Login

 
 
Har du glemt dit kodeord?
Registrér dig på 30 sekunder
 
mitKBH på din iPhone!
 

Folk, der kan lide Arkard, kan også lide:

 
 
Se på kort...
 

Steder i nærheden

 
Vis:
Sorter:
Antal:
   Henter data...

Se stedet på stort kort
 
Baseret på 7 stemmer
       

Spisesteder: Arkard

 
Er også i disse kategorier:

Take Away

 

Navn: Arkard
Adresse: Viktoriagade 11
Postnr.: 1665 Kbh V
Telefon nr.: 33243325
Kort: Vis på kort
 

Nøgleord: Arkard

 

Absurd betjening Autentisk Autentisk køkken Billigt Fornuftigt Gedigent God betjening God service Godt Kedeligt Kvalitet Lækkert Menu Rimeligt Standard Thai Thai Vesterbro Thailandsk Thaimad Venlig betjening Ventetid Vestebro Vesterbro

 
Hvad synes du?
Anmeld Arkard
 

Anmeldelser: Arkard

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 18
14.03.2008
 
Kontinuerligt gedigent Thai mad

Jeg har lyst til at foretage endnu en anmeldelse af Arkad da jeg nu har været der et par gange siden mit første besøg og jeg er imponeret over den altid gode kvalitet af maden.
Nu har jeg haft det behagelige privilegie at besøge Arkad et par gange for at få min thaimad og hver gang er køkkenet solidt gedigent godt.
Der er ingen overraskelser af den ubehagelige slags, kun gode overraskelser når man af tjeneren bliver spurgt om man skulle have lyst til dagens ret der består af retter der ikke er i menuen, men som består af dagens gode fangst fra torvet. Det kan feks. vise sig at ære sig en grillet tun med diverse, en chance der er dum at lade gå fra sig.
Nu hvor Kiin-Kiin har fået deres efter sigende velfortjente Michelinstjerne, kan man vel næppe påstå at Arkad er byens bedste thai-sted. Men næst efter Kiin-Kiin er ikke længere tvivl hos mig om at Arkad er det bedste sted i byen at finde sin Thai mad.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

Hvorfor mitKBH?

Velkommen til københavnernes guide til København. Når du registrerer dig som bruger, får du det fulde udbytte af mitKBH:

  • Fortæl hvad du synes om byens steder med dine egne karakterer og anmeldelser
  • Find brugere med samme smag som dig
  • Få anbefalet steder, der passer til din smag

Det kræver kun et brugernavn og en e-mail adresse at være med. Start her!
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 1
10.03.2008
Ө
En dejlig aften på Arkard

Autentisk thai mad til nice pris. Super betjening og god thai-øl. Absolut en dejlig oplevelse, som jeg gerne snarest gentager.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

14. March kl. 17:12

Hej Victoria, hvis du synes det var godt er det vigtigt at du sørger for at rette antallet af propeller. Som det er nu har du givet den 0 propeller hvilket ikke helt harmonerer med din beskrivelse af en god oplevelse og hvilket virker skidt for restauranten.

Mvh. DOPENHAGEN

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 2
03.02.2008
 
Ventetid og absurd betjening

Lad det være sagt med det samme ... maden ER god, priserne er meget rimelige og betjeningen er om ikke andet meget ... høflig.

Men når man skal vente 45 min på forretten og en time på hovedretten, så kræver det umenneskeligt overskud at blive siddende. Betjeningen var som sagt høflig, men derudover hektisk, forvirret, tvetydig og mest af alt dræbende langsom. Visse af vores bestillinger blev glemt, en hovedret skulle bestilles om efter vi havde ventet en time ... og drikkevarerne vi brugte til at dulme utålmodigheden med, var ligeledes oceaner af tid om at dukke op. Den skandaløse servering kunne måske til nød undskyldes hvis tjeneren var ny, men det var han bare ikke. Det var indehaveren selv! Manden må have haft en mægtig skidt dag ... Og der er mere... Da vi havde ventet 45 minutter på hovedretten, forlod tjeneren restauranten ca. 10 minutter og efterlod en måbende hoben gæster uden betjening ... og vi havde endda lige bestilt en omgang drikkevarer mere! Absurd prioritering. Det havde taget ham under et halvt minut, at servere de drikkevarer, men istedet de stod fremme på disken de 10 minutter han var væk.

Da maden endelig kom var den rigtigt lækker og veltillavet ... men det smager bedre at spise ude når man føler sig godt betjent.

Det er synd med den betjening. Det virkede ellers som et rigtigt godt sted.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 43
31.12.2007
 
Standard+

Lidt uspændende standard thaimad, meget uspændende lokaler malet i en blå farve der minder mest om et offentligt toilet, men mægtigt sød betjening og ganske rimelige priser.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (0)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 18
28.05.2007
 
Lækkert og billigt

Tidligt på aftenen før en tur i byen skulle min ven og jeg have noget at spise. Istedet for at tilberede noget selv hjemme i privaten besluttede vi os for at gå ud og spise. Valget faldt på Arkard da det var den eneste Thai restaurant jeg ikke havde været på i København og da kun lige lå et par gader væk fra mit hjem hvor vi befandt os.
Det første der møder os da døren går op til restaurant Arkard er en smilende og velkommende vært som anviser os et bord ved vinduerne til gade. Vi spørger om det er muligt at komme til at sidde tilbagetrukket i restauranten istedet og dette imødekommes uden problemer til trods for at det var en travl fredag aften ved spisetid. Restauranten var proppet så der var kun to borde tilbage, efter vi havde valgt det bagerste blev det andet taget af et just ankommende selskab.
Menukortet tilbyder alle de gængse retter som alle Thailandske restauranter har, men i tilføjelse til dette en hel del egnsretter fra Eesan provinsen (Dette er ikke så overraskende, da det viser sig at kokken er fra denne selvsamme provins). De fleste retter på menuen tilbydes med oksekød, kylling og svinekød efter kundens eget valg og tilbydes i forskellige styrker angivet med 1-3 chilier. Herlige detalje som gør hele bestillingsdelen fleksibel og letgennemskuelig selv for mindre rutinerede Thai-spisere. Alligevel overlader min ven, som ikke har den store erfaring med det Thailandske køkken, bestillingsdelen til mig da jeg efter at kigget menukortet igennem allerede har nævnt mange ting jeg synes han burde smage denne aften da det langt fra er samtlige Thailandske restauranter der har disse specifikke retter på menuen (Yderligere et godt tegn der viser at ejeren har tænkt selvstændigt over menukortet og ikke bare kopieret de andre Thailandske restauranters). Jeg bestiller på traditionel Thailandsk facon mange forskellige retter fra menukortet som det er meningen at vi deler efterhånden som de ankommer. Til maden bestiller vi Singha (Udtales Sing) øl samt vand. Singha er ubetinget den førende Thailandske øl og faktisk har det været min fornøjelse engang at være til et middagsselskab i Bangkok, hvor ejeren af Singha bryggerierne var med - positivt var at han ikke holdt sig tilbage fra at tage noget sin egen medicin da han med stor fornøjelse selv drak Singha øl vil maden - og jeg tænker som så: at hvis det er godt nok til ejeren er det nok også godt nok til mig.
Maden ankommer efterhånden som den bliver færdig i køkkenet. Det viser sig at være et ægtepar der ejer og driver restauranten, og på ganske sædvanlig vis står mor i køkkenet medens at far fungerer som tjener og vært. Maden fremstår visuelt autentisk og duften lover godt for resten af oplevelsen. Da vi har bestilt Som Tam (Papaya Salat) får vi udover de sædvanlige Jasmin ris også klisterris (Khao Niew) som hver eneste gang er en af mine kilder til glæde. Af hensyn til min ven har vi bedt om at maden tilberedes mediumstærkt og ikke stærkt som jeg foretrækker min Thai mad, og min ven har da heller ingen problemer med nogen af retterne. Som det eneste sted i København, kommer tjeneren af sig selv med den traditionelle lille skål med fiskesauce (Nam Phla) med friske chili stykker til maden. Jeg ser at de andre borde ikke får den, så jeg tager det som et tegn på at det vi har bestilt anerkendes som et ægte Thailandsk måltid. Det når at blive til en omgang øl til, medens vi spiser os igennem den jævne strøm af retter der kommer i et meget passende tempo fra køkkenet. I Thailand er spisning ikke noget der skal overstås, men derimod noget man godt kan bruge lang tid på og det passer ganske fint til vores aften da vi har meget at tale om. Langsomt har vi spist os igennem de bestilte retter og vi er nu på vores 3 omgang øl. Kaffe har vi egentlig ikke lyst til, hvilket man da heller ikke gør i Thailand. Istedet har jeg lyst til frisk frugt, men desværre kan køkkenet ikke tilbyde andet end danske deserter (Is, kage og den slags). Vi er mætte og tilfredse så det generer os ikke videre, og tjeneren kunne da også fortælle at de var igeng med at sammensætte et desert kort med et udpluk af mange af de yderst lækre, men meget lidt kendte, Thailandske deserter. Til dette skal det dog siges at frisk frugt er den ubetingede konge blandt Thailandske efterretter og jeg mener at det burde være muligt at tilbyde dette uden videre.
Da regningen kom blev jeg dog chokeret over at den ikke var højere. Jeg havde faktisk ikke kigget på priserne under bestillingen og må indrømme at jeg aldrig før har fået et så lækkert måltid til en så lav pris i København! Hele oplevelsen blev kvitteret med en god portion drikkepenge og en forsikring til værten om det ikke var sidste gang jeg var der. Min ven var ligeledes tilfreds i en grad hvor han agtede at invitere sin kæreste ud at spise på denne restaurant engang i den følgende uge.
Restaurant Arkard er en autentisk bid af Thailand beliggende på Vesterbro. Jeg tøver ikke et sekund med at anbefale stedet til alle der ønsker god, gedigen Thai mad veltilberedt af gode råvarer.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 
Creative Commons 2.5
Anmeldelser: 295
16.03.2007
 
lækker thai

Arkad er et godt lille thai spisested. Kvaliteten er i orden og priserne er lave. 50 kr. for vegetarretter og 70 med kød og masser af friske grøntsager. De har en dagens 3 retters menu med kaffe til 139 og det er fin value for money - plus at hver 7ende er gratis m. rabatkort. Betjening er venlig og personlig. Postevand er gratis. Hurra - det giver drikkepenge.

Anmeldelsen: Fik mig til at grine (0) Gjorde mig klogere (1)

 

Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse...

Skriv anmeldelse


Serveren er venligst sponseret af Signal Digital. Mange tak!
Siden blev genereret på 0.881772 sekunder kl. 12:58:03 (15/03)
MitKBH SitemapBetingelserBlogSpørgeskemaAlle nøgleordRSSMobil version