

| Navn: | Fars køkken |
| Adresse: | Blågårdsgade 17 |
| Postnr.: | 2200 |
| Telefon nr.: | 35 35 11 62 |
| Kort: | Vis på kort |
Anmeldelser: 140 | 01.11.2007 | ███░░░ Meget casual
Vi faldt lidt tilfældigt over Fars køkken i går aftes. Det så meget casual og lidt hyggeligt ud, så vi sprang ud i det. Det er et stærkt begrænset menukort, men det gør ikke så meget. Vi prøvede hhv. en chili con carne og en musaka, og de kostede i omegnen af 80 kr, og var nogle pænt store portioner. Jeg spottede også at de havde en håndfuld pastaretter fra 55-75 kr, og desuden en række andre ting. Man kan ikke ligefrem sige at det var et bestemt køkken. Far hedder Hadi, og du kan læse lidt om hans historie her: Han er en hyggelig fyr, og vi fik os da lige en kort snart om fodbold som kørte på skærmen i hans køkken. Han fungerede både som kok og tjener, og i det hele taget var stemningen meget tilbagelænet. Tror at der kommer mange lokale og bruger det som en ekstra stue - sådan var stemningen i hvert fald. Jeg prøvede forøvrigt også en tysk økologisk hvedeøl - den var rigtig god, og var vidst også den mest populære. Ren silke i ganen :) Maden var ok, men ikke noget specielt - jeg synes at min egen chili con carne er bedre - men stedet var hyggeligt og billigt, og jeg kunne godt finde på at komme tilbage pga. stemningen. |
Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0) | ||