Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide FAMO 51, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 20 stemmer
       

Spisesteder: FAMO 51

 
Navn: FAMO 51
Adresse: Gammelkongevej 51
Postnr.: 1610
www: www.osteriafamo.dk
Telefon nr.: 33 23 22 50
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Mandag - Søndag kl 18 - 24
(køkkenet lukker kl. 22.00)

Frokost Mandag - Fredag kl.12 - 16
(kun ved bord bestilling til min 6 personer)
 

Nøgleord: FAMO 51

 

Afslappet Atmosfære Bestil bord Billigt Delikat Fabio Fast menu Gl. kongevej God kvalitet God service Godt Hjælpsom Itaiensk Italiansk Italiensk Lækkert Meget mad Menu Moderne Mæt Osteria Personlighed Rimelige priser Sevice Stemning Suveræn Sød betjening Veneto Venligt Vesterbro Vin

 
Hvad synes du?
Anmeld FAMO 51
 

Anmeldelser: FAMO 51

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 46
22.12.2009
 
Bedre end FAMO

Kan tilslutte mig alt, hvad de tidligere anmeldere skriver (undtagen det snobbede, synes måske man er lidt pernittengrynet, hvis flaskevand er lig med snobberi)

Men nu har jeg været på både FAMO 51 og FAMO og kan lave en komparativ analyse. Den falder helt klart ud til FAMO 51's fordel. Maden begge steder var sprænglækker og jeg må indrømme, at jeg efter antipasti tre eller fire mistede overblikket og ikke kan sige, hvor man får flest for pengene.

Men indretningsmæssigt og ikke mindst iltmæssigt får FAMO 51 prisen. Da vi var i Saxogade, var restauranten propfyldt med det resultat, at jeg måtte ud og trække frisk luft en tre-fire gange for ikke at få et ildebefindende. Mangel på ilt er altså ikke godt i kombination med opulent italiensk mad.

Det virker som om der er lidt mere plads mellem bordene og også kælet lidt mere for lyssætningen på Gl. Kongevej.

Glæder mig til næste besøg.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 10
17.05.2009
 
Byens bedste restaurant, intet mindre

Jeg har været på Famo 51 rigtig mange gange efterhånden, og jeg er aldrig gået skuffet derfra. Maden er helt sublim, betjeningen utrolig sød og kompetent, og så er priserne mere end rimelige, i forhold til hvor gode smagsoplevelser, der ligger bag dem.

Man bliver virkelig mæt i de dejligt afslappede omgivelser. Jeg har anbefalet Famo 51 til mange, og alle er positivt overraskede trods høje forventninger.

Konceptet med en fast menu fungerer upåklageligt på Famo - for man får så meget at vælge imellem, at der altid vil være noget, der bliver "det bedste jeg har smagt nogensinde".

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
03.08.2008
 
Jeg er stadig mæt

Når kæresten og jeg vil ud og have lækker mad, plejer vi tit at gå ned på FAMO i Saxogade. Men vi kom så i et dilemmea, da vi ville bestille bord, for de har sommerferie og holder derfor lukket. I stedet opfordrer de på hjemmesiden til, at man besøger FAMO51 på Gl. Kongevej.

Vi tog opfordringen til os og var dernede i går. Vi blev mødt af en venlig tjener, som fortalte om dagens menu, vejledte os om vinudvalgte og beskrev forskellen mellem FAMO51 og Saxogade afdelingen.

Først fik vi 5 forskellige antipastier bestående af mør lufttørrede skinke, sød melon, pølse, forskellige oste, grillede ciabattabrød med brocolipuré, friturestegt kikærtepuré med torsk og til sidst en god bønnesuppe.

Herefter fik vi to virkelig gode mellemretter. Første portion var hjemmelavet pastapenne med bagte cherrytomater, pancetta og basilikum. Anden mellemret var hjemmelavet spaghetti med kaninragout. Lækkert, lækkert.

Hovedretten var denne aften oksemørbrad med pinjekerner og bagte peberfrugter. Mørt og smagsfuldt.

Desserten fik vi to af. Jeg ved ikke, om det er standard med to desserter på Gl. Kongevej, eller om det blot var denne aften. Nå. men først fik vi en klassik omgang tiramisu, fed og sød. Herefter fik vi marinerede nektariner med letfrossen hindbærpuré på toppen. Dejlig friskt oven på al denne mad.

Vi endte med af betale 1240 for denne italienske madfest for to, incl. rødvin, vand med brus og kaffe. Og det kan man vel ikke sige så meget til.

Men hvad er så bedst? Jeg ved det faktisk ikke. De er begge fantastisk gode, men på hver deres måde. Den opmærksomme læser vil se, at man på Gl. Kongevej "kun" får 5 antipasier mod 10 på Saxogade, og jeg synes, at antipasierne er bedre på Saxogade. Til gengæld får du to helt fantastiske mellemretter på Gl. Kongevej.

Derfor må opfordringen blive, at kan du ikke vælge, så prøv dem begge - og du skal nok blive mæt og glad - endda meget mæt og meget glad over al denne fantastiske mad.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 39
23.03.2008
 
Lækkert og snobbet

Altså, maden kan der ikke sættes en finger på og prisen er faktisk meget rimelig. Og det ved tjenerne ganske udmærket - ikke én gang blev vi spurgt om det smagte, for selvfølgelig gjorde det det! Vi sad der i tre timer og hyggede os hele aftenen meget godt - jeg bemærkede desuden, at de ikke spiller musik, hvilket egentlig er meget rart. Men det kan altså også blive for dogmatisk italiensk. Da min kæreste spurgte efter en øl, måtte hun først ud og kigge om hun havde en og fandt en eller anden italiensk flaskeøl frem og vi skulle absolut drikke vand fra en eller anden italiensk kilde. Det kan godt være, at det er sådan det skal være i Italien, men i Danmark kan man også få meget godt øl og postevandet kan sagtens drikkes.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
25.11.2007
Italiensk madfest - på den afslappede facon....

Blot et lille kip med flaget også herfra.

Famo er et glimrende sted, med ualmindelig lækker mad, der ankommer i en lind strøm i flere timer, til man bare ikke kan mere :-)

Personalet var fantastisk søde, hjælpsomme og vidende, og det var i øvrigt ikke svært at nikke bekræftende med store hovedbevægelser og munden fuld, da kokken flere gange kom forbi og spugte om det smagte? Jo tak, det tror jeg nok!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 10
13.06.2007
 
Skøn italiensk mad

Jeg var på FAMO51 for et par uger siden og det var helt fantastisk, dejlig italiensk mad. Udover at maden var god, var den også meget klassisk italiensk, det vil sige usnobbet og med de karakteristiske mange antipasti, lækker skinke og pølse og ost og meget, meget lækker pasta. Derudover var deres dolce præcis så sød og skøn, som den slags skal være ovenpå mange, mange retter - og endelig var stedet ikke spor fint eller sippet - det var en prima oplevelse og der var hyggeligt og rart.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
07.05.2007
 
uprentiøst og lækkert

Jeg kan ikke tilføje meget til Trines grundige anmeldelse. Blot støtte op og sige at det altid er et besøg værd. Vi var så heldige at få at få et bord uden at have bestilt (der havde nok været et no show) og det var ligeså godt som på den originale famo i saxogade. Faktisk lidt bedre. Der er ikke helt så støjende og en pletfri servering. Måske har de laver portionerne lidt mindre...men bestemt uden at det gør noget. Man er stadig stop mæt af et væld af lækkerier. Det er for øvrigt skønt at ejeren er så meget til stede i oplevelsen som han er.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 30
18.03.2007
 
FAMO(SO) - berømt for fantastisk lækker mad

Indehaverne af FAMO i Saxogade har åbnet en søsterrestaurant på Gammel Kongevej 51, og hvor er det godt, at de har det.

Konceptet er det samme som den originales, en menu bestående af 6 små antipasti, 2 primi (en suppe eller pastaret) 1 secondo (hovedret) og dessert. Nå ja, og så kommer der også lige en pre-ting bestående af coppa- og salame-pølse og ost fra den kæmpe store delvist udhulede Parmigiano Reggiano-ost, som man kan guffe alt imens vinkortet studeres, der i øvrigt er fint med få prducenter men bredt placeret prismæssigt. Dette er rigtigt godt, fordi det betyder at man kan spise godt til en overkommelig pris af 350 per snude og ikke oven i blive flået på vinen.

Jeg spiste her torsdag den 15 marts og blev budt velkommen af Fabbio med fast håndtryk. Personligheden og stemningen er, udover maden naturligvis, plusserne ved dette sted.

En lind strøm af grillede grøntsager, kalkun med den aromatiske saltet og lufttørrede pancetta, speltsalat med syrlighed, stiv polenta med intens kaninragout, brun bønnesuppe, pappadelle-pasta med grøn toscanakål, grillet vagtel med varm polentapuré samt let blævrende panna cotta med kirsebær-coulis og sød syltet pære til. Absolut fantastisk lækre sager og råvarer af høj kvalitet. Specielt vil jeg fremhæve bønnesuppen (som sendte mig fluks tilbage til sublime bolongnese-måltider hos bedstemoderen i familien jeg var au-pair hos) og den grillede julesalat som virkeligt velsmagende og helt originale, som jeg selv kender det fra Italien.

Vi drak et glas Franciacorta spumante hver (80,-) og delte en flaske Rosso di Montalcino, som jeg varmt kan anbefale.

Eneste anke ved dette festmåltid var, at vi ikke fik tid nok til ordentligt at nyde retterne. Her tænker jeg især på antipastierne som nærmest stod i kø på vores lille tomandsbord. Det undrede mig at det skulle gå så tjept for der var ikke udsolgt i restauranten den aften. De 11 retter (eller for meget det nu blev til) var konsumeret på kun 2½ time inden vi trillede ud af etablissementet.

Oh, toilettet er et hvidt virvar af hvide labyrintiske døre, men fint i orden og med papirshåndklæder. Der er dug og beskyttende papirdække på bordet og man tørrer læber i en stofserviet, sorartet. Valget af stole undrer mig dog lidt, fordi de mere henleder tankerne på Skåne end på Siena.

Buon appetito!

Læs eventuelt mere på bloggen: http://verygoodfood.dk/2007/03/20/famo-51-not-far-from-famous/

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (6)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.913025 sekunder kl. 11:52:28 (13/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version