Kan det virkelig være rigtigt at ingen har anmeldt Gloria endnu... Det vil jeg da skynde mig at gøre!
Den lille biograf gemmer sig ved siden af rådhuset, og er et lille, hyggeligt sted med kun en sal. I filmvalg er biografen helt sin egen, viser de smalleste film, og tager dem tit også hjem selv. I øjeblikket viser de f.eks. den fremragende 'Den Store Stilhed', en tre timer lang dokumentarfilm om et fransk munkekloster, uden musik eller snak. Fantastisk...
Cafeen er rigtig hyggelig, personalet er vildt søde og snakkesalige, og så er der studenterrabat og pensionistrabat. Sådan!!