Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Cafe Druedahls, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 21 stemmer
       

Spisesteder: Cafe Druedahls

 
Dette sted er lukket.
Er også i disse kategorier:

Cafeer

 

Navn: Cafe Druedahls
Adresse: Solbjergvej 6
Postnr.: 2000
www: www.druedahls.dk
Telefon nr.: +45 38333810
Kort: Vis på kort
Åbningstider: 10 - 22
 

Nøgleord: Cafe Druedahls

 

Arkitektur Barnevogne Beskidt Brunch buffét Børnevenligt Cafe Dyrt Dårlig akustik Dårlig betjening Dårlig brunch Flot Frederiksberg God atmosfære God beliggenhed God mad Hurtig betjening Hyggeligt Jernbane Juice Kaffe Kedeligt Kold mad Langsom betjening Læker brunch Metropolitain Middel prisniveau Ordinært Ringe betjening Ro Rummelig Røgfrit Skuffende Sløv betjening Snasket Solbjerg plads Special øl Specialøl Stilhed Stille Suppe Sødt personale Tapas Udendørs Udendørs servering Uopmærksom betjening Varme drikkevarer

 
 

Anmeldelser: Cafe Druedahls

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 13
22.04.2008
 
Nyt navn, ny ejer?

Jeg var forbi Metropolitain aka cafe Druedahls for at spise brunch forleden, og det var rigtigt godt! Tre forskellige typer af hjemmebagt brød, lækker ost og godt pålæg, gode æg, pølser og pandekager, samt græsk youghurt med noget lækkert flydende jordbærsnask og müsli ovenpå. Derudover noget frugt og en smule grøntsager. Det hele var friskt, veltillavet og lækkert. Eftersom cafeen har skiftet navn kan det også være at indehaveren og ikke mindst kokken er blevet udskiftet?

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
31.03.2008
 
super sted

Hvis ikke I har haft en god oplevelse paa Druedahls (jeg tror forresten den hedder cafe Metropolitain nu) saa maa I ha vaeret saa uheldige at besoege cafeen paa en meget daarlig dag (hvilket alle cafeer kan ha, isaer i kbh!), for jeg er helt uenig i den kritik jeg kan se stedet har faaet. Jeg vaelger ofte netop denne cafe pga dens gode mad, soede personale (altid smil og hurtig betjening - ved BORDET, i stedet for de mange cafeer hvor man maa staa og vente ved baren i lang tid foer tjeneren gider at betjene en), fair priser og de gode forhold der praeger den gamle bygning. Den anden aften tog min mand og jeg ind for at spise lidt aftensmad og blev posiitivt overrasket over cafeens nye initiativ - et brasseri restaurant med super leakker mad og meget indbydende (romantisk) atmosfaere.
Jeg blev faktisk ret overrasket da jeg laeste nogle af disse negative anmeldelser, men taenker at det vel er fordi vi generelt er gode til at brokke os men ikke saa gode til det der med skulderklap - saa hermed et stort skulderklap til cafe Metropolitain/Druedahls - og vi ses snart igen:)!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
08.03.2008
Ө
En snask

Langsom langsom langsom betjening - nok nærmest doven. Beskidt. Gamle brødskorper på gulvet. Ingen blandt det sløve personale gad samle dem op i de 90 minutter, jeg tilbragte der. Toiletterne var ualmindeligt snavsede. Lige foran døren flød det med spildt mælk, gammelt brød og snavset bestik. Uappetitligt. Brunchen var kedelig og af meget jævn kvalitet på grænsen til det dårlige. Rædselsfuld akustik. Jeg ventede så længe på regningen (og rykkede for den), at jeg var lige ved at gå uden at betale. Kan IKKE anbefales!

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
26.01.2008
 
Lad være med at spise dér

Jeg må desværre istemme de andre. De 2 gange jeg har spist på stedet (med 8 måneders mellemrum) har betjeningen været rædselsfuld og maden kold samt drikkevarerne varme. Men det er et fint sted at komme til en hurtig kop selvhenter-kaffe f.eks. i forbindelse med en bif-tur.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
06.08.2007
 
Kedelig brunch

Som andre allerede har skrevet, så kunne Cafe Druedahls blive rigtig rigtig god. Lækker placering og flotte lokaler...men ak.

En weekendbrunch koster 109 kroner. For 109 kroner forventer jeg at buffeten er fyldt op (måtte stå længe og vente på både pandekager og frugt), at kvaliteten er bedre end tørre pandekager, kedeligt hvidt brød, smattede røræg og overstegte pølser. Sådan var det desværre i går søndag d. 6.8. Måske var det gode vejr kommet bag på cafeen, så der simpelthen var flere mennesker end de regnede med, men hvis det er standarden så kommer jeg i hvert fald ikke igen.

Betjeningen var heller ikke den bedste i verden. Vores tjener virkede uoplagt og der gik 20 min. fra vi bestilte vores drikkevarer til de kom - men det kan vel også tage lang tid at åbne 2 Søbogaard. Da vi endelig fik vores drikkevarer var isterningerne halvvejs smeltet.

I får stadig en propel - men det er nu mest pga. jeres beliggenhed - i kan blive en rigtig fed cafe. Men måske i skulle overveje jeres priser lidt i forhold til kvaliteten.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 140
12.06.2007
 
Udendørs i sommersolen

Jeg var hernede i går aftes, og sad udenfor hele aftenen og nød solen og varmen. Uhhmm, sommer! :)
Det gjorde alle andre for øvrigt også, så jeg skal ikke kunne sige hvordan der var indenfor.

Nå, men egentligt har stedet muligheder for at blive rigtig godt - men alligevel manglede der ligesom bare noget.
Det smagte lidt for meget af, at det er et sted folk går hen efter de har været i Frederiksberg Centret - og det er egentligt lidt synd.
Placeringen er rigtig god, og her er meget stille - hvilket er et stort plus. Fortovscafé og benzin/motorlarm er ikke altid et hit.

Nå, men de havde ikke så meget mad at byde på - et par forskellige sandwiches, 2 varianter af pasta, en suppe, en Druedahl burger og en ikke-eksisterende dagens ret. (den ville vi ellers gerne have smagt).
Nå, vi valgte alle 4 deres egen burger (som var en baguette) med hhv. kylling og oksekød, og den var faktisk ganske udmærket. Lidt i den dyre ende - tror at vi gav 99 kr for det.
Gode kartofler var der også til. Kyllingen var dog alt for tør synes jeg, men den smagte ok.

Betjeningen var venlig, men det gik sgu lidt langsomt - jeg tror at vi ventede over 45 minutter på vores mad, og det var lige i overkanten selvom der var en del mennesker.

Stedet virker ikke rigtig gennemført, så jeg kan ikke rigtig snige mig over de 3 propeller - lad os få en cafe med bedre/lækrere udvalg i retter og en lidt mere professionel betjening, så kunne stedet score rigtig gode karakterer i min bog.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 12
06.06.2007
Ө
den værste caféservice i KBH

jeg var på Druedahls igår og var rigtig skuffet over serviceniveauet og maden. Jeg fik af vide af en af staff'et at han ikke havde kendskab til at lave espresso og jeg skulle spørge en anden. til sidst måtte vi droppe at få kaffe og gik. Vi blev også frarådet at bestille sandwich da de havde travlt.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

11. June kl. 16:38
# 2 | Thomas R

Kære Redsoda,

Det lyder som en historie fra de varme lande!!

Og ja jeg var bartender i caféen den dag! Og jeg kan uden problemer lave en espresso - da tjeneren ikke selv laver sine egne drikkevare (som jeg ved den ene mandlige tjener der var på arbejde pågældende dag, iøvrigt kan uden problemer inkl. al slags kaffe) så gør det ingen forskel om han kan eller ej, da det som sagt er bartenderen der laver alle drikkevarer for ham!!! Og hvis du besøgte os på grundlovsdag 05.06.07, havde vi ganske rigtigt travlt - men ikke mere end at gæsterne max. ventede lidt over en halv time på de værste tidspunkter - dette altså på mad.
Vi kan sagtens blive enige om at det er for længe at vente - vi bestræber os derfor på at informere vore gæster når vi har travlt - så de selv kan vælge om det er ventetiden værd.

På gensyn til espresso.....

11. June kl. 13:33
# 1 | spionen

Hvordan kan du være skuffet over maden, hvis du ikke fik noget?

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
14.05.2007
 
fantastisk bygning - ordinær cafe

Cafeen er velsignet af nogle vildt flotte lokaler. Og med højt til loftet og god plads mellem borderne, kunne der ligeså godt have ligget en gourmetrestaurant. Det gør der ikke. Der ligger en cafe. Og endda en ordinær en af slagsen.

De har et mindre spisekort, der både har de klassiske caferetter og lidt mere restaurant orienteret mad. Vi bestilte burger og dagens ret (109kr), der var chili con carne. Samt postevand (gratis - tak) og cider, hvoraf den type jeg gerne ville have haft var udsolgt. Burgeren (i bagutte) var lækker. Perfekt stegt bøf og godt med friskt grønt. Chili con carnen derimod var ikke i orden. Selve saucen var ordinær (med lidt for mange majs og lidt for få bønner til min smag), men ikke nok. Men tilbehøret var pinligt. Menukortet lovede basmatiris m. vilde ris. I stedet fik vi noget der mindede om poseris, der ikke var drænet ordenligt og manglede saltning. De vilde ris, så vi intet til. Dertil 6 Nachos chip og lidt advokadomos. Bare ikke i orden.

Betjeningen var venlig, men lettere uopmærksom. Priserne er i den højere ende og står derfor ikke mål med kvaliteten.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 69
04.05.2007
 
Potentiale

Druedahls må have en noget nær optimal beliggenhed - tæt på Frederiksberg Centret og Falkoner Allé, men tilpas trukket tilbage, så man ikke hører larmen fra nogen af delene. Pladserne udenfor er sikkert et hit om sommeren og lokalerne i den gamle stationsbygning er et god udgangspunkt for en lækker oplevelse indendørs.

Druedahls har altså potentiale til at blive en rigtig god café på Frederiksberg. Desværre synes jeg bare ikke, det bliver udnyttet. Lokalerne har nogle bare områder uden møbler, og den dårlige akustik gør, at der bliver noget larmende, selvom folk bare sidder og snakker. Sine har fuldkommen ret i, at blomsterne skriger på hyppigere udskiftning.

Maden var ok, men uden af imponere. Cafeburgeren blev serveret i et baguette, der sikkert også bliver brugt til sandwiches. Når bøffen til gengæld er firkantet giver det nogle lidt kedelige ender uden så meget fuld. Til gengæld var de små ristede kartofler med chilimayo lækre! Dagens suppe - tomatsuppe - smagte godt men havde også fået et ordenligt skud fløde. Det gik alt for lang tid før vi fik menuer, kunne bestille og betale - noget sløset.

Alt i alt en blandet pose bolcher.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
21.04.2007
 
Rigtig rart, men også ret irriterende..

Jeg var med min datter på 20 mdr (fin plads til barnevogne, og hele 4 barnestole) og en veninde på Café Druedahls som ligger i den gamle stationsbygning ved siden af Frederiksberg Centeret - Der hvor der før lå Amarento. Buffeten var rigtig lækker med tre slags lækkert nybagt brød og alverdens lækkerier. Ja selv min datteer kunne være med, selvom hun endte med at slå sig på melonen. Eneste minus på buffeten synes jeg, var at fadene var proppede. Jeg så hellere nogle mindre fade, og så lidt hyppigere refill. Betjeningen var venlig, og der var et fint udvalg af drikkevarer. Super friskpresset juice der havde den perfekte temperatur - ikke for koldt!!

Minuset denne dag var at der i den ene ende af lokalet, som godtnok var afskærmet, blev holdt noget privatselskab. Dette i sig selv var ikke forstyrrende, men det var det når de skulle have mad, for de skulle åbenbart spise af samme buffet som caféens øvrige gæster, og denne lå altså i modsatte ende af hvor de sad. Dermed endte vi med at forlade stedet, fordi det var umuiligt at føre en samtale på grund af den hungrende kødrand i midten af rummet.
Havde man nu bare placeret buffeten anderledes, eller aller helst lavet to, så de kunne få deres egen havde det jo været fantastisk, men denne løsning holder bare ikke.

Vi skal derind igen idag, men denne gang HAR jeg sikret mig at der ikke er privat selskab.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

21. April kl. 15:06
# 1 | Sine

Nå, så kom vi derind igen, og måske jeg bare skulle strege mit ønske om mindre på fadene. Det skyldtes nok dengang det førnævnte selskab. Denne gang var der således lige lidt nok på fadene.. Da vi kom var der hverken bacon eller pølser. Da vi havde siddet der lidt var der kommet bacon, men det var også allerede blevet hamstret. Da vi var næææsten færdige var der hverken pandekager eller croissanter. Men da vi gik var det meste vist fyldt op igen.. Hmm..
Der er naturligvis stadig nogle småting der skal være i top for at få 5 og 6 vindmøller. F.eks ville det ikke skade med friske blomster i vaserne frem for et par roser som havde sine bedste dage for en lille uge siden. En vinduespudser vil heller ikke skade..
Jeg må dog til deres forsvar sige, at de laver nok noget i nærheden af byens bedste røræg, og det siger ikke så lidt! :)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 14
21.02.2007
 
God øl og suppe

Et ret hyggeligt sted. De servere en god suppe og har mange specille øl. Det er ikke lige studenterpriser, men heller ikke vildt dyrt.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 5
18.02.2007
 
A pleasant place to grab a bite after shopping

Located inside the historic station building near Frederiksberg Centret and Copenhagen Business School, Druedahls is frequented by shoppers, students and residents alike. The cafe is separated into a bar and two spacious and luminous rooms with small tables and a few sofas. The cafe´s new owners (since summer 2006) ensure a friendly service and distinguish themselves by putting the little extra effort into detail. The menu includes some Spanish delicacies, sandwiches, smoothies, etc. Sandwiches cost around 80 DKK. The place is children friendly and smoke free.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

23. March kl. 12:01
# 2 | Maya

that's fine. thx. but it won't help tourists and expats much...

19. February kl. 09:25
# 1 | sander

Hi Maya

I have translated your keywords to danish. That will make them appear as part of the keyword navigation and Druedahls therebt more accesible til mitKBH.dk's users. I hope it is ok.

All the best
Mikkel
MitKBH.dk

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 1.262463 sekunder kl. 22:38:51 (19/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version