Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Cafe Europa, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 46 stemmer
       

Cafeer: Cafe Europa

 
Navn: Cafe Europa
Adresse: Amagertorv 1
Postnr.: 1160
www: www.europa1989.dk
Telefon nr.: 33142889
Kort: Vis på kort
Åbningstider: Man-tors 07:45-0:00
Fre 07:45-01:00
Lør 07:45-0:00
Søn 09:00-23:00
 

Nøgleord: Cafe Europa

 

Anderledes men ikke bedre Arrogant betjening Arrogant personale Brunch Brunch god betjening Brunch under middel Cafe City Dyr Dyrt Dyrt og små portioner mad Dårlig atmosfære Dårlig betjening Dårlig mad Dårlig service Elendig service Europa skuffer God God (hurtig) betjening God beliggenhed som regel et super spisested God kaffe Godt kaffehus Grimt Herligt lyst Indre by Kaffe Laekker BRUNCH Lever ikke op til sit ry Lækker brunch Pladsmangel Pricey Ringe Skuffende Snobberøve Stadig ok mad. Strøget Tamt Turist Udendørs servering Venlig betjening. øv

 
 

Anmeldelser: Cafe Europa

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 20
06.01.2010
 
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Pissedyrt. Men hvad havde du forventet at den bedst beliggende café i København? Hvis du insisterer på at indtage din Café Au Lait på Champs Elysée så vil du også blive flået.

Kaffen ER god. Betjeningen er der - hverken mere eller mindre. Kølig, men professionel.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
02.10.2009
 
Dyr, trist og dårlig service

Dette er en café indrettet af folk, der synes at industrikvarteret i Ballerup er smukt, og som mener, at Basil Faulty (John Cleese) var en høflig vært i Halløj på Badehotellet.

Hvor er det dog ironisk, at Café Europa, et navn der signalerer varme og farver, burde hedde Café Danmark eller måske "Café Ølstykke i November". Indretningen er den sædvanlige; ingen sjæl, ingen farver, ingen plads. Iskoldt. Vi gik derind, fordi vi skulle have en kop kaffe i en fart, ellers får ikke til vilde heste mig normalt ind i sådan et miljø.

Betjeningen kom ned til os! Whow! Det er jeg ikke så vant til i Danmark, men et smil eller lidt tjenercharme fik vi ikke. Heller ikke plads, bordene stod utrolig tæt, og det var således ikke her, at man fik lyst til at sludre personligt. Alle lyttede med. Men intet slår den komplet ligeglade og kolde betjening. Jeg følte mig nærmest til besvær.

Kaffen var ufattelig dyr. Det kan jeg dog af og til leve med, når selskabet bare er godt, og caféen måske er noget særligt.

Det er Café Europa bare ikke. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg skulle komme tilbage igen til et sted, hvor tjenere, indretning og pladsforhold er kedelige, kedelige, kedelige.

Amagertorv er en meget smuk og historisk plads, og kig jer omkring ude på pladsen, drej 360 grader rundt. Den fortjener bedre og smukkere end Café Europa.

Jeg må gentage en ting for Danmark: LÆR AF ANDRE LANDE OM SERVICE! Jeg selv har fået nok, og kommer af princip ikke mere et sted, når jeg har fornemmet, at den dårlige betjening ikke bare er en personspecifik sag, men afspejler hele personalets opfattelse af service.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
29.08.2009
 
Fiiineste brunch!

Hører du til dem, der er trætte af brunch der er rodet rundt på tallerken pga. fri buffet, så tag på Europa. Man betaler liiige lidt mere for sin tallerken, men den er sørme skøn. Jeg fik Vegetar Brunch, der bestod af en lækker grød, youghurt med bær og sirup, fin courgette tærte, lækker ost, kanelsnegl, frugt og dertil det lækreste hjemmebagte rugbrød. Jeg blev både mæt - fysisk og æstetisk. Ingen snobbede tjenere, men kun søde og opmærksomme!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
25.02.2009
 
Dyrt dyrt dyrt

Det var da helt utroligt så mange penge de tager for kaffe og en tallerken brunch! Jeg siger ikke det var dårligt, blot må man sige at man altså kan få ret meget andet for de penge. Mit råd: spis bruch og drik kaffe et andet sted.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
11.12.2008
 
super godt

Jeg er sjældet blevet skuffet over europa. kaffen er super, betjeningen venlig. Maden er god og sober. Super centralt beliggende. niveauet syntes jeg er højere end de fleste steder i samme kategori.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
31.05.2008
 
europa?

hyggeligt sted, fedt a sidde udenfor.. men ikke speciel fed betjening!!
man bliver glemt, og sidder og fryser derude uden at gide gå ind for at bestille.. for dårligt..
var derinde med nogle veninder forleden for at nyde solen i hjertet a kbh..
min hyldeblomst blev glemt, det samme med min SÅKALDTE frugtskål..
den blev serveret i et minimalt glas med drænet youghurt, med et par bær på toppen og noget tilhørende ahornsirup.... hold da op for en skuffelse!!!
bare et par meter derfra (ovre på Norden) havde jeg fået en frugtskål, som bare var SÅÅÅ god og stor og mættende med lækkert anrettet og skåret frugt. og billigere!!
mener jeg gav 59 el. 69 for 'frugtskålen'.. yes yes

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
08.05.2008
 
SÅ SKUFFENDE!

Jeg har alle dage været kunde på Café Europa, fra mine fattige studiedage og til nu hvor jeg i en årrække har boet i udlandet. Hver gang jeg er hjemme mødes jeg med venner og forretningsforbindelse på Europa.
Én af hjørnestenene til Europas Succes har, for mig som kunde, altid været deres personale, de er opmærksomme, høflige og professionelle med et glimt i øjet. Men nu er alt det ændret. De sidste 3 gange jeg har frekventeret caféen er der "regler" for hvad man må og ikke må og man skal sidde i én overfyldt halvdel af caféen. Hvor den anden halvdel står gabende tom. Jeg forsøgte så at tilpasse mig og tænkte OK, så bestiller jeg bord derinde til et møde, men nej, det kan man ikke, man skal vente i kø (og se om de gider fodre én til overpriser i dag?).
Personalet har også virket stresset og kort for hovedet på det sidste og da jeg sagde at jeg synes det var et underligt arrangement det nye her, sagde den ene af dem at det synes hun også og hun havde været på nettet og læse hvor galt folk synes det var. Så jeg bad hende bede sin chef om også at læse på nettet...kundernes røst.

PS: God burger, den nye, men det rækker ligesom ikke...

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
28.03.2008
Forandring uden forbedring

Vi har været kunder siden caféen åbnede i 1989 og har inviteret venner og besøgende med på caféen mange gange. Vi har altid nydt at kunne sidde hvor vi ville og hvor der var plads - som i alle caféer verden over. Men nu bliver man mødt med et "please wait to be seated" skilt og reserverede borge, der står gabende tomme - men man må ikke sidde der. Det virker ekskluderende og utiltalende, alt andet end indbydende. For fremtiden går vi i stedet på Café Norden eller Café Sommersko, hvor den slags skilte ikke findes og hvor man ikke skal diskutere med tjenere om, hvor man må sidde. Hvis lille imtime Café Europa har ambitioner om at også at være en eksklusiv restaurant, sætter den sig mellem to ubalancerede stole.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
19.03.2008
 
Så hold dog op!

Har lige spist en lækker brunch sammen med en god veninde. Der var ikke noget på tallerkenen der ikke både var og smagte godt. JordbærBanansmootien - hvis det var en 'Innocent' må de ha´ hældt 2 i. Mit store glas Assam (the) var upåklageligt, min venindes varme chokolade med flødeskum(serveret i en skål for sig) var der hvist heller ikke noget i vejen med. Betjeningen var hurtig, venlig og imødekommende. Prisen? Jeg har ikke noget i mod at betale bare jeg får varen - og det gjorde jeg i Café Europa:o)..

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 9
14.01.2008
 
Penge ud af vinduet

Efter at min datter og jeg havde været en tur på National musset, fik vi lyst til en smoothie og varm kakao. Så vi lagde vejen forbi Europa:
Smoothie med jordbær og Banan 40 kr.
Varm kakao i glas 50 kr.
Ok - tænkte jeg, så er det nok også rigtig godt... Men nej, kakao'en var ikke lige mig, sådan kan det gå... Smoothie'en absolut i orden - helt sikkert bestået - men så ventede der lige en overraskelse - det var Innocent smoothies!!!, der bare var anrettet med tre isterninger og to sugerør... det er simpelthen for tamt...
Aldrig mere Europa

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
08.11.2007
 
En af de bedre

Et af de bedre københavnske kaffehuse. Herligt lyst. Til tider larmende omgivelser. Et interessant publikum fra et bredt aldersspektrum. Prisniveauet er overdrevet. Beliggenheden er the best.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
20.06.2007
 
Cafe Europa

Er kommet på cafeen siden starten ... Stedet har en fin stil i indretning og menukort. bl. a er vi kommet fordi på Cafe Europa kunne man få en dejlig stor tallerken salat med godt brød. Har været tilfreds gennmgående indtil forleden, hvor jeg og en veninde bestilte en vegetarret hver, til 169 kr pr portion. Det var en stor skuffelse, da vi fik så lidt på tallerkenerne at vi på ingen måde fik stillet vor sult. Til den pris skal man da kunne spise sig mæt . Gik derfra og følte os snydt og bedraget! Den smålighed serveret på en stor tallerken må de ansvarlige lægge fra sig, for ellers vil jeg anbefale sultne gæster at spise et andet sted!
mvh

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 6
28.05.2007
 
Skuffende oplevelse...

Ja jeg er desværre enig med de fleste her. En ven og jeg tog derind for at spise, fordi vi mente at det sikkert ikke kunne være helt galt. Men det var det desværre - dog uden at være nogen katastrofe.

Vi fik noget oksefilet med noget umiskendeligt smørsovs, som egentlig skulle have været bernaise. Kødet var dårligt og der var alt for lidt af det. Samtidig med at det stod flere andre steder på kortet i alle mulige andre sammenhænge, kan man godt føle sig en smule snydt. - Specielt til de priser.

Som også skrevet her, så var betjeningen dårlig og stemningen ikke udpræget god.

Desværre tror jeg at Café Europa lever lidt for godt på sit gode ry, og derfor ikke gider at strenge sig an. Café i international klasse? Den ville heller ikke gå an i en mindre provins by.

- En stor skuffelse.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

28. May kl. 11:58
# 2 | morten
Re:

Arh, det er jeg ikke helt enig i. Kaffen *er* god og rummet er pænt.

Det er ikke et sted, jeg frekventerer, men jeg synes faktisk det er i orden. Bortset fra prisen altså.

28. May kl. 01:01
# 1 | JMD

ry? Stedets ry blandt københavnere er da at det er en turistfælde for lidt for jyske wannabes og turister - jeg har da aldrig hørt noget positivt om stedet....

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
15.12.2006
 
Alle dårlige betjeningers moder

Så enkelt kan det siges. Fyldt med turister og shoppende veninder fra Køge. Gå et andet sted hen.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
15.12.2006
Så blev også den brunch dårlig

Vi er kommet på Café Europa i flere år, da vi syntes at deres brunch var noget ud over det sædvanlige - og holdt stilen og kvaliteten (i modsætning til mange andre steder). Det skal jeg lige love, at de har fået gjort noget ved nu! Den er blevet dødsyg og vi må jo så finde os et andet sted! Brødet var det eneste, der holdt denne brunch over middel. Den friskpressede juice var spædet godt op med vand (var i hvert tilfælde mistænkeligt tynd) og osten smagte af en god lillebror ost. Jeg vil ikke kalde betjeningen snobbet ... jeg vil bare sige ligegyldig og ligeglad. Ikke et smil får man fra nogen - ingen venlige bemærkninger! Nå, jeg skal ud og lede efter min nye brunchsted!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 26
30.10.2006
 
...og glem mobilen

Arrongante er tjenerne på Europa berygtede for at være. Hvad får man til gengæld: varm mælk til en 50'er. Godt nok har caféen på forunderlig vis fået priser for deres kaffe, men hvis du vil have ordentlig mokka så gå på Ricco's i stedet for.

Udover den flabede attitude fra det åbenlyst underbetalte personale hænger der fem udenlandske aviser for at legitimere navnet Europa. Klientellet er en blanding af nyrige turister, gamle kendige og en enkelt kendis eller to.

Jeg har mere end en gang prøvet at have en tjener i måsen efter at have forladt etablissementet og påstå, at regningen ikke var betalt. Derfor sørg for at tage din Dankort-kvittering med dig, når du går.

Skiltet med ingen mobil bliver taget alvorligt - med måde, Nogle kan plapre løs, men andre gæster bliver bedt om at slukke den. En god ting ved Europa? Tun-sandwichen er udmærket.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 60
30.10.2006
 
Dårlig betjening

Kvaliteten af kaffe og kage er da fin. Men jeg har flere gange været ude for, at betjeningen var arrogant i en sådan grad, at jeg er holdt op med at komme der (hvis jeg skal smide en halvtredser for en kop kaffe skal det sgu da også være muligt at bestille den indenfor, selvom jeg sidder udenfor, når nu udendørstjeneren tilsyneladende ikke har opdaget, at jeg er der, for eksempel).

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 304
28.08.2006
 
God kaffe

"På Cafe Europa ved de godt, hvordan den gode kaffe skal laves." Sådan starter AOK's anmeldelse.
Her på mitkbh må man også godt sige sandheden, så her starter vores anmeldelse lidt anderledes:

På Cafe Europa ved de godt, hvad god kaffe skal koste. 48 kroner for en dobbelt latte. Selvom kaffen er god og placeringen er en af de dyreste for en cafe i København, er det jo en fuldstændig vanvittig pris.

Stemningen er et ubestemmeligt sted mellem behagelig og arrogant. Jeg har altid haft det fint med at komme derind, men jeg har på den anden side aldrig taget initiativ til det. Der er ikke så meget individualitet over det.

Tag derind for at prøve, hvordan en rigtig kop kaffe skal smage. Hvis du falder for det, kan du jo komme igen. Kan du ikke lide kaffe, skal du finde et andet sted. Det gælder også, hvis du synes, at rigtig latte skal lugte af risengrød.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.922322 sekunder kl. 23:07:50 (18/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version