Ja det er måske lidt hårdt sagt, men Huset ved Kongens Have ligger i Gothersgade, et stræde der ikke er kendt for sine gourmetoplevelser i forvejen. Men altså, gå op langs Kongens Have til du kommer til nummer 89, gå ind gennem døren og bliv svøbt i hygge, jazz, menneskevarme og kærlighed. Og når du så har vænnet sig til det, så gå op i baren og tag en snak med en bartender der ved hvad han snakker om, men også er klar til at høre på dig. Lokalerne er helt vidunderlige, og jeg kan varmt anbefale at aflægge dem et besøg mens tid er, for her kan du stadig finde sindsro på en weekendaften, og jeg kan ikke helt komme i tanke om et bedre sted at tage hen før eller efter en middag/date/biografbsøget/fødslen/violintimerne...jeg kunne blive ved.
Og når du nu har været der og fundet ud af at dette sted er byens i sandhed usungne helt, så send mig et takkebrev eller nævn mig i dine bønner. You owe me.