Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Haché, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 13 stemmer
       

Spisesteder: Haché

 
Navn: Haché
Adresse: Rømersgade 20
Postnr.: 1362
www: www.hache.dk
Telefon nr.: 33122116
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Tirsdag - lørdag: 12-22
Søndag: 12-21:30
 

Nøgleord: Haché

 

Burger City Dyrt i forhold til kvalitet Dårlig oplevelse Elendig mad til overpris For dyrt i forhold til kvalitet. Frokosttilbud God service Gode fritter Gode tømmermænd. Halifax er meget bedre. Hurtig servering Kedelig..... Kedeligt Kohberg boller Kold cola Kommer ikke igen Langsom og uinteresseret betjening Lækre burgere Nørreport Ordinært Pinligt Pommes Professionel og imødekommende betjening Rimlig pris Saftige burgere Skuffende Sprøde fritter Spændende dips Sød og smilende betjening Tørt brød Underlig kaffe Vi er 8 personer der er enige om aldrig at spise burgere fra Hac

 
Hvad synes du?
Anmeld Haché
 

Anmeldelser: Haché

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
14.03.2012
 
Lad os kalde det det er: burger og pommes

Ud fra tidligere anmeldelser her på sitet, var mine forventninger helt i bund, da jeg erfarede at kolleger havde valgt Hache til en fyraftensburger. Jeg valgte at fortrænge at der står "gourmet". Mit stille mantra blev: det er hakket kød i en bolle, det er hakket kød i en bolle osv. og håbede at smagen og tilberedningen ville overraske mig positivt.

Jeg valgte bøfsandwichen (velsmagende og saftig bøf, onion rings, ("hjemmerørt") remo, syltede drueagurker) og alm. pommes med røget chili mayo til. Brødet lagde jeg ikke mærke til. Chili mayoen var meget fint afstemt og pommes var perfekt stegte. Jeg har svært ved at vurdere hvor meget der var hjemmelavet, men som et burgermåltid var jeg godt tilfreds. Men jeg havde så også set bort fra "gourmet", som vel er det, man regner med kan lokke folk til. Det bliver bare lidt for smart - især når kunderne føler sig holdt for nar. En lille holder med tandstikker uden plastik omkring, som vi kom til at vælte og som vi pænt puttede op i beholderen igen. Hvor mange mon har gjort det samme??? Eeeeiw... Så Haché, drop da det med "gourmet" - I vil vinde meget mere, hvis I kaldte en burger for en burger.

Langsom og lettere utrænet betjening. Det virkede som om de ikke ville kontaktes, så det var lidt svært at få bestilt mad, kaffe, regning... Prisen for burger og fritter svarede til øvrige burgerrestauranter i området. Gratis postevand.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
29.02.2012
 
Gourmet YEAH RIGHT!!!

Nu har jeg læst flere anmeldelser der gjorde at mig og mine kammerater ville give det en chance.. Hold da op en skuffelse! Man kan umuligt kalde det for gourmet! Verdens tørreste bolle, lille kedelig bøf og dårlige pomfritter.. Minder meget om en kedelig kantine burger som på ingen måde kan sammenlignes med gourmet! Halifax ligger 300 meter væk derfra, og servere større portioner til billigere penge som smager ekstremt godt hver gang. Føler mig faktisk på en måde snydt, når man med udsigt til lækker gourmet mad og får så dårlig mad til overpris... For mig er det faktisk utroligt at stedet kan overleve med en billigere og bedre konkurrent lige ved siden af! Jeg vil anbefale alle, at spise på Halifax istedet og de vil ik komme til at fortryde det..

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 11
26.09.2011
 
Lækkert og god service

Det er lidt svært at skulle skrive en anmeldelse uden at kommentere på de foregående, men jeg vil prøve. Denne anmeldelse er på baggrund af tre oplevelser på Haché. Første gang var et downtown tilbud, jeg havde læst om stedet før og tøvede derfor ikke med at købe til min kæreste og jeg. Vi kom i frokosten, hvor der var mange ledige borde, der var to tjenere i restauranten, en ung fyr og herre som godt kunne være ejeren i kraft af at han ikke bar uniform. Vi fik to forskellige burgere, en Iberico og en Bacon cheese, jeg bestiller altid mit oksekød rare og i denne burger var bøffen stegt perfekt. Bollen er hvid og blød og er egentlig meget god, et andet brød alternativ ville få mig helt op at ringe, men når nu dette ikke er tilfældet er alternativet med low carb burger ganske ok. Fritterne er sprøde og smager rigtig godt, jeg gætter på at de er frisk lavede og ikke fra frost, det er i hvert fald det indtryk de giver, når de ligger den lille hvide skål. De dips jeg har prøvet er rigtig lækre og interessante, efter min mening giver den rigtige dip kant til en burger menu. Som en selvfølge er der ketchup på bordene, her adskiller stedet sig fra mange andre middelmådige steder. Den anden gang minder meget om den første og var også i frokosten, hvor der er et frokost tilbud til 75, (hvilket jeg nok vil benytte mig mest af fremtiden). Desuden er ham som jeg gætter på er ejer eller restaurantchef meget venlig og med et godt overblik.
Sidste gang var dog en noget anden sag, men vi blev informeret om dette, da vi kom ind, der ville være ekstra ventetid, da et par medarbejdere var sendt i byen efter råvarer, førnævnte overblik manglede fra de unge piger i restauranten og det hele sejlede. Dette sker en gang i mellem i restaurationsbranchen og jeg er ret zen på dette område, så længe jeg bliver informeret omkring ventetid og jeg i sidste ende kan gå derfra med en god gastronomisk oplevelse. Så skidt med at jeg rammer tjenerne på en dårlig dag. Årsagen til min overskrift er at bøffen i min burger ala bøfsandwich var welldone, jeg når kun nærmest at kigge tjeneren i øjnene før den er sendt ud og jeg får en rare få minutter efter. Enhver fejl er til at leve med, hvis den bliver rettet op, i hvert fald et sted, hvor jeg betaler 100 kr for et måltid mad.
Desserten dybstegte marsbar er rigtig greasy, men er man ude og synde, hvorfor så ikke gøre det 100 %, den er god til en deler.
Kaffen er det eneste jeg ikke forstår ved dette sted, jeg ved ikke om det er en speciel ristning eller om mælken er tørmælk i hvert fald smager den meget mystisk og dette ærgrer mig, især fordi jeg havde glemt det tedje gang jeg var der og kom til at bestille denne.
Arkustikken trænger også til en forbedring, det burde være muligt med så højt til loftet.
Jeg er fan af dette sted og min motivation for at vælge dette frem for Halifax er at det fremstår mindre masseproduceret og ligeledes er månedens burger med til skabe variation i menuen. Dog er forskellen ikke den store og i regnvejr ville jeg nok foretrække Halifax på FRB.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
25.09.2011
 
Gourmet, min bare

I forbindelse med Downtown-tilbuddet var jeg med min kæreste og en kammerat forbi Haché. Vi var alle enige om, at deres påstand om, at de laver gourmetburgere, på ingen måde holder vand. Alt ved måltidet var utrolig ordinært, og som andre tidligere har påpeget, er der utrolig meget larm på stedet.

Jeg erkender, at jeg har et temmelig anstrengt forhold til begrebet "gourmetburgere" - en burger bliver i mine øjne aldrig gourmet - men det er stensikkert, at går man fra Haché rundt om hjørnet og over på Halifax, finder man burgere af en langt højere kvalitet.

Jeg spiser ikke på Haché igen.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
30.06.2011
 
Larmende middelmådig

Har gået forbi et par gange og undret mig over hvordan der i København kunne være plads til endnu et "gourmet" burger sted. Men da jeg er en stor fan af burgere måtte det jo prøves og det bliver jo nok kun til den ene gang.

Burgeren (jeg bestilte en bacon and cheese, da resten lød mere søgte en udsøgte) var ok, hverken bedre eller dårligere end en god cafeburger. Pomfritterne var kedelige men dipsaucerne smagte udemærket. Serveringen var fin.
Men så stopper rosen vist også der, akustikken alene var tæt på at få mig til at forlade Haché inden vi havde bestilt. Man kunne ikke høre hvad dem man spiste med sagde, eller for den sags skyld serveringen, og det gik begge veje, så vi blev lidt overset, og var vist ikke de eneste. Og da indretningen var ret intetsigende fik det den gennemsnitlige burger til at fremstå mere trist end den ellers ville have gjort det.
Alt dette kombineret med et menukort der, ud fra det jeg lige kunne tælle, talte 4 helt tydelige grammatik/stavefejl, vil få mig til at erklære at Haché virkede sjusket og ikke et sted vi ville komme igen. Selvom jeg dog må sige at alene kitch-faktoren ved at have friturestegte marsbarer som dessert lokker, men så skal jeg vist have ørepropper med :-)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
27.06.2011
Ө
Det gør vi ALDRIG mere. 8 stk. tørre og smagløse burgere !

Man skal lede MEGET LÆNGE efter en så tør, smagløs og kedelig burger. Vi købte 8 stk. forskellig varianter men alle 8 burgerspisende personer var enige om, at fra Haché køber vi aldrig en burger igen!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
19.06.2011
 
En meget skuffende oplevelse

Kedelig burgerbolle, smagløst og alt for gennemstegt bøf. Kan ikke se en grund til de kalder deres bruger for gourmet burger...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
03.04.2011
 
Super opmærksom og sød betjening

Vi (to voksne og to børn) var i går på Haché og spise. Det var første gang og det bliver bestemt ikke sidste.
Vi blev mødt af en meget venlig mandlig tjener som straks viste os over til et bord, derefter gik det slag i slag. Hurtig og professionel betjening , og ikke mindst dejlige saftige burgere. Vi fik burger med blue cheece - lækker saftig og stærk smag, chiliburger, bacon og cheece burgere til børnene. Gode fritter og dip i små delikate glas skåle med låg- god tjekkisk pilsner og sodavand.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor vi helt bestemt kunne lide at være. Den kvindelige tjener sluttede af med et mersalg - dybstegte Marsbar (faldt i god smag) til børnene og kaffe til de voksne.
Den eneste ting der trak ned , på en ellers god aften var at mælken i latten nok ikke var varm?? Cafe' latten var halvkold.
Kan anbefales til børnefamilier, unge (på vej i byen) og folk der godt kan lide en burger...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
22.02.2011
 
Jeg kommer gerne igen

Jeg var på Hach'e i weekenden.
Jeg havde købt tilbudet på Downtown for jeg læste anmeldelserne her.
Men jeg må sige at jeg havde en god oplevelse!
Burgerne var lækre, bøffen var saftig, bollerne friske, fritterne var sprøde og deres hvidløgsmayo var rigtig god! Serveringen var også god- de var venlige og vi fik vores mad hurtigt.
Det kommer ikke meget salat i, nej, men jeg havde tømmermænd og trængte heller ikke til salat :)
Som skrivet havde jeg købt Downtown tilbudet om 2 burgere til ens pris. Og hvis jeg skulle ha betalt fuld pris, havde jeg nok syntes det var lidt dyrt.
Men jeg tager gerne derhen igen! :)

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
04.01.2011
 
Gourmet Burger? Så må jeg være gået forkert

En kammerat og jeg var i aftes på Haché, alt pegede i den rigtige retning for stedet. Flot facade, enkel indretning, fede knive, dæmpet belysning og sød betjening. Men..

Vi fik menukort og fik lov til at side og vente i en god lang tid, til vi selv kaldte på en tjener. Vi bestilte øl, fritter og burgere min med karamellisered løg, gruyere og stegte svampe.

Først kom vors mayonaise og vores øl, 5 min. efter kom vores fritter og 5 min. senere kom vores burger og her gik det virkelig galt for haché.

Den mest sløje bolle jeg i mit liv har fået, smagsløs og tør. En tør bøf der var stegt til ukendelighed uden nogen form for krydring. et lille stykke hjerte salat, ET ?! min gruyere ost var en meget nærigt tyndt lag og var svær at smage. Ideén med de karameliserede løg og svampe synes jeg er rigtig god men det havde virket bedre hvis man kunne smage det. Og helhedsindtrykket mindede uhyggeligt meget om en grillbars burger.

Da vores utømte tallerkner blev hentet fra bordet, kommenterede vi det overstående over for personalet. Tjeneren lyttede og jeg håber virkelig at de tog kritikken til sig, vi var i hvert fald af den overbevisning at de gjorde.

De tog stadig fuldpris for deres burgere, men de ville give os et gavekort til 2 så vi kunne komme igen en anden dag??? Vi sagde nej, da ingen af os har lyst til at komme igen.

Stedet er, nok ikke overraskende, ikke anbefalingsværdigt!

Jeg ikke lyst til at lave en direkte sviner af stedet men jeg mener virkelig at det både er useriøst og pinligt at de tager penge for mad af så dårlig kvalitet og samtidig vælger at kalde det for "Gourmet"

Jeg giver stedet 1 propel da jeg trods alt fik mad på min tallerken.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 27
05.12.2010
 
Årets mest skuffende oplevelse

Jeg spiste på Haché i lørdags. Kom ved frokost tid, og der var ikke et øje på restauranten - sært, i forhold til hvor meget man har læst om stedet rundt omkring, og hørt hvor meget det er blevet hypet.

Man kan se ind i køkkenet, når man sidder i restauranten - det første der sprang mig i øjet, var de der røde/transparante plastic poser, som man køber Kohbergs Store burger boller i. De er ikke til at tage fejl af. Det var første alarmsignal, som nok burde have fået en til at forlade stedet - men vi besluttede os alligevel at give det en chance.

Følgende er sakset fra menukortet:

Hvis en håndfuld internationale gourmeter holdt sammenskudsgilde og lavede burger. Det er tanken bag Haché Gourmet Burger. Fornavnet er fransk og betyder hakket. Oksekødet er lige så østrigsk som det er økologisk. Inspirationen er hentet i London. Sesambollerne kommer direkte fra ovnen. Bageren er italiensk.

Bollen var i HVERT tilfælde ikke italiensk - men 100% sikkert Kohberg boller. Så kan man jo tænke over, om kødet er økologisk.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er gået så skuffet fra et sted. Jeg spiste den mest kedelige og uinspirerende burger nogensinde. Bollen var selvsagt kedelig, men fyldet, inklusive bøffen, kan vist bedst sammenlignes med en burger fra en tilfældig grillbar.

Fritterne var gode, og serveringen var OK - og alene derfor, giver jeg en propel. Lad være med at gå på Haché for at få burger, men gå over på Halifax et par hundrede meter væk i stedet for.

Vi gik meget skuffede og slukørede derfra, små 400 kr fattigere for et par burgere, øl og fritter.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Reload - Drupal CMS eksperter. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.404871 sekunder kl. 05:33:02 (17/05)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version