Jeg har aldrig fattet det rend af mennesker, der næsten altid er på Castro, så på en eller anden underfundig måde glæder det mig at se, at jeg ikke er den eneste, der ikke er begejstret for stedet.
Oprindeligt lå Gokken & Kokken her i en lille barakbygning (der var iskold om vinteren!), men da man rev de gamle barakker ned, rykkede G&K som bekendt længere ned af gaden fremfor at vente på den nye bygning. Noget tid efter åbnede så Castro, i den i øvrigt habilt udseende bygning, der nyder godt af den plads og luft der er blevet dér overfor Nørrebrohallen.
Men Castro har aldrig sagt mig det fjerneste. Indretningen kan ved første øjekast virke spændende, men ved nærmere eftersyn fremstår det hele lidt som den kunstige 60'er-indretning i McDonald's nede på Runddelen - det hele er tacky og fortænkt. Støjniveauet er dybt irriterende højt, selv når der ikke bliver spillet musik, hviket formentlig hænger sammen med det meget høje loft og den deraf følgende store fysiske volumen i lokalet.
Betjeningen er gabende langsom og som regel også temmelig uengageret. Jeg får simpelthen knopper, hvis jeg siger 'jeg skal bede om en Stella' og bare får et ligegyldigt 'en hva'?' tilbage i hovedet. Lær dog i det mindste jeres ølsortiment at kende, I ligeglade tøser!
Maden er typisk cafemad - clubsandwiches og burgere og den slags. Det er ikke ligefrem vanvittigt spændende, men efter min mening er det dog heller ikke så ringe som fx Elkoger mener. Under alle omstændigher er det ikke noget man rejser mere end max 500 meter for at fortære.
Om sommeren er der mulighed for at sidde udenfor, på et temmelig stort areal, som dog lider noget under trafikken på Nørrebrogade og en evig vind. Nogle velplacerede plankeværker havde gjort underværker ved begge dele.
Alt i alt en yderst jævn cafe, som jeg kun går ind i hvis jeg er for doven til at bevæge mig længere væk.