Den Store Opera på holmen er et must see. Hvad enten man er lokal københavner, eller er gæst af vores hovedstad. De bygninger som huser Danmarks nationalscene(r) har altid været udskældt. Operaen er ingen undtagelse. Det er ligesom et skaldet hoved. Det er noget, som de færreste ønsker sig, men når man først har fået det, så vil man ikke af med det.

Den Store Opera er monstrøs og meget dominerende bygning på Københavns skyline. Der er absolut ikke tanken, at skulle falde naturligt ind i den øvrige "natur" i området.

Den bedste (og mest praktiske) måde at komme til Operaen er med havnebussen fra Nyhavn. Alternativt er det på cykel, så kan man også kigge forbi Christiania på vejen.

1. Det starter med at man køber en sindsyg dyr billet. Det er ikke så godt.
2. Det næste der skal ske er at man skal dertil. Med havnebussen 6 gange i timen er det relativt tilforladeligt. Selvom 19 kr. for 2 minutter i båd virker lidt dyrt. Der går også busser og er gratis parkering, men så skal man holde i kø. Metro til holmen nu!
3. På vej over vandet kan man skue den monstrøse bygning der ikke er særlig harmonisk i havnebilledet. Lad os bytte med Sydney.
4. Rummet man møder ved indgangen er storslået og rigtig veludført. Der er god plads til at bevæge så rundt i det gigantiske foyerareal. Jeg ved ikke helt om jeg bryder mig om græskaret, der udgør salen, men det er nok en smagssag. Udsigten er storslået og det er helt sikkert ikke et tilfælde at mærsk fik tilladelse til at bygge direkte overfor Amilienborg. Mærsk ser nok ikke på sig selv som Second to non, men som Second to the Queen.
5. Så bliver der ringet ind med en afskyelig DSB agtig lyd. Ikke godt. Brug en klokke.
6. Salen er jo lille, var mit første indtryk. I hvert fald ift. til hele bygningens størrelse. Men den er pæn. Uden at være noget specielt.
7. Forestillingen starter og det er sikkert fint, hvis man ikke lige ser Matador. Lyden er fænomænal og helt klart det mest vellykkede ved projektet.
8. I første pause kan man studere menukortet på restauranten. Jeg har ikke spist der, men det ser ud til at være sindsygt dyrt ift. hvad man får. De ting jeg så båret ind på tallerkner så ikke prisen værd ud. Man kan også lige nå et toiletbesøg, og da foyerarealerne er så store, er der heller ingen toiletkø. Tak for det.
9. I anden pause kan man nyde udsigten, sammen med rygerne. Man kan også se lidt nærmere på byggeriet og f.eks. konstatere at rækværket på udeterassen allerede har rustpletter og marmoren (hvis gul/brune farve ikke er for køn) er flækket rundt omkring. Jeg håber hr. møller har sat penge af til en renorvering. Byggeriet virker ikke i så blændende kvalitet, som arkitekturen gør. I anden pause kan man også købe en øl til overpris, igen uden uoverkommelig kø.
10. Når man så skal hjem, kan man igen vælge havnebussen eller bus/bil - og igen holde i kø. Mere metro nu!

Alt i alt?: Tja, fint nok. Ikke et nyt vidunder. Det nye skuespilhus virker faktisk mere spændende.

Det er tilsyneladende en uskrevet regel at nybyggeri på Christianshavn skal ligne en Stalin-arkitekts våde drøm. Huset er selvfølgelig enormt for at kunne rumme operaen, men hvorfor skal det være så grimt? Det er jo en øjebæ på linie med Industriens Hus, Udenrigsministeriet og lignende brutale kolosser. På den positive side kan så siges at det i det mindste får Kalvebod Brygge til at se pæn ud.

Indenfor er det dog en helt anden sag. Meget nydeligt sted. Bare synd man oftere ser Operaen udefra end indefra.

At det så derudover er umuligt at komme til og fra og endnu mere umuligt at parkere virker totalt uforståeligt, men hvad, når Christiania en dag bliver ryddet kan man vel bygge et kæmpe parkeringshus der ;-)

Det bedste var dog at bilde et par udenlandske forretningsforbindelser ind at hvis Montgomery Burns, undskyld Mærsk, nogensinde dør så skal han anbringes i en glaskiste der køres op på scenen før hver forestilling.

Mærsk McKinney Møllers doktrin under opførelsen af Operaen var som bekendt, at byggeriet skulle være 'second to none'. Det er et ambitiøst mål, som naturligt sætter gæstens forventeninger højt under et besøg i huset. Men leverer det varen?

Set udefra er det så som så. Morten har allerede beskæftiget sig med det uheldige ydre, som desværre også berøver den besøgende en del af udsigten, når man kigger indefra og ud. De metalliske bånd på facaden ligger med usvigelig sikkerhed lige i øjenhøjde på alle etager... Kun fra øverste etages tagterrasse er der uhindret kig ud over havnen, den smukke aftenhimmel og byens tage.

Men det er jo musikken og sangerne vi er kommet for. Og de skal have topkarakterer. Så en af Verdis mere ukendte operaer 'Simon Boccanegra' torsdag og havde en fin musikalsk oplevelse. Akustikken er fantastisk og sprød og det mørke træ gør, at man nærmest føler sig anbragt inden i en kæmpemæssig chello.

Men desværre er komforten langtfra 'second to none'. Stolene er ikke særligt velpolstrede (en langtidsskade hos en moderne, ømskindet biografgænger?) og endnu værre er de konstrueret til væsentligt mere rankt siddende kroppe end min (Har gamle Mærsk selv siddet model?) Men det allerværste er, at der så godt som ingen benplads er. I hvert fald ikke på balkonerne, hvor jeg fattigrøv har siddet hver gang. Og jeg er langtfra langbenet.

Og så er parkeringsforholdene helt i skoven. Holdt i kø i 25 minutter efter forestillingen for at komme væk fra øen. Skandale og dødingenhoved til parkeringen. Og få mig ikke startet på, at man skal køre hele vejen udenom Christiania fordi en flok, forkælede Christianshavnere ikke kunne forholde sig til lidt ekstra trafik gennem Prinsessegade! Please!!!

Jeg hader, at komme til at lyde som en omvandrende jantelov - men udefra er Operahuset altså ikke synderligt vellykket. Det ligner mest en brødrister med tag.

Indvendig er bygningen til gengæld meget smuk og gennemarbejdet - med Olafur Eliassons lysekroner som det smukkeste i indgangspartiet. Overgangen mellem det lyse indgangsparti og den mørke sal er også meget fin, og indvendig er akustikken og de tekniske muligheder helt fantastiske.

På www.ungopera.dk kan man læse om, hvordan man kan komme gratis i operaen.