Restauranten Cofoco, som residerer i Abel Cathrines Gade på det kontrastfyldte Vesterbro i København, er ikke til at komme udenom, når det gælder en hyggelig aften med vennerne, med kæresten, med hustruen, med elskerinden, med kollegaerne eller med kommende forretningsforbindelser. Restaurantens koncept med en tre retters menu til en usandsynlig billig penge (menuen holder virkelig niveau med hensyn til råvarekvalitet, variation og præsentation i forhold til prisen) er efter min mening imponerende. Der er tale om uprætentiøse anretninger, der passer eminent til sammensætningen af menuen. Der jongleres ikke med gastronomiske eksperimenter, men man præsenteres for det solide håndværk, hvor smag og udtryk er i centrum og som forenes uden de store armbevægelser. Det var dejligt befriende at opleve en restaurant og et køkken, der ved, hvad de kan og hvad de ikke kan.
Forretterne:
Forretten bestod for mit vedkommende af røget makrel med aflange og knaldhårde croutoner af maltbrød, skiver af radise, en rørt ricotta, der var perfekt afbalanceret med hensyn til salt og konsistens, samt små spæde skud fra frisé-salatens inderste hvide krop. Uhyre delikat. Min kæreste startede med en forret bestående af rødbede og gedeost anrettet på en bund af butterdej, hvortil den reducerede balsamico og det enorme bundt af brøndkarse på toppen gav retten en fin balance mellem sødme og kant.
Hovedretterne:
Min kæreste er meget vild med fisk, hvorfor valget af stegt bars med dertil hørende kartoffelmos, grillet broccoli og en sauce af brunet smør var oplagt. Retten var noget rustikt anrettet med store buketter af broccoli, hvorunder den lette kartoffelmos var bredt ud som et blødt dække. Desværre havde fisken fået alt for meget varme på den ene side (selvfølgelig den side, som vendte ned mod tallerken), hvilket gav fisken en lettere branket eftersmag af brændt smør og panering. Jeg forstår ikke, hvorfor køkkenet ikke lynhurtigt steger en ny fisk, frem for at sende en middelmådig ret ind ? eller hvad endnu værre er; at anrette fisken med den slette side nedad! Selvom menuen er billig, er der ikke nogen grund til at gå på kompromis ? hverken i forhold til gæsten eller køkkenet.
Min hovedret havde et helt andet niveau. Den bestod af en frikassé, virkelig oldschool, af hvide asparges, grønne asparges, små nybælgede ærter, karotter og en cremet hvid sauce med smag af kalv og fylde. Det sprængte, saltede kalvebryst udgjorde et virkelig lækkert stykke kød, blødt og mørt som smør, tilberedt over lang tid, hvilket kødets intense farve og karakter vidnede om. Den friskrevne peberrod, som var strået med nænsom hånd, gav et godt modspil til rettens naturlige fedme og prikkede friskt og stærkt på tungen.
Desserterne:
Desserten bestod af rabarber og mascarpone placeret på en forholdsvis tyk kagebund. Siruppen dertil, var baseret på rabarberens indkogning med reminiscenser af citrus og rørsukker, hvilket gav retten en nødvendig friskhed. Desværre var desserten for voluminøs til min smag, hvorfor jeg måtte kaste håndklædet i ringen halvvejs inde i retten. Mere heldig var min kæreste, hvis dessert var bygget op omkring temaet vanilje og jordbær. Vaniljeisen havde en tilpas balance mellem fedme og blød sødhed, og de tilhørende jordbærbider, var nænsomt vendt med rørsukker og limeskal, hvilket gav desserten en forfriskende karakter. Efter min kærestes udsagn en ganske suveræn oplevelse!
Samlet set var besøget på Cofoco en rigtig fin oplevelse. Tjenerne på stedet er behagelige, muntre og gode til at få tingene til at glide. Vi blev venligt modtaget, og vi havde bestemt ikke fornemmelsen af at blive glemt, hvilket desværre ofte er mere reglen end undtagelsen på de københavnske restauranter i mellemprisklassen. Stedet har masser af atmosfære, og konceptet med det lange egetræsbord, hvor man sidder side om side med de andre gæster fungerede overraskende godt. Regningen endte på ca. 1100 kr., hvilket må siges at være i et leje, hvor alle kan være med. Cofoco får derfor en varm anbefaling fra mig.