Jonstrup Gl. Købmandsgård er et rigtigt godt sted - de har to menuer at vælge imellem. En kød og en fisk - og det virkelige geniale er, at man frit kan vælge fra de to menuer. Prisen er også overkommelig - 275 kr. for fire retter, og så kan du få en vinmenu oveni til 180 kr.
Begge menuer skifter hver måned. De har også frokostservering og brunch i weekenderne. Nu ved jeg ikke, hvad ordet gourmet helt præcist skal betyde - men i mine øjne er det her tæt på. Vel er det ikke Noma, men der kan vi altså ikke gå hen hver uge...
Maden er præsentabel, velsmagende og mættende. Det er klasissk, uden at der går brun sovs i den.
Maden er dansk/fransk inspireret - men dog ikke mere end, at der i februar 2010 er fish 'n chips som forret. Min engelske ven blev lidt skuffet, da han fik den serveret, men han skulle blot smage den, og så var han god igen.
Vi var fire mand på en fredag aften - og der var helt proppet. Betjeningen var venlig, vidende og imødekommende.