Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Noma, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 65 stemmer
       

Scene: Noma

 
Er også i disse kategorier:

Spisesteder

 

Navn: Noma
Adresse: Strandgade 93
Postnr.: 1401
www: www.noma.dk
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Frokost: Tirsdag-fredag, 12.00-13.30

Aften: Mandag-lørdag, 18.00-22.00
 

Nøgleord: Noma

 

** And Bedste betjening Billigt Christianshavn Dansk Dejlig vin Delikatesse Dyrt Dårlig service Eksperimenterende smagssammensætninger Elegance Elegant Enestående Fantastisk Fantastisk betjening Forførende Framboise Friskt Gourmet Gudommeligt Himmelsk Innovation Innovativ gastronomi Innovativt Kejser nye klæder Kvalitet Lettere overvurderet Loire Lækkert Megalækkert Menu Michelin Nordisk Nordisk køkken Oplevelsesrigt Opmærksomhed Overvurderet Perfekt Petit four Propmæt Prætentiøst Råkost Service Skandinavisk Skarpt Snobberi Snobbet Specielt Stemning Stilfuldt Stor oplevelse Super betjening Super laekker mad Særklasse Tang Udsigt Velfortjent Michelin Verdens bedste øllebrød Wow ål

 
Hvad synes du?
Anmeld Noma
 

Anmeldelser: Noma

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
27.01.2010
 
fantastisk

bar oplevelser på oplevelser - derfor vi lever. Kan kun sige det er et par besøg værd

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 8
10.10.2009
 
Stadig rigtig god

Skal det være - så lad det være: hvis man har valget mellem 7 eller 12 retter og tilhørende vinmenuer, så kan et nysgerrigt og madgladt menneske jo kun vælge det sidste. Vi valgte altså 12 retter med tilhørende vinmenu (10). Kan varmt fraråde det ;-)
Fantastisk mad og vin - alle 12 hhv.10, men det presser oplevelsen en smule når man sidder efter den 7. ret, og 5. vin og tænker - GISP - der er stadig 5 tilbage. På trods af panikken og de 3500 kr vi brugte den aften, var vi dejligt opløftede, glade og lykkelige, mens vi stille dinglede tilbage over Knippelsbro og glædede os til at komme tilbage. Kan varmt, varmt anbefales, men overvej at nøjes med den lille (7retter) menu.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

28. January kl. 23:07
# 1 | foodfood

Jeg er også enig med DS. Jeg har været så heldig at besøge NOMA to gange, anden gang prøvede 12 retters menu. Selvom alle retterne var perfekte, blev jeg alt for mæt til at spise op....og det bliver man ked af når man betaler en del penge. For mig var det også svært at huske hvad vi fik dengang vi prøvede 12 retter. Og man er ikke sulten efter 7 retter, tværtimod!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
05.07.2009
 
Fantastisk intet mindre

Smukt og stilfuldt på den fede måde, dejlig beliggenhed, venlig og kompetent betjening og fænomenal mad - innovative og nytænkende smagssammensætninger med udgangspunkt i det velkendte - vidunderligt! Man skal være klar på en oplevelse og nyde i fulde drag. Prisen er ikke lav, men lever bestemt op til kvaliteten og jeg synes ærligt talt den kunne være værre! Snyd ikke jer selv for en tur på Noma! Jeg synes Noma slog Geranium, men det kan godt være tilfældigt at maden bare mere var noget for mig på Noma, for kvaliteten fejler vist ikke noget nogle af stederne :)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 31
02.07.2009
 
En virkelig stor og god oplevelse

Mit første besøg på Noma var en meget stor oplevelse.

Maden var selvsagt helt fantastisk; hver for sig var retterne vildt velsmagende og meget smukke, men det kom bag på mig i hvor høj grad det nordiske tema som rød tråd samlede det hele og virkede rigtigt og godt hele vejen igennem. Jeg kom til at tænke på at begrænsningen - kun nordiske råvarer - fungerer ligesom fx dogmereglerne har gjort det for film. Ikke at Noma på nogen måde virker håndholdt... men man får af og til mere ud af at måtte mindre.

Jeg havde selvfølgelig kigget på menuen hjemmefra og havde på forhånd overvejet om det hele ville blive lidt ferskt og grønt og måske ikke så intenst - men sådan oplevede jeg det slet ikke når det kom til stykket. Vi fik en syvretters menu, der reelt bestod af fire snacks, en ekstra forret, de syv betalte retter, og så en flødebolle til kaffen:

Syltet og røget vagtelæg
Rugbrød og kyllingeskind med rygeost og stenbiderrogn
Radiser med yoghurtcreme og malt
Toast med pighvarrogn, urter og eddikestøv
Rå rejer med tang og rabarber
Rå knivmusling med persillegele og sne af kærnemælk og peberrod
Grillet porre med aske, hasselnød, yoghurt og karameliseret hønsesky
Hvide asparges med pocheret æggeblomme og skovmærkesauce
Marv med syltede grøntsager
Stegt flæsk med ramsløg og grillet agurk
Marengs, is og gele af birkesaft og honning
Mousse af havesyre og gratiné af hybenrose og rødbede
Flødebolle med hindbærskum

(og der er billeder af det hele her: http://www.flickr.com/photos/cyclonebill/sets/72157620817000870/detail/).

Til maden fik vi en vinmenu der stort set kun bestod af champagne. Jeg er ikke vinkender, men også det var virkelig dejligt.

Desuden var omgivelserne meget fine, og så var betjeningen utroligt god - koordineret, præcis, hurtig, fejlfri og oven i købet meget venlig og en lille smule uhøjtidelig.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 20
27.05.2009
 
Toppen af poppen

Absolut toppen af Europas - og verdens - restaurationsliv. Ingen diskussion.

Det seneste besøg - en lang frokost med familien - var omend endnu skarpere, end jeg nogensinde har oplevet Noma før.

Det hele er endnu mere fokuseret, mere perfekt, mere gennemarbejdet - men stadig friskt som vinden over Lammefjorden.

Servicen er overjordisk professionel, vidende, charmerende - men stadig naturlig og venlig.

Det uendelige slid, der må ligge bag at skabe madkunst i Noma-klassen, og de penge, man må lægge for at nyde den er det hele værd.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
11.12.2008
 
virkeligt stort

Dette sted står som noget af det største (sammen med el bulli og per se) jeg har prøvet inden for gastronomi!!!! Stort stort stort.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

12. December kl. 21:27

Hej food food. For mig var noma en ny spise oplevelse. Et studie i tekstur og kombination af råvarer. Stedet er uprætentiøst og spækket med virkelig søde mennesker hvor man fornemmer at alle brænder for det der sker. Andre steder i kbh hvor maden også er i top har jeg ofte haft en fornemmelse af at dette kunne også opleves mange andre stder i verden. På noma gik jeg derfra (3 gange) og oplevede at "dette kan jeg kun ske her på dette sted ". Jeg syntes virkelig de har ramt en ny slags stil. En stil jeg iøvrigt også, bilder jeg mig selv ind, er begyndt at opleve på andre toprestauranter i kbh.

11. December kl. 22:46
# 1 | foodfood

Hej Kenneth,
Det er rigtig spændende at du har været i El bulli! Vil du ikke skrive lidt mere om din aften på NOMA, også gerne om hvordan NOMA adskiller sig fra de andre to?

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 110
04.12.2008
 
Dejlig aften - men ikke uforglemmelig

Jeg har danset om den varme grød med den her anmeldelse i lang tid. Men nu vil jeg prøve at sætte ord på min aften på Noma.

For det første er beliggenheden jo helt fantastisk, og min mand og jeg fik et bord med udsigt over vandet. Vi fik tilbudt et glas champagne, som vi sprang over, og så begyndte snacks'ene at ankomme. Fine små hapsere, som bestemt var spændende og gode. Bedst synes jeg var urtebrøds-chips med eddikestøv.. Uhm..

Så fik vi menukortet, og bestilte begge dagens menu. Og den begyndte så at komme i en lind strøm. Velsmagende mad, men jeg synes der var langt imellem wauw-oplevelserne. Og så synes jeg det er lidt en gimmick at give en dolk til kødretten, når den består af nogle skiver kød så møre, så de kunne skæres med smørkniven..
Virkelige gode råvarer hele vejen igennem, specielt var jeg glad for fokuset på sæsonens rodfrugter.

Min mand fik en vinmenu, som han også var imponeret af.

Desserterne også spændende og gode - men aftenens topscorer var en bonus jeg fik - jeg bad om at smage øllebrødet, som jeg fik med oveni menuen uden beregning. Og mums mums mums!!!

Kaffen tog vi i loungen, og de små hjemmelavede flødeboller med malt-bund og rødbedeskum - uhm...

Vi var mandsopdækket af meget søde tjenere hele aftenen, der puslede om os og forklarede om maden og vinen.

Så konklusionen må være: Dejlig aften, med meget opmærksomhed og god mad. Dog var maden ikke helt på det niveau vi havde forventet hele vejen igennem. Og så er jeg mere til mere rustik mad i store portioner end de mange 'hapsere'. Men det er jo en personlig smag, så det skal ikke ligge Noma til last.

Fem flotte propeller herfra, og jeg vil gerne komme igen hvis jeg bliver inviteret. Men jeg betaler ikke selv prisen for det :)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (8)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
13.11.2008
 
Overvurderet

Har været der både til frokost og middag.

Kvalitet og servering OK-men niveau og omtale forvendter jeg mere,især efter 2 stjerner.

Efter TV udsendelse hvor chefkokken nedværdige sit personale overfor kollegaer og nu hele TV Danmark- ER JEG FÆRDIG MED NOMA- DET VAR UNDER LAVMÅL

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

15. July kl. 00:26

For det første: Man skal ikke tro på alt man ser i fjernsynet. Og ingen - INGEN - opnår resultater i verdensklasse indenfor noget som helst - uden at køre et "tight ship". I Danmark har vi blot en lidt sløj tradition KH-agtig for at næsten OK er godt nok.

Heldigvis er der nogle der sætter baren højere, og det koster altså lidt råberi og at par verbale lussinger.

Jeg er sikker på, at Redzepi har temperament og at der kan være tryk på i hans virksomhed. Men sådan er det, når man skal levere verdensklasse hver eneste aften.

Jeg hører ingen brok over, at div. håndboldtrænere råver lidt af deres spillere for at drive dem til tops, eller at Bjarne Riis presser sine ryttere max. Det forventer vi jo, når de skal vinde medaljer. Og det er helt det samme i den gastronomiske verden. Kun de allerbedste har en chance for at nå til tops, og så skal der fandenfiseme knokles igennem.

Jeg ved ikke hvilke andre Michelin-restauranter, der danner dit erfaringsgrundlag, men min personlige holdning er, at Noma overgår den tre-stjernede og de andre to-stjernede, jeg har spist på. Så jeg mener faktisk Noma er undervurderet og fint kunne bære stjerne nummer tre.

10. December kl. 14:11
# 7 | willumsen

Jeg er selv i branchen. Tonen er hård alle de steder jeg har arbejdet, faktisk vil jeg sige at det jeg oplevede i noma filmen var under hvad jeg selv har oplevet på min egen krop. Redzepis ry blandt kokke er second to none pt. havde jeg talentet selv ville jeg også stå og banke på døren efter et job, det er sikkert. Respekt for det store arbejde udført og respekt for ambitionen om at sætte København på det gastronomiske verdenskort.

16. November kl. 10:51

Jamen jeg har kendskab til Noma, og Michelinrestauranter i både DK og udlandet. Har gennem de sidste 10 år arbejdet både som elev, kok og leder i den type restauranter. For en god ordens skyld skal det nævnes at jeg ikke har arbejdet på Noma, men har dog arbejdet sammen med René tidligere.
Jeg beklager at jeg omtalte x-factors holdninger i flertal, ved gennemlæsning kan jeg godt se han står ret alene med sin harme. Har dog fulgt med i debatter på andre fora, hvor hans meninger tilsyneladende nyder større opbakning!

15. November kl. 17:05
# 5 | Jolly

Der bruges I i flere omgange. Så vidt jeg kan læse står x-factor lidt alene med sin holdning. Er der ingen med kendskab til Noma, der vil byde ind? Sjov diskussion.

15. November kl. 12:48

Jeg tror i skal afholde jer fra at besøge byens restauranter, hvis udsendelsen om Noma kan støde jer så hårdt på manchetten, den tone der bliver anvendt er præcis og kontant, men ikke på nogen måde nedladende eller middelalderagtig!
Et tænkt scenarie kunne jo være at i som gæster sad i restauranten, og fik serveret mad, der på ingen måde kunne leve op til pris endsige forventninger. Hvad ville være jeres reaktion? ville i tænke; kokken eller eleven har vidst en dårlig dag, det var da synd for ham, vi giver ham en ny chance næste gang vi skal på restaurant, nej vel?!
Derfor er det død og pine nødvendigt at holde en stram disciplin i et køkken. Det er simpelthen ikke muligt at tage alle beslutninger op i plenum. Ydermere kan man vel sige, at der jo ikke er nogen af de ansatte der er tvunget til at være dér. Med mit indgående kendskab til branchen, kan jeg også informerer om at alle har en kortere eller længere prøveperiode, hvor man ser hinanden an. Så valget bliver med sikkerhed truffet på baggrund af et kendskab til både arbejdsklima og arbejdsmængde.

Ps. har selv spist på Noma 4 gange, og er aldrig blevet skuffet. Servicen er super professionel, uden at blive "fransk" og selvhøjtidelig, desuden er deres vinmenuer virkelig velvalgte.

14. November kl. 17:01

Jeg synes ikke det er en fair anmeldelse. Det er en fremragende restaurent med mad i asbsolut kreativ verdensklasse - var der selv for nylig.

Men kokken ydmygede sgu da ikke sine ansatte i tv-programmet. Blev i virkelig provokeret af det? Jeg oplevede en ekstrem respekt, der gik begge veje - men man bliver nødt til at have en sådan omgangstone i et køkken, hvor ting skal være perfekte hver gang. Her går det ikke med anerkendende "det er ok bare du forsøger"-tilgang.

Og jeg synes netop Rene var fair fordi man fornemmede, at han virkelig respekterede sine ansatte samtidig og de holdt tydeligt ekstremt meget af ham.

Seks stjerner til maden på Noma - og endnu mere for betjeningen, der var afslappet og usnobbet og samtidig ekstrem kompetent.

Aldrig før har jeg været i så gode hænder, med så hyggelige tjenere, der serverede mad med overblik og humor.

13. November kl. 18:02
# 2 | hansenfr

Jeg så ham også tage hånd om sit personale. Det er sgu da klippet sammen så det provokerer.

13. November kl. 14:23
# 1 | Jolly

Det kan være der skal indføres høfligheds-smileys? Der har efterhånden været restaurant-reality-shows på tv længe nok til at man opdager at den her branche motiveres på andre måder end Novo Nordisk-konsensus-orienterede vidensvirksomheder. Hverken Gordon Ramsey eller Bo Bech er særligt pædagogisk orienterede.

Hvis nogen ikke kan lide lugten i bageriet, må de jo smutte, men jeg tvivler på at NOMA udemærker sig specielt negativt ift. andre gourmetspillere i denne branche. Inside info kunne imidlertid være sjov at høre, hvis nogen gider spille ind...

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 11
29.08.2008
 
Noma: et nutidigt Kejserens nye klæder

Det er utroligt at man hylder restaurant Noma til skyerne. Jeg mener ikke Noma tilbyder en samlet pakke, der retfærdiggør 2-3000 kr. for en middag til to. Det er som kejserens nye klæder, vis tilstrækkeligt snobberi og attitude og folk tror på du må være finest. Jeg har aldrig oplevet så dårlig service som på Noma i mit liv.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
21.11.2007
 
gennembrud for nordisk gourmet mad

forførende! Ganske enkelt den bedste madoplevelse jeg nogensinde har haft. Råvarer, sammensætningen, vinene, betjeningen, atmosfæren....alt er bare til ug og slange!

Det er ikke billigt men klart oplevelsen værd!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

20. February kl. 13:05
# 3 | Liva

Du skulle prøve Madeleines Madteater!!

23. November kl. 00:21
# 2 | Medivl

Det er da fantastisk SheelaMS, at du har været på Formel B og Noma på samme dag!

Man kan ihvertfald sige at dine anmeldelser er korte og præcise!

21. November kl. 16:53
# 1 | trine

Så kort kan det siges - jeg er helt enig :-)

Trine

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
18.08.2007
 
Den rene forførelse i smagens klarhed, enkelthed og overraskelse

NOMA kan beskrives kort: Helt igennem fantastisk!
Vi havde den bedste restaurantoplevelse nogensinde. Med over 5 timers forførelse af betjening i verdensklasse, der balancerede eksemplarisk mellem at være personlige, informative, galante og både allestedsnærværende og ubemærkede.
Maden var den simple, skarpe smag man forbinder med nordiske bøgeskove i foråret. Renheden, der uforklarligt blander sig med diskrete nuancer af smage, dufte, følelser og fornemmelser.

Forførelsen starter det øjeblik man går ind ad døren og følger en omkring bordet, på tallerkenen, i øjne og gane. Og bare genoplevelsen ved tanken om det minder om forførelsens magt.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (4) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
09.07.2007
 
den bedste!

noma er klart det bedste sted jeg nogensinde har spist!
jeg har været der flere gange og det bliver bare bedre og bedre for hver gang jeg er der!
der er en dejlig afslappet stemningen, verkelig god og venlig betjening! maden er så fantastisk at man har lyst til at spise menuen 3 gange på samme aften.
man forstår virkelig godt at der er så meget snak om stedet og at det netop er noma der er så kendt.
PRØV DET!!!!!!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
12.06.2007
 
Fanstastisk!

Jeg var så heldig at blive inviteret til Noma til frokost en dag. Det er klart det beste mad jeg længe har fået!! Det var en smagsoplevelse man sent glemmer og de to stjerner er bestemt velfortjent! Der var ikke mange i restauranten den dag og servicen var bestemt i top hele vejen igennem. Vi spiste frokost menuen med 4-5 retter til DKK495.-. Min medspiser drikker ikke alkohol men fik serveret en fantastisk æblemost som var super frisk og lækker! Selv fik jeg en lille øl menu til som var sammensat af tjeneren og som bestemt komplimenterede maden. De forskellige forretter variede meget i smag og konsistens...meget interessant og sjovt at prøve nogle ingredienser man måske normalt ellers ikke ville sammensætte, men det hele var meget velafbalanceret! Der var kun en enkelt svipser som var at min medspiser havde bestilt fisk til hovedret istedet for and, da hun er vegetar...dette havde de glemt, men ændrede det straks og vi ventede ikke længe før maden atter kom ud. Lokalerne er smukke og meget Nordiske. Toiletterne er et glædeligt besøg, men til en pris som denne, så mangler det også bare hvis toiletforholdene ikke er i orden. Forresten er toiletterne her vist af samme type som på Oak Room ;o) Jeg glæder mig allerede til næste gang på Noma, hvornår det end blir!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

28. March kl. 15:00
# 1 | borg480

Har aldrig været på Noma, men er ikke i tvivl om, at maden er i top.
Men det er ikke smart, at man serverer and i stedet for (bestilt) fisk ! Slet ikke for en restaurant med 2 Michelin-stjerner.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 30
21.04.2007
 
Noma Revisited

Anden gang var bestemt også lykkens gang for mit vedkommende.

Frokost igen men nu den store menu med fire retter for 495,- og en amuse. Alle pengene værd. Uhyre delikat, let og lækket som sidst. Deres serveringer er kunst. Smækker lidt flere fotos op, så I selv kan se, hvad jeg mener.

Nu drømmer jeg blot om noma nassaaq og noma skaldysmiddag!

Køb noma-bogen som er meget flot illustreret og indeholder både en masse interessante informationer om norden og de nordiske råvarer og natuen, historien bag, samt opskrifter på årstidernes klassikere som øllebrød, snacks, Geleret kærnemælk og maltflager
Iscreme af karamelliseret sukkeroresaft, lam fra Gotland, østers og brændende kærlighed blandt meget andet meget lækkert.

God mad gør glad. Noma gør lykkelig.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (2)

26. April kl. 12:25
# 2 | trine

Jeg synes sgu' det er imponerende.

24. April kl. 00:03
# 1 | morten

Og så blev Noma kåret til verdens 15. bedste restaurant. Det er cirka samme niveau som det danske fodboldlandshold ;-)

http://ibyen.dk/restauranter/article290007.ece

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
18.04.2007
 
Genbesøgt - stadig en klasse for sig

Så fik jeg endelig bevæget mig til holmen igen. Jeg forstår godt hvorfor de har fået stjerne nummer to. Konceptet er meget stramt skåret (mere end tidligere), anretningerne fabelagtigt flotte, mad og råvarer helt i top, betjeningen er vidende og professionel og selvom det er dyrt, er det en pæn sjat billigere end andre danske spisesteder i samme kategori. Alt i alt er noma bare en storslået madoplevelse. Vi spiste syv retter (685 kr.) og tilhørende vinmenu (685 kr.). Fik kaffe og Petit four til 50 kr og en glimrende Framboise til 140 kr. Bestil bord i god tid.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (2)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 7
06.04.2007
 
Kejserens nye klæder

Ja, der skal jo være én, der træder ud for mængden. Jeg synes, at der er for meget eksperimentering i køkkenet og manglende harmoni blandt de råvarer man bruger. Eks. noget skrabet is (grim bismag) på kød. Er bare en dårlig kombo. Deres råvarer er i top, og det er da en resuarant i klasse, men som sagt ikke noget der rammer min smag, derfor 3 propeller.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 30
31.03.2007
 
Himmelsk lethed af god mad

Endeligt mødte jeg Noma.
Jeg vil blot sige at der er forskel på * og ** af dem som Michelin uddeler.

Der var ikke foie gras, eller nogle andre af de (franske) klassikere. Det var faktisk befriende.
Min gode ven og jeg spiste frokost, hvilket jeg varmt kan anbefale. Der er ikke crowded men lys og lethed, udsigten kan nydes.

Vi fik tre retter som vi betalte for plus snack og pre-forret som var oveni. Jeg fatter ikke hvordan de økonomisk formår lige at skyde en for-ret ind, som er af samme størrelese of lækkerhed som resten af forestillingen. Ja, det er positivt ment, og overraskende. Stor ros!

Menuen bød på:
Røget ål med ålesuppe
Kylling - med forår ville jeg kalde det
Glaseret kærnemælk med is, spiritusrosiner, maltflager, mynte

Den første ret var mælkesuppe med smeltet ost (kunne ikke smages, men det mener jeg ikke negativt), stenbidderrogn, letfrossen peberrod - som er det hvide op ad kanten, noget mørkt noget som jeg ikke kunne identificere under det hvide sne, radise. I suppen var der tang men det var mørt, hvis man kan betegne tang på den måde, grøn pynt. Det var SÅ godt, så lækkert og overraskelsen lå gemt i peberroden, det poppede og eksploderede i munden på mig, lækker fornemmelse. Generelt en meget fin, smag med et let køligt touch. Vildt.

Ålen åh så fin i kødet, delikat røget smag. Suppen var let og mild, næsten luftig. Jeg blev så overrsket over den fantasi og innovation, der prægede retterne, ja jeg var nærmest overrumplet. Hver enkelt lille element var supergodt og i samspil med de andre hævde retterne sig til nye højder. Her tilføjede æblerne naturlig syre+sødme til den naturligt fede fisk.

Det grønne skum ved kyllingen, som vist nok var persille, var emminent. Så intens indtryk af forårssmag, grøn og frejdig men samtidigt kraftig af kyllingefond eller noget i den stil. Pastinak bagt perfekt. Indkogt velsmagende sauce. Mit ene stykke kylling var en lille lillefingernegl (min) anelse rosa i den inderste midte, det gjorde mig ikke noget, og ændrede ikke smagen eller oplevelsen i forhold til det første stykke, som ikke var rosa. Igen bare uhyre delikat.

Tjeneren foreslog en Grüner Veltliner, Spätlese fra Loimer. Østrig. Døddejligt duft, masser af det, og smag. God struktur, krop, kraft, saft og harmoni mellem syre og let sødme, som passede godt til ålen. Vinen passede også godt til hovedretten, men var steget lidt i temperatur og derfor en snert mindre karakterfuld. Sjovt nok, gik vinen i spænd med desserten også.

Kniven til at skære kyllingen lignede en dolk. Ankom i skede. Varmende lammeskind i ryggen på stolen, som man sidder godt i, blev hevet ud/ind den ene gang jeg skulle på toilettet. Der var to af dem, det ene en balsal. Havde lokalets bedste bord og jeg den bedste udsigt lige ind til Nyhavns kanal.

Generelt, det som præger maden på Noma, og som jeg er totalt vild med er, at al overflødigt fedt var fjernet fra retterne. Det giver lethed og understreger karakter og smagsindtryk.

Hvor lang må anmeldelsen være, eller hvor meget vil I høre? Mangler at skrive lidt om rammerne, beliggendehed, den gode service.

Anyways, vi spenderede 910 kr for underholdningen hos Noma inklusive kaffe og vand ad.lib. - ikke dyrt. Slet ikke.

Hvorfor kan man ikke give syv propeller? :)

Mere på bloggen: http://verygoodfood.dk/2007/04/03/noma-heavenly-lightness-of-good-food/

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (5)

31. March kl. 15:22
# 2 | trine

Tak morten. Og tak for at du ledte mig derhen.

Glæder mig også til at komme igen. Det er problemet med Noma - frygtelig afhængighedsskabende.

31. March kl. 12:03
# 1 | morten

Dejlig anmeldelse, det var godt, du kom derned.

Nu glæder jeg mig endnu mere til snart at genbesøge Noma.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 38
13.03.2007
 
Dyrt men dejligt

Så fik vi endelig prøvet Noma, og det var præcist så godt, som folk har skrevet - der var virkelig kræset om detaljerne, selv brødposerne var specielle....Det var en stor oplevelse at smage så anderledes mad, både smag og præsentation var i særklasse. Jeg vil gerne fremhæve tjenerne, som virkelig går op i at give gæsterne en god oplevelse. Jeg vil dog sige, at det er lige dyrt nok - det er mange penge at bruge på forholdsvist få timer, så tag på Noma, hvis der skal fejres noget virkelig specielt!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

14. March kl. 14:57
# 1 | sander

godt gået noma. To fortjente Michelinstjerner.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
26.10.2006
 
True Scandinavian

Ikke at forglemme er blodpølsen, gulerodsdesserten, de rå kammuslinger og de vikingeagtigt temaklædte tjenere:)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 140
28.09.2006
 
super lækkert og innovativt

Vi fik en super oplevelse på Noma. Siddende med udsigt ud over vandet og Nyhavn fik vi en sublim oplevelse hvor maden var i højsædet.
Bedst husker jeg skvadderkålssorbet'en, dyreryggen vendt i aske og spist med dolk, de syrlige grønne jordbær og en masse andre smagsoplevelser.
Omgivelserne var i top og servicen venlig og god, uden dog at være exceptionel.
Jeg kan bedst sammenligne denne oplevelse med Ensemble, som dog var en hestemule bedre (især deres vinmenu var suveræn).

Vi spiste for øvrigt en 7 retters menu med tilhørende vinmenu, og det blev i alt omkring 1400 kr per næse.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
22.09.2006
 
dks bedste restuarent

Noma er blevet udnævt til den 33. bedste resturent i verdenen. Jeg er ikke uenig.

Placeret i et gammelt pakhus (der udgør et slags kulturcenter for nordatlantisk kultur) med udsigt over havnen. Køkkenets fokus er på nordatlantiske råvarer og det betyder en hel del fisk (men ikke kun). Maden er fantasifuld og fantastisk. Betjeningen er kompetent, venlig og præcis.

Stedet har en (fortjent) michellin stjerne og priserne er da heller ikke lave. To personer slipper ikke under 2000 kr. og kan nemt slippe mere hvis man går efter de store menuer med vin. Spis på Noma og drop charterferien til Alanya. På Christianhavn er pengene bedre givet ud.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (5)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.712785 sekunder kl. 03:36:17 (17/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version