Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Cafe Hoppes, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 33 stemmer
       

Spisesteder: Cafe Hoppes

 
Er også i disse kategorier:

Cafeer

Barer

 

Navn: Cafe Hoppes
Adresse: Læderstræde 11
Postnr.: 1201
www: cafehoppes.dk
Telefon nr.: 33935353
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Søn-ons: 10-24
Tor: 10-02
Fre-lør: 10-05
 

Nøgleord: Cafe Hoppes

 

Anonymt Billige drinks Brunch Burger Caféer Cafémad City Cocktails Crowded Dyrt Dårlig Dårlig atmosfære Dårlig betjening Dårlig burger Dårlig cafe Dårlig kvalitet Dårlig mad Dårlig oplevelse Dårlig service Elendigt Fin mad For dyrt For dårligt til prisen For mange mennesker God musik God wok Gode drinks Gode nachos Gårdhave Happy hour Hoppes Hyggelig gårdhave Hyggelig og god stemning Hyggelig stemning Ikke helt gennemført Indre by Intet godt at sige! Kaffeslapperas happy-hour centralt city Strædet snak musik Kedelig Klam Klamt Langsom betjening Larm Lækre drjnks Middel Nachos Overbefolket På-vej-ned Pænt Ringe mad Rystende Sandwich Standard Strædet Suppe Uappetitligt Udmærket Uhøflig betjening Uimponerende Uspiselig Varmelamper Wok

 
 

Anmeldelser: Cafe Hoppes

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 7
02.03.2010
 
Det kan være de serverer gode drinks, men maden? Don't do it.

Jeg har spist på Hoppes to gange - begge gange i forbindelse med en kombi-billet med Comedy Zoo, og begge gange var en skrækkelig oplevelse. Kold mad, uendelige ventetider, hovedretter der ankommer til bordet med over 10 minutters mellemrum er bare overskrifterne.

Jeg skal ikke sige om Hoppes er et godt gå-i-byen sted, men kommer du for at spise, så vælg et andet sted.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 7
22.02.2009
 
Uforskammet dårlig oplevelse

Café Hoppes kan i min verden bryste sig af titlen som den værste café-oplevelse nogensinde. Jeg bestilte en sandwich med krabbesalat, som kostede en mindre formue og fik serveret en knastør "påskebrøds"-bolle, hvor halvdelen af sesam-toppen manglede. Underbollen var pyntet med en kedsommelig klat crapfish sovset godt ind i mayo - intet andet. Ved siden af bollen lå et par søgelige salatblade, der var brune i kanten.

1 propel for modet til at gøre så lidt ud af en caféoplevelse i et stræde med så hård konkurrence.

Alt for dyrt og alt, alt for ringe kvalitet!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
03.02.2009
 
Ikke strædets bedste cafe

Cafe Hoppes byder på et varieret og lækkert menukort. Du kan få lige fra wokretter til flammegrillede burgers. Burgeren floppede dog voldsomt, da den var grillet lige lovligt for meget, og bolle + salat intet var værd. Har dog haft fin oplevelse med wokretter, pasta mm. Sødt personale og mulighed for at sidde i gårdhaven om sommeren.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
05.11.2008
 
Fifty fifty

Har besøgt Hoppes nogle eftermiddage og fået den sædvanlige caféburger, nachos ect. Ikke noget mindeværdigt. Men besøgte så stedet en lørdag aften/nat og der var knald på! Billige drinks (2 for 1 pris), god stemning ved bordene, fed musik - generelt et hyggeligt sted at starte en bytur.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 8
31.10.2008
 
Der var engang

... hvor Hoppe's hed Høeg's
... hvor de virkeligt serverede Strædets bredeste burgere.
... hvor burgeren kom med det mest interessante indhold i byen, som man ikke så andre steder.
... hvor betjeningen bare var i top
... hvor de var foregangsmænd med godt øl

Men det er desværre ved at være flere år siden og inden for det sidste år, er det bare gået endnu mere ned ad bakke. Man burde seriøst overveje, hvordan man kommer tilbage til det solide udgangspunkt.

Jeg er kommet der i flere år, men nu er jeg blevet skuffet for mange gange og gider det ikke mere.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
01.08.2008
Ө
Besøg ALDRIG Hoppes!!

Jeg har aldrig oplevet dårlige service! Flabbet servitrice som ignorere mig mens jeg vil bestille og snakker med sin kollega istedet. Må afbryde deres samtale efter et par minutter for at gi min bestilling. Jeg bestiller 2 gange æbletærte og 2 gange kaffe. Tærten bliver serveret et par minutter senere men med forkert tilbehør. ca 10 min efter er vores kaffe stadig ikke kommet og jeg går op for at forhøre mig. Samme flabbede servitrice stiller min kaffe op på en bakke og siger jeg bare selv kan bære det ud.
Jeg råder alle til aldrig at sætte deres ben på Hoppes!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 9
09.07.2008
 
Helt okay

Hoppes er stedet du skal gå hen for gennemsnitligt god mad og en rimelig god omgang nachos. Drinksne er gode og personalet er lækkert, ungt oh med et smil på læben. her kommer jeg ofte til en billig drink og et par flirtende blikke!:D

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
29.06.2008
 
Blandede oplevelser

Jeg har været en del på Hoppe's gennem tiden. Jeg har drukket kaffe, spist frokost/aftensmad og drukket drinks i weekenderne.

Maden er meget gennemsnitlig - det er ikke særligt, men priserne er til gengæld heller ikke særlig høje. Jeg er dog kommet igen, da placeringen er dejlig central, og jeg generelt har haft mange gode stunder derinde. Deres tilbud på drinks tors-lør er fantastisk - 2 drinks for 95 kr. Det er virkelig billigt, og samtidig synes jeg, at de er super gode! Stemningen er ligeledes rigtig hyggelig i aften/natte-timerne.

Desværre havde jeg en dårlig oplevelse i dag, da jeg var et hurtigt smut derinde med én anden, for at få nem frokost. Først ventede vi længe på at nogen ville betjene os, hvorefter jeg til sidst selv gik op til baren for at bestille - men jeg fik pænt besked på, at bestilling skete ved bordene. Herefter ventede vi igen, hvor vi kunne se at folk, som var kommet efter os blev betjent. Der røg vores tålmodighed, og jeg fik kaldt en tjener over.

Vi havde bestilt to retter - blandet andet nachos. Vi fik dog med noget tilbehør, som vi havde bestilt uden. Jeg nævnte dette for en tjener, som blot tog tallerken uden at sige det mindste. Der gik 15-20 min for vi fik den rigtige ret igen.

Ovenstående er super ærgerligt, når jeg normalt er meget glad for at komme på Hoppe's. Jeg giver stedet en chance til i fremtiden, og så må jeg vurdere hvorvidt jeg fortsat vender tilbage eller ej. En lille undskyldning eller et par ord er vel det mindste, man kan forvente, når tjener/køkkenet har lavet fejl i ens bestilling - og altafgørende for om man går fra stedet som tilfreds kunde.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
13.06.2008
Ө
Værste cafe-oplevelse ever!

Min plan om at overraske min kone med stand-up på Comedy ZOO og mad på Cafe Hoppes lykkedes til fulde. Sikken overraskelse!
Under vores ophold, som varede under 2 timer, blev vi (fejl)betjent af tre forskellige tjenere. Brødet til suppen, kom sammen med drikkevarerne (de forkerte i øvrigt) efter suppen var spist!
Hovedretten var en ukendelig masse. Selv tjeneren havde svært ved at se hvad hun serverede. Men vi blev enige om at det måtte være (knastør) kylling kastet i en kop vand tilsat en bouillonterning, tilbehøret var en gang overstegte kartofler, der havde en sær afsmag af friture og dybstegte rejer plus et miks af kedelige grøntsager. Fuldstændig uspiselig!
Udover at skulle gå sulten derfra, må man på Cafe Hoppes sidde som sild i en tønde og i en infernalsk larm fra køkkenet der er placeret uhensigtsmæssigt midt i lokalet.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

01. August kl. 15:59
# 1 | blomsten

Jeg må tilføje at jeg er helt enige.
Meget kikkset sted, hvor de ikke har styr på noget som helst. Det ser også meget beskidt ud.
Dont go there!!!!!!!!!!!

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
13.03.2008
Ө
forfærdelig spiseoplevelse

Hvis ikke vi havde været inviteret ud af et familiemedlem ville maden være røget tilbage lige med det samme.
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan tage penge for, eller overhovedet servere sådan en anretning.
Vi fik alle forskellige sandwichs og ikke alene var vi chokerede over tilbehøret af usmagende marinerede løg og billige franske kartofler (hvordan kan man servere det på et spisested?) og det tørre brød, salaten var BRUN og slatten (det er den åbenbart ofte), og kalkunen (i de to club 73) i ubehageligt tykke skiver og snasket ind i overdrevet meget karrydressing og klinsende af fedt.
Alt i alt var serveringen næsten uappetitlig og under ingen omstændigheder betaling værd.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 60
01.09.2007
 
Meget anonymt sted, men udmærket

Det var først her forleden, at det gik op for mig, at jeg har været på Hoppes ret mange gange efterhånden. Stedet er nemlig så anonymt indrettet , at det er nemt at glemme, at det overhovedet eksisterer. Beliggenheden er dog så god, at jeg altså som sagt har fundet mig selv derinde en del gange. Og jeg har faktisk altid kun haft gode oplevelser derinde.

De altid venlige og effektive tjenere laver nogle udmærkede cocktails, som til hverdag er alt for dyre. Men i happy hour, som er fra kl. 23 og vistnok det meste af natten, får man to ens cocktails for 95 kroner, og det er jo ikke så galt.

Maden er ganske almindelig cafémad af nogenlunde samme pris og kvalitet som man er vant til i Strædet. Jeg kan anbefale deres chili con carne.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 11
21.06.2007
Ө
DONT GO THERE

Hold da op hvor var det en tam affære da jeg idag indtog en rigtig kedelig og uinspireret brunch på Hoppe's. Den hed feminin... Hmm... Ved ikke hvorfor, men jeg kan godt love jer at det var IKKE pengene værd.
Den indeholdt en SUR salat med SURE syltede løg, gule, krydrede, kogte gulerødder med eddike (?) og sure agurker. Dont know why! Men fy for den da!
Derudover var der et lille glas yoghurt natural med 1/2 tsk crunch fra Netto, en meget flydende tunmousse og en krabbesalat vendt i en ugennemskulig hvis masse. Det eneste positive var at den rigtig kedelige frugtsalat i det mindste var frisk og ikke fra dåse. Tror jeg da.

IKKE ET BESØG VÆRD.

Obs! Den kostede 103 kr ???

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (2)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 23
19.06.2007
 
Lousy burger

Når de alkoholholdige drikke har stået i kø aftenen før, plejer mit hoved og mave at være temmelig taknemmelig for alt, der bare ligner junk food eller indeholder rigelige mængder salt. En god burger med pomfritter eller kartoffelbåde plejer at blive modtaget med åbne arme.

Men min frokostburger på Hoppes forrige weekend var slet og ret elendig. Godt nok var der bøf i rigelige mængder, men så var der stort set heller ikke andet. En kvart tomat, en tynd skive agurk og et salatblad der dårligt ville kunne dække en mariekiks, var hvad Hoppes syntes var nødvendigt at skylle det hakkede oksekød ned med.

Men de spøde krydderkartofler tog godt nok prisen. Jeg skal love for de var sprøde! De må have stået i ovnen siden de åbnede 2 timer tidligere, for de var fuldstændig sorte og uspiselige. Havde man tid til at skrabe de yderste centimeter kulstøv væk, var der muligvis en rest af kartoffel et sted derinde, men her stoppede min kulinariske eventyrlyst altså.

Til 143(!) kr. for en uspiselig burgertallerken ville jeg ønske jeg havde taget brunchen, men jeg kan desværre se af OKY's anmeldelse, at det ikke havde været meget bedre.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
29.03.2007
 
Hyggelig bar i strædet med rabat på 2 drinks!

Hoppe's er et hyggeligt sted at mødes, hvis man er i humør til en aften med god stemning og billige drinks (hvis man altså køber to ens.!) Stedet er ikke noget vildt mht. indretning, men bestemt værd at tage hen hvis ikke man er i humør til at gå amok. Folk er søde og venlige, og der er hverken stramme trunter med kødsår i kinderne eller fyre der helst skulle være blevet på ENVY - der er afslappet og rart at være.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 8
09.03.2007
 
God caféhygge med chit-chat og happy hour i Strædet

Det gode ved Hoppe's er, at man har muligheden for at vælge... Vil man sidde lige indenfor døren og gnide albuer med ubekendt sidemand mens man hører højt musik, eller vil man kunne snakke sammen og sladre og sidde inde det tilstødende lokale med muligheden for at strække armene lidt videre?

Begge dele lader sig gøre, og det er jo SMART! På den måde kan man foretrække larmen, albuerne og øllen, når man er til en (dvs. to!) happy hour, og man kan liste ind ved i det andet lokale, når man vil slippe for musikken og tætheden ved baren.

Maden er ganske ok, selvom det mest er en cafe, jeg har dyrket kaffesipning og øldrikning på efter lidt city-shopperi. Så kom an og kom hid til Cafe Hoppe's, hvis tørsten tændes, og man vil have både/og eller enten/eller...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
07.02.2007
 
Dårlig til brunch

Aftenmenuen har tidligere været ganske udemærket på Hoppes, men brunch en lørdag formiddag duer de ikke til.

Der er larm, men det kan vel forventes - til gengæld er man presset helt sammen, så man er tættere på sidemanden end på sit følgeskab og nabobordets bagdele sværver over ens mad ved toiletbesøg og exit. Servitricen selv kunne ikke komme forbi, så enten fik man skub - ellers strøg dankort og drikkevarer over nakken på en.

Læse avis kan man glemme, man bliver simplethen bedt om at rykke sammen på sofaen ved væggen for at de kan klemme ekstra gæster ind og øget profitten.

Alt sammen mindre fornøjeligt, men filmen knækker helt, da maden også viser sig at være uholdbar. Suppen var uinspirerende og brunchen bestod af industrisalat, tyk skive salami af tvivlsom kvalitet og tør ost - alt sammen akkompagneret af små stykker kedeligt brød, som lige kunne gå på en ordinær restaurant til at fordrive ventetiden inden bestilling.....trist og på ingen måde på niveau med prisen.

Tilbage til brokvartererne!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 33
01.11.2006
 
Mellemgod cafe i strædet

Cafe Hoppes er en af mange cafeer i strædet. Jeg er glad for deres wok retter der serveres i en wok.
Ellers er det en ganske almindelig middelcafe og spisested. Der forefindes ikke noget ud over det sædvanlige på kortet og priserne er også almindelige. Men det er et meget hyggeligt sted.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 1.084165 sekunder kl. 23:45:14 (19/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version