Jeg havde for nylig forvildet mig langt ud forbi Trianglen på Østerbro, hvor jeg skulle gæsterere en veninde. Efter en spændstig kop mokka, hoppede jeg på cyklen igen med intentionen om at hooke op med en anden ven på Amager. Inden jeg kom så langt, stoppede jeg lige ind forbi den vel nok mest "østerbroske" butik der findes, Norman. Og så, efter at have fedtet rundt blandt de alt for dyre designervarer en fem minutters tid, slog det mig: jeg er godt nok langt væk hjemmefra. Her smed folk rask væk 700 kroner efter et cognacglas eller en cigarholder i børstet stål. Da jeg kom ud af butikken, var jeg pludselig ikke længere i København; måske Norge, men ikke København. Der var ikke noget fulde stoddere som på Vesterbro, Ingen shawarmajoints som på Nørrebro, ingen smadrede facade og "kinesiske kina grille" som i Nordbest. Man kunne få sund fastfood fra flere steder og Netto-skiltene var skiftet ud med Irma-piger!!
Gadebilledet var også anderledes. Jeg kunne ikke se en eneste ung fyr med buttcrack og rend-mig-i-røven-attitude, der normalt står og spiller bøf med et par venner foran en grønthandlerbutik. Næh, her var mange unge mennesker i alderen 30 - 40 med barnevogne, smilende og fine frakker. Der var også en klar overvægt af semisure piger i tyverne, der passerede forbi på grønne Tourist Deluxe Raleigh cykler. Hmm, på en måde var det meget rart, men på en underlig voyeuristisk vis. Nåh, men efter et kvarter på cykel og en god omgang tankespind koncentreret omkring denne mystiske bydel, havde cyklen fået mig til ama'r, tilbage til mit København.