Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Den anden, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 10 stemmer
       

Spisesteder: Den anden

 
Dette sted er lukket.
Navn: Den anden
Adresse: Fortunstræde 7
Postnr.: 1065
www: www.denanden.info
Telefon nr.: 33 14 64 00
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Køkkenet er åbent tir-lør 12.00-15.00 og 17.30-22.00
 

Nøgleord: Den anden

 

Behagelig betjening Billig Billigt Billigt og super kvalitet Bistro City Fransk Fransk bistro Genialt. God dessert! God kaffe Kulde Larm Madklubbens lillesøster Smagfuldt Stress Travlt Udsøgt Value for money Varmt Venlig betjening

 
 

Anmeldelser: Den anden

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
16.06.2009
 
Fin til prisen

Der var lidt ventetid mellem retterne ved mit sidste besøg og en lille misforståelse, da min amerikanske medspiser troede, der blev sagt dog istedet for duck, men det blev en hyggelig middag alligevel :) Det er også værd at overveje, om man kan vente til 2. seeting, så man ikke skal tænke på at blive færdig til et bestemt tidspunkt. Når det er sagt så synes jeg, Den Anden gør det godt indenfor kategorien. Menuen byder på gode valgmuligheder, maden smager fint og det til overkommelige priser. Rummet og stemningen er nok mere velegnet til vennemiddag end romantik...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 13
10.02.2009
 
Kulde, men ok mad

Jeg var nede til min f-dag med min kæreste og få 3-retters menu + prestart. Maden var fin, men jeg synes, hvis man skal sammenligne bistroerne i byen, at Pastis er bedre. Og her indgår Madklubben også i sammenligningen.

Betjeningen var noget blandet denne aften. Prestart, forret og hovedret kom meget hurtigt efter hinanden, så man næsten blev stresset og besluttede at sige til tjeneren, at vi godt vil have lidt mere ro på. Det fik vi så også, på den gode måde. Tjeneren kunne ikke huske hvilke ost der var i "ost" - og hun kunne heller ikke anbefale en vin. Og så mange vin har de altså heller ikke.

Derudover sad vi op af indgangen, hvilket var lige køligt nok til min smag. Især når lidt større selskaber snakkede af i døråbningen (her mener jeg den indre dør).

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
15.01.2009
 
Den kolde vin

Vi var to mand på Den Anden, til en sen servering.

Vi var orverraskede over hvor fyldt der var på en onsdag midt i januar. Vi fik hurtigt et bord til to. Man skal ikke være alt for bredskuldret eller have for mange mobiler, for bordene er ret små, og står tæt.

Tjenerens timing var god, og vi ventede ikke for længe på at få bestilt. Man starter med at bestille sin forret og hovedret, og kan så senere vælge ost og/eller dessert til.

Appetizeren (Pølse, skinke, rillettes og surt) kom hurtigt og var lækker.
Til at drikke havde vi bestilt en flaske Gigondas (400 kr. på kortet/350 kr. på hjemmesiden), den kom også hurtigt, sammen med en flaske postevand.

Jeg hældte straks lidt vin op i mit glas, slyngede det rundt og duftede til det. Vinen duftede herligt, og mine tænder løb i vand (eller vin?), så jeg skyndte mig at hælde op til os begge to. Jeg tog glasset op til læberne og tog en slurk.... arg, mine tænder isnede straks og det jog igennem kæben. Vinen var ikke over 10c!! Jeg spurgte tjeneren om ikke hun havde en anden flaske, der ikke var så kold, det var desværre ikke muligt at fremskaffe en sådan. Efter 5 minutter kom tjeneren tilbage med en forklaring om at vinkøleskabet netop var blevet justeret til en ny tempratur, for ellers ville vinen være alt for varm så snart man havde hældt den op. Hun kunne dog hjælpe os ved at hente en balje med varmt vand, som vi kunne stille vinen i. Jeg takkede pænt nej til tilbudet om det varme (mord)vand og bad om at få 2 øl i stedet for vinen, det var der heldigvis ingen problemer i.

Til forret fik vi lynstegt tun (+50 ekstra) og kongekrabbe med trøffelmayo (+100 ekstra). Tunen var god, men helt kold (det var vist meningen), kongekrabben var dog ikke stegt ret lækkert og smagte meget af pande, og mayoen var alt alt for overdøvende.

Til hovedret fik vi 2 x bøf med bernaisesmør (+50 ekstra), en dejlig stor bøf, med lidt kedelige kartofler til. Det hele blev lidt tørt, da smøret ikke rigtig var sauce nok. Ikke de 50 kr. ekstra værd.

Til dessert tog vi the, espresso og en enkelt creme brulee. Kaffen var hamrende god, theen også helt i top og creme brulee'en var simpelhend bare himmelen!!

Den Anden er et ok sted, men lad være med at købe "luksus" tingene, de er ikke prisen værd, og køkkenet magter dem ikke rigtigt. Og vinen serveres kold!!

Jeg kan anbefale Den Anden til en hverdagsaften, der skal være lidt mere end bare thai fra den lokale.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 69
25.10.2008
 
Tropisk støjinferno

Der er allerede blevet skrevet mange fine ord om Den Anden, og konceptet er også utrolig sympatisk. Maden var fin, men jeg er nu ikke helt imponeret. Kartoffelsuppen var en tand for fed og svinet lidt for tørt. På den anden side har jeg ikke fået bedre grønne puy-linser og Valrohna-chokoladekagen lige så mørk og kraftig som jeg havde drømt om.

Efter min mening er Den Andens største problem akustikken og udluftningen. Da vi kom var støjniveauet så højt at vi næsten sad og råbte til hinanden. Efter vi havde spist var temperaturen i lokalet efterhånden så høj at vi nærmest flygtede udenfor og nød efterårskulden.

Kristoffer friis har helt ret: Den Anden er ikke det rigtige valg til en date, men sammen med et par højrøstede venner er det anbefalelsesværdigt. I prisklassen foretrækker jeg (stadig) Les Trois Cochons.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 15
08.10.2008
 
Den Anden er god

Vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men syntes lokalerne var virkelig behagelige. Fornemmede straks stedets 'ånd'. Fandt mig fin tilrette med det bistro-agtige / småtravle koncept. Ind-ud på to timer med en simpel tre retters og et par glas vin. Virkelig god mad, behagelig betjening og god citronfromage!

Jeg ville nok ikke vælge stedet til en intim middag, men som business, alm. selskab eller andet er det genialt. Og til prisen er det helt i top. Fortsæt venligt stilen. Jeres koncepter holder!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
27.08.2008
 
dobbelt fakturering

Konceptet er fedt. Indretningen smagfuld. Maden udsøgt. Betjeningen behagelig.
Hvis anmeldelse blev afsluttet her ville 'Den anden' få fem propeller.
Det gør den desværre ikke.
Pia skriver at man ikke kan betale med dankort, der har jeg en korrektion. Det kan man. Det gjorde jeg, og er efterfølgende blevet trukket to gange. To e-mails og en uendelig række ubesvarede opkald senere, men stadig ingen tilbageføring af beløbet.
Uacceptabelt.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

28. August kl. 15:24

Hej igen. Tak for responsen.
Ja, det tror jeg de gjorde. Banken fremsender papirer til underskrift - sikkert en tro og loveerklæring - og så skulle det være det.
I følge banken, så burde det være relativt ligetil for restauranten at tilbageføre eller annullere en transaktion, så det undrer mig at de ikke bare har gjort det. Det kan tilskrives opstartsvanskeligheder.
Men det er sgu lidt ærgerligt at sådan et efterspil skal skæmme den samlede oplevelse.

28. August kl. 12:06
# 3 | sander

Hej. Jeg tror på at din bankrådgiver vil acceptere din historie. Den vil jo være underbygget af at beløbet er hævet med kort mellemrum (og at du næppe har nået at indtage endnu en menu i mellemtiden). Og du spiste sikkert også sammen med nogle andre, der kan bekræfte historien. Banken sender dig en "tro og loveerklæring", hvor du skal bedyre at du aldrig har brugt pengene (og vist nok også skrive en forklaring). Jeg har gjort det to gange - en gang med en butik i Stockholm, der havde hævet beløbet 4 gange og en gang, da kortnummeret var misbrugt i en børnetøjsbutik i Manchester. I yderste konsekvens må banken/PBS bede restauranten om at dokumenterer at de har to underskrevne notaer fra dig. Det har de jo nok ikke.

28. August kl. 11:18

Hej Mikkel, tak for dit råd.
Jeg prøvede at kontakte min bank, og jeg tror faktisk du har ret hvis beløbene er identiske eller lige store om man vil. Er de dét, tilbageføres beløbet med det samme.
I det her tilfælde har de bare trukket regningens original beløb og derefter det totale beløb inklusiv drikkepenge. Fedtede drikkepenge som jeg fortryder bittert.

28. August kl. 07:27
# 1 | sander

Hej

Det er selvfølgelig uheldigt af den anden. Men den korrekte må de at gøre det på er at du skal kontakte din bankrådgiver. Han sender dig en seddel du skal skrive under og returnere. Voila - pengene kommer retur.

Mvh
Mikkel

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
09.07.2008
 
Den anden (Madklubbens lillesøster)

Madklubben har for en uge siden fået en lillesøster - og hvilken en.

4 retter yderst delikat og velsmagende mad for 250,-. Det holder hele vejen. De skriver, at de er BISTRO-De-LUXE og der er helt og aldeles korrekt. Fransk mad - super kvalitet - varieret menukort og billig men god vin.

Konceptet er enkelt - grundmenuen er 3 retter (en pre-start - forret og hovedret) efterfulgt af "ost og dessert" (300,-) eller "ost eller dessert" (250,-). Eller hvis du er en dessert-elsker - ja så napper du selvfølgelig alle 3 desserter. Alt i alt hvis du går hele vejen (altså 4 retter og 3 desserter) ja så bliver prisen 350,-. De har et fint vinkort og en yderst billig husets (rød/hvid/rose) til 150,- for en flaske pr. person. Vand kan du vælge mellem den traditionelle Perrie/Vittel eller bare alm. postevand.

Kreditkort kan du endnu ikke betale med (men de arbejder hårdt for at få det op at stå) men blot få meter derfra ligger en DK-automat så "who cares" - de når det nok.

Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal på Den anden.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 1.018954 sekunder kl. 16:23:07 (19/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version