Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Københavns lufthavn,-
Kastrup
, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 13 stemmer
       

Steder: Københavns lufthavn, Kastrup

 
Er også i disse kategorier:

Spisesteder

Cafeer

Barer

Butikker

 

Navn: Københavns lufthavn, Kastrup
Adresse: Lufthavnsboulevarden 6
Postnr.: 2770 Kastrup
www: cph.dk
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Døgnåbent
 

Nøgleord: Københavns lufthavn, Kastrup

 

Amager Billige restauranter Burger Busser Computere Dyr shopping Dyrt Effektiv Europa Evig ombygning Fantastisk Fly Gode butikker Godt Kastrup Kedelig København Legeplads Lufthavn Metro Oplevelse Rejse Restaurant Rimelig hurtig Shopping Sindssyg god Skiltning Tax free Tog Toldfri Trådløst netværk Udsigt Verdenen Verdens bedste

 
 

Anmeldelser: Københavns lufthavn, Kastrup

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 90
20.06.2007
 
En lufthavn bliver nok aldrig et rigtig fedt sted,

men Københavns lufthavn prøver dog lidt, ind i mellem, nogen steder at være rar at opholde sig.
Om sommeren er der dog helt forfærdeligt når proletariatet skal til Mallorca, Phuket eller hvor de nu flyver hen for at fixe sig halvt ihjel med solskoldning, gammel dansk og en kuffert fyldt med hjemlig remoulade. Denne skrigende pøbel påbegynder nemlig deres ferie med at vakle spritstive omkring trækkende deres hylende afkom efter sig for at komme for sent til deres fly (GUUUUUDD, er det MIG der er den Kisser Larsen de har råbt efter i højttalerne de sidste 25 minutter).

Heldigvis har den snedige rejsende indset at man kan gemme sig i diverse lounges bare man vifter med en business-class billet eller det rigtige kreditkort. Så kan man sidde der og samle mod til at man skal op og sidde ved siden af en 200kgs mand med armsved og flatulens i XX stive timer. ;-)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (2) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 22
15.06.2007
 
En af de bedste

CPH er gentagne gange kåret som en af de/den bedste lufthavn(e) i Europa/verden, og jeg er enig - god skiltning, gode shopping-muligheder, rimeligt udvalg af spisesteder, flyafgange til mange forskellige destinationer, men prisniveauet er ekstremt højt...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

16. June kl. 10:41
# 1 | Mona Lisa

Shoppingcentret siges også at være Danmarks dyreste. Men det er vist også det center med det største kunde flow, og der er virkelig mange købestærke kunder især om søndagen. Det er jo også et andet klientel end på Fisketorvet;-) Mange tror desværre fejlagtigt, at alt er billigere i lufthavnen, men det gælder vist kun parfumer og make up i den Tax Free shop. Alle vi EU borgere kan jo ikke handle Tax Free længere, så vi betaler både moms og overpriser.

Det skal dog siges, at mange af de ting man kan købe i specialbutikkerne også koster det samme inde i byen. Men centret har bare udvalgt dyre butikker til deres kunder såsom Hermès, Birger Christensen, Gucci, Burburry, Georg Jensen, Royal Copenhagen, Illums Bolighus, A Pair, Salmon- og Caviar House og Sand. Det er jo ikke butikker man normalt forbinder med et shoppingcenter.

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 64
11.03.2007
 
Verdens bedste lufthavn i Verden

Købehavns lufthavn fortjener prisen som en af verdens bedste. Der er god skiltning, mange toiletter, SUPER gode butikker, vogne til håndbagagen og diverse indkøb, legeplads og hvilestole mm. Man fornemmer hurtigt, at det er Danmarks dyreste shopping center, men det er jo også en fantastisk oplevelse værd. Maden lever måske ikke helt op til prisniveauet, men jeg må lige rose burgeren i den store åbne restaurant Kitchen & Co. i terminal 2. Den koster godt nok omkring 90 kr, men den er sindssyg god. Tror også det er den eneste burgerbolle med havregryn på! De billige restauranter er lidt kedelige mens de dyre som Hereford Beefstouw, Salmon House og Caviar House er for dyre. Spis enten burgeren i Terminal 2 eller en toast hos Alfredo i finger B, hvis du ikke er en stor kanon...endnu! Og husk at nyde udsigten ud over den travle forplads!

Der er i øvrigt også mulighed for trådløst internet og der er også flere betalingscomputere tilgængelige bl.a nær baren EyeCon i terminal 2 samt i starten af finger B.

Tog og busser kører regelmæssigt derud, men jeg glæder mig meget til metroen begynder at køre helt derud også. I øvrigt synes jeg, at lufthavnen er rimelig hurtig og effektiv!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 25
24.02.2007
 
Porten til hele verden og Skandinavien

Selvom Københavns Lufthavn, Kastrup fylder godt på Amager som øens ubetingede største arbejdsplads, udgør den en vigtig brik mellem Skandinavien, Europa og resten af verdenen som primær lufthavn for SAS og flyselskabets samarbejdspartnere i Star Alliance.

Københavns Lufthavn, Katrup fremstår som en flot akitektonisk perle på trods af størrelse og beliggenhed. Selvom lufthavnen er bygget over flere gange, udgør de tre terminaler alligevel en helhed, som det er mulligt at vandre i mellem eller tage shuttelbussen, som er gratis for passagerer.

Terminal 1 (bygget 1969, 1989, 2006) er for passagerer, som rejser i Danmark. Terminal 2 (bygget 1964, 2006-2007) er for passagerer til Europa og resten af verdenen, som ikke rejser med SAS eller deres samarbejdspartnere. Terminal 3 (bygget 1998) er primær terminal for SAS og deres samarbejdspartnere. Det er desuden muligt at gå tørskoet fra Terminal 3 og til Hotel Hilton Copenhagen Airport over på den anden siden af Ellehammersvej, den nye Metrostation i forlængelse af selve terminalen eller fjerntogsperronen under Terminal 3, hvor DSB har forbindelser til Sverige og resten af Danmark.

Når man først er tjekket ind, er der rig mulighed for at shoppe, spise og drikke eller bare slappe af inden turen går ud i den store verden.

Det er muligt at køre rundt om hele lufthavnen enten i bil eller på cykel, men ikke lovligt at stoppe på det stykke ved, som ligger mellem lufthavnen og Øresund, som hedder Kystvejen, der forbinder den nordlige del af Amager med Dragør og Store Magleby.

Hvis man er vild med fly, er der mulighed for at se dem lette og lande ude ved Flyvergrillen for enden af Amager Landevej.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (2)

02. March kl. 22:26
# 1 | trine

Fede billeder af 747'eren!

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.629154 sekunder kl. 09:23:31 (18/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version