Har boet på Vesterbro i 33 år. Men har aldrig været inde på BangJessen. Sidst jeg var inde i de lokaler, var da der var et apotek. Men idag skulle det åbenbart være.
Kørte forbi BangJessen kl. 10 i formiddags med min 10 årige søn. Havde læst på mitkbh, at der var morgenmadsbuffet. Vi ankom lige som morgenmadsbuffeten sang på sidste vers, og det snart ville blive tid til brunch m.m.
Buffeten så hærget og tom ud, øv tænkte vi. Men servitricen sagde, at hun ikke ville fylde på, men at vi natruligvis kunne bede om præcis de vi havde lyst til, og hun ville skaffe det. Det var forståeligt nok, når hun sagde det sådan. Så vi fik alligevel drukket (juice) og spist al den morgenmad vi orkede. Heldigt at der lige var noget kalkun pålæg as well, så det ikke kun var grise pålæg. Jeg havde nær overset de blødkogte æg, som stod på en hylde ved siden af. SEJR! da jeg fandt dem :-). Fik også mælk til cornflaksene, selvom yoghurt åbenbart er standarden.
Stedet var nedslidt, men det gør overhovedet ikke en skid. Der var bare så meget atmosfære, og samtlige 5-8 ansatte der gik rundt og gjorde forskellige gøremål, var alle opmærksomme på kunderne. 'Jeg blev flere gange spurgt om "jeg fik", fordi jeg måske bare så lidt søgende ud. God service.
Brødet var dog lidt kedeligt. Der var alm toast, grov toast, rugbrod og bagels. Istedet for/eller i tilføjelse til det kedelige standard toastbrød, så måtte der måske også være lidt boller/skærebrød.
KAFFE!!!! ØV!!! Der var ikke kaffe med i prisen til morgenmadsbuffeten. Super ærgerligt, at den skal købes ved siden af. Øv, der måtte meget gerne være, omend bare automatkaffe,
Det var sjovt at se, alle de stamgæster der nåede at komme forbi bare i den korte tid vi var der, og ganske hjemmevant bestille deres sædvanlige drikkevarer. Der sad en laptopper, en håndværker, nogen musikere, en turist-familie og så bare os - indenfor. Mange sad udenfor og nød morgensolen. God Stemning.
Men ellers en god nok oplevelse på sådan en sommer morgen/formiddag at komme impulsivt forbi og få morgenmad med god service og et glad personale, på en af Vesterbros ældste "nye" cafeer, som jeg har kørt forbi og kigget på i over 10 år.