Loppen er et af flere koncerttilbud på Christania, og vel nok det mest kendte på fristaden, som ellers bl.a. kan tilbyde Den grå hal og scenen i Nemoland.
Loppen er indrettet med udgangspunkt i de omgivelserne som 1. sal i pakhuset kan tilbyde. det er bare en skam at omgivelserne gør at scenen ikke giver meget frontplads til publikum. Hvis stedet er pakker er man ofte henvist til at se koncerten fra siden, hvis man da kan få udsyn for de stolper som omslutter scenen.
Stedet har en fin trashet stil, som der også bør være når man ser en kocert på Christania, men det er en skam at priserne i baren mere hører hjemme på en smart cafe i city. Men ud over de dyre priser i baren, er der alle mulige gode grunde til at tage på loppen for at få en hyggelig aften. Stemningen er god, og lokalet gør koncertoplevelserne meget intime. Og når man snakker om koncertoplevelser, så må man sige, at loppen i ny og nå kan tilbyde kunstnere, som man ellers ville forvente spille på de størrere scener i byen.
Nyd en god solskinsdag på fristaden og slut af med en koncert på loppen. Men kom der inden politikkerne kommer med deres byplanlægning og laver stedet om til ældrecenter med banko hver torsdag.