Jeg ønsker virkelig at hele mit hjerte at dette var et godt sted. For så ville det ligge lige i nærheden, åbne kl. 7 og servere en hyggelig billig morgenmad. For lidt over et år siden kan jeg se at jeg lod dette ønske skinne igennem på antallet af propeller. Nu er stedet genbesøgt og hvilken skuffelse.
De har udvidet menuen lidt, så man nu også kan få brunch og vi bestilte derfor både en morgenmad og en brunch, plus pandekager. Betjeningen var imødekommende og ville gerne skifte den sorte kolbekaffe ud med latte mod en tillæg (fair nok).
Latten kom først. Tynd, brændt mælk og uden skum. Udrikkelig og efter alt at dømme betjenings første af slagsen nogensinde. Herefter kom maden. Enkelte ting var acceptable: røræg, discountjuice og yoghurt med musli var spiseligti. Men brød skåret ud dagen før, overmoden - grænsende til fordærvet - melon, industriost, marmelade fra spand og pandekager vi aldrig så noget til var en skrækkelig oplevelse, som vi ikke spiste meget af. Det er en af de få udespisninger i mit liv, hvor jeg rent faktisk frygtede at blive syg af maden (hvilket jeg dog heldigvis ikke blev). For at sætte kronen på værket, viste tillægget for den udrikkelige latte at være fuld pris!
Betjeningen er inkompetent, men venlig. Priserne er lave men på trods af dette er der langt fra balance mellem kvalitet og pris.
Så kære café københavn. Hvis i læser dette. Vil I så ikke nok gøre det bedre. Jeg vil så gerne være stamkunde hos Jer.