Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Café Benedict, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 13 stemmer
       

Spisesteder: Café Benedict

 
Er også i disse kategorier:

Cafeer

 

Navn: Café Benedict
Adresse: Borups Alle 112
Postnr.: 2000
www: www.benedict.dk
Telefon nr.: 38337030
Kort: Vis på kort
Åbningstider: søndag og mandag lukket
tirsdag - torsdag 16 - 22
fredag 16 - 23
lørdag 12 - 23
 

Nøgleord: Café Benedict

 

Aftensol Anbefales Billigt Brasserie Brunch Burger Cafe Dyrt Dårligt Fransk Frederiksberg Fyldt God atmosfære God betjening God mad God vin Halvdyrt Hyggelig atmosfære Hyggeligt Kedelig Kvalitet Lokalt Lækker mad Lækkert Lækkert mad Menu Nordvest Ost Postevand Resturant Rimelige priser Service Snacks Specialøl Spiseted Super lækker mad Sød betjening Top kvalitet Trist Trist mad Udendørs servering Uhøjtideligt

 
 

Anmeldelser: Café Benedict

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
09.03.2010
 
Cafe Benedict

Vi fik rigtig lækker oksemørbrad. Venlig betjening og hyggeligt lokale.
Fin sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
29.11.2008
 
Cafe Benedict

Cafe Benedict er en dejlig cafe, og utrolig venlig personale, fantastisk mad, dog er det lidt dyrt når man er studerende, men det går vel nok. Desuden er der også altid ren, og virkelig hyggeligt at sidder derinde og nyde den gode mad. Nam nam.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 4
28.04.2008
 
Originalt og hyggeligt

Cafe Benedict har en sjælden kombination af uhøjtidelig hygge og mad, som er af meget høj kvalitet. Menuen skifter hver uge, og der er 3-4 retter at vælge imellem + en 3-retters menu. Ingen hovski-snovski anretninger med overflødigt pynt, men gedigen mad med fokus på smagen. Jeg giver Sander ret i at Benedict ikke er stedet at gå hen hvis man er den store vinkender.

Jeg har besøgt Benedict flere gange - senest med min 2-årige søn, der blev mødt med stor tålmodighed og venlighed.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 10
30.10.2007
 
Hvor er jeg glad for at bo lige ved siden af.

Jeg er så heldig, at jeg bor lige ved siden af dette dejlige spisested. Benedict er stedet, man skal tage hen, hvis man vil have en hyggelig, intim og meget personlig gastronomisk oplevelse. Stedet er ikke stort, så man drukner ikke blandt de andre gæster. På en underfundig måde har indehaverne fået indrettet rummet sådan, at selvom stedet er et åbent rum, så virker det som om, at man spiser i små hyggelige intime kroge. Dertil kommer at værtinden sørger for, at man som gæst føler sig som en længe ventet gæst.

Når til maden. Nam nam.
Der er ikke noget egentlig menukort, men en tavle hvor kokken har skrevet op hvad der servere idag. Og det er helt perfekt, for kokken ved bedst. Så lad dig ikke frustreres over det lille udvalg, men lad i stedet kokkens viden om sæsonnens råvare og fornemmelse for madæstetiske sans forføre dig.

Priserne er mere end rimelig. Det er svært at spise for mere end 300 kr, og man kan blive mæt (uden at gå på kompromi med kvaliteten) for ca. 120 kr.

Igen må jeg påpege, hvor heldig jeg er at bo lige ved siden af dette sted. Benedict vi ses snart igen. Meget snart.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 3
31.08.2007
 
Dejligt sted

Cafe Benedict er en lille oase på grænsen mellem Frederiksberg og Nordvest, hvor det som bekendt ikke ligefrem vrimler med gode cafeer. Hyggeligt lokale, meget opmærksom, imødekommende og venlig betjening. Jeg tror aldrig, at jeg har mødt så omsorgsfuld en tjener før (som vist også var den ene halvdel af ejerparret). Menuen skrives hver dag på en tavle over disken - dejligt at man for en gang skyld har valgt at koncentrere sig få, veltillavede retter i stedet for det typiske cafehelvede med et utal af halvkedelige sandwicher og salater. Maden er dejlig, autentisk og lækker.
Cafe Benedict er virkelig en omvej værd, også for folk, der ikke bor i området. Man føler sig hjemme på cafe Benedict.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (1) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 7
02.06.2007
Ө
Dårligste burger

Vi var to derinde og havde begge lyst til en stor frisk burger. Bollen var næsten kold og kødet havde en underlig smag. Da vi sagde det var svaret: Nå, I kan ikke lide salvie!. Jo, det kan vi begge nu godt - men ikke så meget, at kødet ikke smager af andet. Jeg må tilstå, at jeg aldrig genkendte, at smagen stammede fra salvie... Nå, men til gengæld, så er der ikke billigt. Og der er heller ikke nogen særlig atmosfære. Skulle jeg give stedet en farve som anmeldelse, så kan det kun blive den særlige selvmordsgrå, som hænger over landet sidst i november ved tanken om en lang vinter forude.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 22
07.05.2007
 
Brunch på den lokale

Sander har allerede i sine to anmeldelser skrevet meget godt om Café Benedict. Men jeg vil alligevel tilføje lidt omkring deres brunch.
Søndag mellem 10 og 15 har Benedict kun brunch på menuen og der serverer de en brunch tallerken som bliver fyldt med hvad køkkenet har på hjertet.
Da jeg spiste der var der krydrede frikadeller, stegte svampe, en lille omelet, bacon, salat, chorizo med artiskokpuré og -hjerte, to slags oste, et rababershot med ingefær og et lille stykke banankage. Dertil var der et glas juice samt kaffe og the.
Det var kort sagt meget meget lækkert! Der var masser af lækkerier på tallerkenen, kaffen var god og kraftig, juicen var friskpresset. Alt sammen for 125 kr, hvilket jeg bestemt synes var rimeligt for at sidde mæt og glad tilbage.
Oven i det var betjeningen helt i top, der blev diskret fyldt op og man følte sig i det hele taget godt tilpas i den lille café.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (2)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 301
01.04.2007
 
Genbesøgt - stadig godt

Nu har jeg været et par gange mere på Benedict. Det er stadig godt. Men her er et par tilføjelser. Ud over deres lidt for dyre hovedretter, så har de også en række billigere retter som er god value for money. I går f.eks. ravioli med artiskok, salat med chevre, spansk omelet og lign til 60-70 kr. Det er billigt (og portionerne er da også i pigestørrelse) og med en efterfølgende ostetallerken (som er virkelig god og stor) eller dessert kan man få to retter for. 130-140 og være stopmæt. Det er super. Efter et par besøg er vinkortet simpelthen røvsygt. I følge eget udsagn har ejerparret ikke forstand på vin, så de har overladt til en importør at sammensætte et vinkort, der har ramt laveste fællesnævner af chilenske, australske og lidt fransk. Det er ikke dårligt, der er bare et stort mismatch mellem den gode mad og det kedelige vinkort. Et par klassikere ville pynte: Bourgogne, Rioja, Chianti, Alsace, Bejoulias, barbera, brunello...og en god billig cava på glas. Postevand er stadig en selvfølge. Hurra - det kommer tilbage i drikkepenge. Folk har efterhånden opdaget det (om det er politikken eller denne anmelders skyld vil jeg undgå at komme ind på:-), men det er en god ide at bestille bord. Køkkenet lukker desværre allerede kl. 21, men det er sgu forståeligt når de kun er to personer til at drive hele biksen. Benedict fortjener succesen.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 301
30.11.2006
 
Cafe Benedict

Der er for alvor gang i Brassiererekøkkerne rundt omkring. Det er sgu en befrielse at slippe for standard kedelige cafemenukort. Benedict servere sandwiches, snacks og varme retter. Vi kastede os ud i 2 varme retter til 125 kr. stykket. Det var lækkert, men 125 er lige i overkanten for en pastaret. 2 glas husets vin til 35 kr, var godt til prisen og espresson til 15 og brownien til 15 er faktisk i den billige ende. De har også 3 retter til 275, som vi ikke prøvede. Stedet er lækkert indrettet og har en følelse af kvalitet. Betjening var venlig og blev ved med at komme med friskt vand og brød. Det er rart. Det ville være super hvis de havde en god hjemmelavet dagens ret til 99 kr., for så var det sådan et sted man ville droppe ind tirsdag aften, når man ikke gad at lave mad. Lige nu er priserne på maden lige i overkanten. Men kvaliteten er i orden. Nam nam.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Reload!. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.974526 sekunder kl. 09:29:38 (31/07)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version