Jeg er helt enig i dine betragtninger, Vip! Le Sommelier er stabil og det er rart at vide når man skal spise en forretningsmiddag.


| Navn: | Le Sommelier |
| Adresse: | Bredgade 63 |
| Postnr.: | 1260 |
| www: | www.lesommelier.dk |
| Telefon nr.: | 33 11 45 15 |
| Kort: | Vis på kort |
| Åbningstider: | Mandag - Torsdag kl. 12.00 - 14.00 & kl. 18.00 - 22.00 Fredag kl. 12.00 - 14.00 & kl. 18.00 - 23.00 Lørdag kl. 18.00 - 23.00 Søndag kl. 18.00 - 22.00 |
Anmeldelser: 30 | 11.08.2007 | ████░░ Hm
Jeg har altid været meget glad for Le Sommelier og er kommet her i årevis. Desværre skuffede de mig sidste gang som ligger en måneds tid tilbage på en turistfyldt hverdag. Både service men især maden var slet ikke samme standard som normalt karakteriserer stedet. Det virkede som om køkkenchef og hele staben var blevet skiftet ud. Ingredienserne var til dels kedelige og ordinære og spillede slet ikke sammen på tallerkenen. Til prisen 365 for tre retter kender jeg andre steder i byen som jeg vil vælge før dette. Min anke til servicen går på at vi var to venner som impulsivt valgte at spise middag og havde inviteret en tredje ven med som overvejede vores tilbud. Da vi fik anvist bord gjorde vi tjeneren opmæksom på, at vi måske blev tre personer i alt. I mellemtiden ankom vores ven som i baren sagde at hun skulle mødes med to andre og nappede en drink i baren. I det tilstødende lokale sad vi og ventede og granskede det lækre vinkort, men ingen af tjenerne lagde to og to sammen før efter en 20-30 minutter. På det tidspunkt var vi i gang med forretten, og vores ven valgte en enkelt ret for ikke at sakke helt bagud. Det var sådan en rigtig øv-oplevelse. Men vinen var god. Normalt ville jeg give fem-seks propeller til Le Sommelier, så i dag bliver det til fire. Jeg regner med at dette var en lille smutter, og at mit næste besøg vil gøre m,ig glad igen. Vil du læse mere om oplevelsen, har jeg blogget om den her: |
Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0) | ||
Anmeldelser: 1 | 19.06.2007 | ██████ Mit yndlingsspisested i København
Åh, hvem der bare havde råd til at spise her en gang om ugen! Jeg er vild med det sted. Oser af klasse og totalt usnobbet - fed kombination. Suveræn mad serveret af entusiastiske, kompetente tjenere, som forklarer det mest basale om maden uden at holde trættende foredrag om, hvordan fisken er fanget, hvordan fonden er kogt og hvad anden hed, før den blev til confit de canard. Jeg spiser også af og til på Noma, Paustian, Formel B og andre steder i samme klasse, men til tider kan jeg få åndenød af de lidt for mange herrer i mørke jakkesæt med repræsentationskontoer. De kommer da også på Le Sommelier, men de er aldrig i overtal. Tjeneren spørger som regel, om man vil have postevand, og selv om jeg elsker god mad og vin, så irriterer det mig at skulle betale 50 kroner eller mere for at glas andalusisk, grønlandsk eller laplandsk kildevand, som man skal, hvis man vil have vand på de ovennævnte steder. Helt ærligt - jeg kan lige så godt lide postevand! De har selvfølgelig vand på flaske, hvis man foretrækker det. De dygtige sommelierer giver en vinoplevelser, man ikke selv ville have fundet på, og de forsøger aldrig at prakke en voldsomt kostbare vine på - medmindre man selv udtrykker interesse for det. Hurra for det. Der er plads til mange spisende i de store, højloftede lokaler, så der er et godt flow og masser at kigge på, hvis man ikke har nok i maden, vinen og sine medspisende. Jeg har spist der jævnligt, siden stedet åbnede, og det bliver bare bedre og bedre. Jeg er aldrig gået skuffet derfra. Bonusinfo: høj kendisfaktor |
Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0) | ||
|
19. June kl. 09:17 # 1 | trine Jeg er helt enig i dine betragtninger, Vip! Le Sommelier er stabil og det er rart at vide når man skal spise en forretningsmiddag. | ||