Pizza i Nansensgade - nærmere bestemt Ahlefeldtsgade 28, kld. på Hjørnet af Nansensgade. PIZZERIA LA FIORITA
Jeg har nydt at købe en god pizza der i mange år, og desværre oplevet kvaliteten dale, som det ofte sker når succesen synes sikker.
Jeg gav stedet en sidste chance forleden, men kun for at blive endnu mere skuffet end tidligere.
Priserne var steget gevaldigt - hvilket vel er ok, man kan jo bare lade være med at købe sin pizza.
Jeg bestilte to stk. pizza napolitane med hvidløgsolie på. Prisen undrede mig meget og jeg kunne på min bon læse, at jeg havde betalt 24 kr. for hvidløgsolien (olie med en anelse smag af hvidløg).
Jeg har aldrig nogensinde før betalt for at få lidt olie (læs: et ganske lille skvæt olie) på min pizza. Og da slet ikke 24 kr. for at få en smule hvidløgsolie på to små pizzaer.
Jeg spurgte om der var sket en fejl, men blev kun mødt med stor irritation og vrede fra de fem mand bag disken. Spurgte så igen om jeg var den eneste, som undrede sig over at skulle betale for denne olie til den absurde overpris - hvis den da overhovedet skulle koste noget?
Nej da, jeg var skam ikke den eneste, men folk skulle bare betale for det stod jeg på menukortet. jeg læste og der stod ikke noget - alle andre priser var der, men ikke olien. Jeg nævnte, at det ikke stod der, og at jeg generelt syntes der var dyrt for lidt olie. Jeg hævede ikke stemmen på noget tidspunkt - var ikke sur eller noget, men nu blev jeg sgu (tro det eller ej) smidt ud af butikken og kaldt nærig dansker.
Hmmmmm - først grinte jeg lidt af det hele, men jeg syntes jeg vil dele min erfaring med jer andre herinde - tak!