD.

Dette er to ting jeg for alt i verden vil undgå at gentage...

Palads biograferne må have været opført i et slags byforringelses-projekt., for det er da en komplet gåde hvorfor dette hus nogensinde er blevet realiseret. Desuden virker det som om, at stedet har en kraftig tiltrækningskraft på Københavns mest unødvendige mennesker.

Fisketorvets yderst kvalmende Cinemaxx biografer fremstår som et drømmeland sammenlignet med Palads.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (6) Gjorde mig klogere (0)

07. February kl. 17:07
# 2 | rht

Øjebæ eller ej. Poul Gernes havde nogle gode ideer om klare farver som jeg heller ikke synes pryder en hel banegrådsbygning. Men INDHOLDET. Føj for satan.

06. February kl. 18:26
# 1 | iljalang

Enig. Denne bygning er Københavns ØJEBÆ nummer 1. Basta!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
01.12.2006
 
Dårligt sted men let

Ser Palads lidt som McDonalds: Maden er ikke god men let. Det er det samme her. Dumme teenagere bag disken som ikke ved hat og briller. Er i biografen 2 gange om ugen i snit og statistikken for Plads er at ca hver 5. gang jeg er der, er der noget i vejen med filmen/lyden/sædet. Som til forpræmieren på De To Tårne hvor filmen brændte over og jeg sprang ned i foyeren og sagde de skulle få fat i operatøren så han kunne fikse dette, var svaret: Hvad er en operatør?

Så et lortested men man kommer tilbage.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

13. March kl. 12:20

Faktisk synes jeg de ansatte er ret flinke - men det er så også det eneste pæne, jeg kan sige om stedet - jeg afskyr klientellet, der er altid fyldt med mobil-snakkende teenagere, som kan ødelægge enhver filmoplevelse...og der stinker af popcorn, kaffemaskinen er altid gået i stykker, salene er for små - men man betaler alligevel fuld pris...jeg er færdig med at komme der!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
29.11.2006
Ө
En såkaldt biograf...

Jeg kunne aldrig finde på at tage i Palads igen, kunne være de skulle til at leve op til navnet!
Ringe lyd, ringe billedkvalitet og skæve sale. En rigtig negativ filmoplevelse.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 60
30.10.2006
 
Skal Palads ikke snart males?

Skal Palads ikke snart males? Jeg kan umuligt være den eneste, der er blevet træt af de der pastelfarver.

Biografen har ikke meget positivt at byde på. Det er en rigtig popcorn og SMS biograf, som tiltrækker børn og teenagere, der ser ud som om de kommer fra forstæderne. Hverken sæderne, billedkvaliteten, lærredernes størrelser eller lyden er noget at skrive hjem om, med mindre altså man vil skrive hjem for at brokke sig over en forfærdelig biograftur.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 305
12.09.2006
 
Den har da mange sale

Der er meget skidt at sige om Palads. Så det vil jeg gøre.

Larmende teenagere, mobiltelefoner, popcorn-stank, kedeligt repetoire, alt for mange farver på facaden, dårlig stemning, talende og grædende børn, dårlig stemning...

Det positive: Med sine 17 sale (!) formår biografen også at vise nogle af de (lidt!) smallere eller ældre film. Det skal den have en propel for.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Reload!. Mange tak!
Siden blev genereret på 1.057094 sekunder kl. 09:43:59 (31/07)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version