Folk vil have navnet på min frisør.
Jeg har længe ville skrive en anmeldelse af denne herlige, dybt personlige og kreative mini salon.
For det første er Jakob og Nick nogle virkelig rare drenge, og derudover er de med hver deres kreative islæt altid klar på at vise en hvad der klæder en bedst, via kyndig veljedning og god lytteevne overfor hvad man selv har af ønsker.
Spørger man hvad der ser bedst ud, vil man få et ærligt svar, og en et godt forslag.
Jeg fik klippet mit superlange hår ultrakort, for et par år tilbage som første møde med salonen, og jeg har ikke kunne finde en frisør i samme niveau siden. Der blev overvejet grundigt om det ville klæde mig, og jeg følte mig i helt trygge hænder.
For det andet, slipper man for ligegyldig smalltalk da de ikke er overfladiske at snakke med, er mit indtryk. De kan til tider være lidt forvirrede eller stressede, men formår altid at lave perfekt arbejde som forventet. Salonens ultralille areal gør også at man altid er "alene til frisør", hvilket gør det mere intimt og ikke stressende fordi der ingen andre kunder er.
For det tredje har salonen lækre hårprodukter fra Paul Mitchell.
Derudover klipper de så flot at det er er prisen værd (505 for kvinde).
Som jeg ser det vil alt over ca en 500 lap være at betale overpris, uden at frisørens evner kan blive bedre end disse to drenges.
For det fjerde bliver jeg stoppet på mit arbejde, på gaden osv., af fremmede folk der vil have navnet på min frisør. (Det i sig selv kunne da lave en hel anmeldelse.)
Desuden er det en fed fornemmelse når en frisør kan overraske sig selv over sit resultat, så man virkelig går derfra og føler man stråler.
Prøv det, prøv det. =)